WWF søsætter redningsaktion for truet fiskebestand
I det sydlige Sjælland og på sydhavsøerne er bestanden af brakvandsgedder gået voldsomt tilbage som følge af tab af levesteder og forringelse af vandmiljøet. WWF Verdensnaturfonden sætter nu ind for at redde den truede bestand af brakvandsgedder i samarbejde med Vordingborg Kommune og FGU-skolen i Ringsted.

På Sydsjælland findes helt særlige bestande af brakvandsgedder, der gennem årtusinder har tilpasset sig de specielle levevilkår i området omkring Storstrømmen og Guldborgsund. Gedderne, der normalt kun findes i ferskvand, lever her i såkaldt brakvand – vandområder, hvor saltvand blander sig med ferskvand.
Men tab af gydeområder har presset geddebestandene i bund, og der er kun få fisk tilbage. Ét enkelt ugunstigt år kan med andre ord helt udrydde bestanden.
I Vordingborg Kommune, der omfatter Bøgestrømmen, Møn og Bogø, er brakvandsgedderne også gået massivt tilbage. Derfor har WWF Verdensnaturfonden sammen med kommunen igangsat en omfattende indsats, der skal genoprette bestanden af brakvandsgedder i området.
”Brakvandsgedderne har brugt tusindvis af år på at tilpasse sig livet i de meget specielle omgivelser, men på få årtier har vi mennesker formået stort set at udrydde dem. Fiskene er udtryk for finjusteret biodiversitet, og hvis de forsvinder, får vi dem altså ikke tilbage igen. Tilbagegangen viser med andre ord, hvor grelt det står til med at beskytte naturen her til lands – og ikke mindst til vands,” siger seniorspecialist Anne-Kristine Sverdrup fra WWF Verdensnaturfonden.
Bestanden sikres for fremtiden
Netop nu i slutningen af marts og begyndelsen af april yngler brakvandsgedderne, og derfor er WWF Verdensnaturfonden sammen med Vordingborg Kommune og Fiskelinjen fra FGU-skolen i Ringsted i gang med at indfange nogle af de få tilbageværende moderfisk.
På skolen stryges fiskene for æg og sæd, hvorefter æggene klækkes, og ynglen opdrættes i særlige opdrætsanlæg. Når sommeren og varmen kommer, sættes ynglet ud i deres oprindelige levesteder.
Formålet med projektet er at sikre de truede geddebestandes overlevelse, indtil der er genskabt et godt miljø og robuste levesteder, som kan understøtte store og sunde fiskebestande.
”Sydsjælland og øerne har en helt særegen brakvandsnatur og derfor også et højt tilpasset dyreliv, som ikke findes mange andre steder i verden. Vi er udfordret af mangel på plads til naturen og den katastrofale tilstand i vores kystvande, hvilket brakvandsgeddernes triste situation er et udtryk for. Derfor er vi glade for, at der kommer øget fokus på at beskytte den fantastiske biodiversitet, som vores kommune rummer,” siger biolog Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune.
WWF Verdensnaturfonden og Vordingborg Kommunes arbejde med at sikre brakvandsgeddernes fortsatte eksistens i området læner sig op ad de faglige anbefalinger 'Rovfiskene tilbage til brakvandet’, som blandt andre Fishing Zealand og Lystfisker Danmark står bag.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF og ARKEN står bag ny udstilling om Kenyas stærke kvinder17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Kenyas kvinder, der kæmper for natur og ligestilling, er portrætteret af fotograf Petra Kleis i en ny (POP-UP)-udstilling af WWF x ARKEN. Udstillingen åbner 19. juni og er blevet til med støtte fra Danida. Værkerne udbydes efterfølgende på auktion hos Bruun Rasmussen.
Havets topmøde kan blive en gamechanger for havnaturen10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På FN’s havtopmøde 9.-13. juni kan det for første gang lykkes at lande en aftale for beskyttelse af havnaturen i de internationale farvande og bringe verden tættere på målet om at beskytte 30 pct. af havet inden 2030. Selvom Danmark på papiret er i mål med beskyttede områder, halter kvaliteten betydeligt, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden, der er til stede ved topmødet.
Se billederne: H.M. Dronningen besøgte unikt naturområde med sjældne biller og sommerfugle på Sydsjælland28.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. maj besøgte H.M. Dronningen WWF Verdensnaturfondens naturprojekt i Knudsskov på Knudshoved Odde. Her oplevede Hendes Majestæt bl.a. sommerfuglen okkergul pletvinge, som i dag er næsten forsvundet fra Sjælland.
Savannens konge er truet: Løven er uddød i 26 lande27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder og er gået tilbage med 90 procent siden 1950’erne. Inden 2050 bør løvebestanden være fordoblet, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Fra 4.000 til 50.000: Redningsaktion for truet fisk slår vild rekord21.5.2025 10:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er håb for kritisk truede brakvandsgedder i de sydsjællandske brakvandsområder, hvor det i år er lykkedes WWF og Vordingborg Kommune at sætte titusindvis af geddeyngel ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum