Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Fra 2022 til 2023 steg regionernes udgifter til tilskudsmedicin med mere end 20 procent, svarende til knap 1,4 milliarder kroner. Udvikling blev især drevet af en stor stigning i udgifter til effektiv diabetesmedicin, herunder lægemidlet Ozempic, samt stigende udgifter til bl.a. ADHD-medicin.

Det er medicin, som er til stor gavn for mange tusinde danskere. Men de voldsomme stigninger i udgifterne alene til tilskudsmedicin oversteg langt de ekstra midler, som regionerne i sidste års økonomiaftale fik tilført for at dække alle stigende udgifter i sundhedsvæsenet, herunder til det stigende antal ældre danskere og kronisk syge patienter.

Når det sker, er regionerne nødt til at finde pengene andre steder i budgetterne. Det kan bl.a. også betyde besparelser på hospitalerne, påpeger Mads Duedahl, som er næstformand i Danske Regioner:

- Når udgifterne stiger markant mere, end man har kalkuleret med, skal der findes penge andre steder for at få enderne til at mødes. Det gælder desværre også ude på hospitalsafdelingerne. Det er mildt sagt uhensigtsmæssigt, siger Mads Duedahl.

Regionerne har kun få muligheder for at påvirke regningen

Danske Regioner foreslår derfor en række tiltag til at styre regionernes udgifter til tilskudsmedicin og for at sikre, at bunden ikke bliver slået ud af sundhedsvæsenets økonomi. Som det er nu, er det staten, der har redskaberne til at regulere markedet. Regionerne ingen indflydelse har på f.eks. prisudvikling, eller hvorvidt der gives tilskud til nye lægemidler.

Derfor foreslår Danske Regioner, at vi i Danmark indfører et referenceprissystem, som kan sikre, at vi ikke betaler mere for tilskudsmedicin end de lande, vi normalt sammenligner os med. Regionerne ønsker desuden, at der udarbejdes flere vejledninger til lægerne om udskrivning af lægemidler.

- Vi har i regionerne meget få redskaber til at styre udgifterne til tilskudsmedicin. Vi har haft held med at begrænse uhensigtsmæssig udskrivningspraksis, men reelt har vi meget få muligheder for at påvirke størrelsen på den regning, som det i sidste ende er regionernes opgave at betale, siger Mads Duedahl. 

Endelig foreslår Danske Regioner, at regionernes indkøbsselskab, Amgros, får lovhjemmel til at købe særligt omkostningstung tilskudsmedicin, hvor der potentielt kan opnås rabat. Amgros indkøber i dag sygehusmedicin med rabat. Det har private apoteker imidlertid ikke mulighed for at opnå, når de indkøber de lægemidler, som sælges videre som receptpligtig medicin med tilskud.

Medicingaranti kan sikre, at gulvtæppet ikke hives væk under sundhedsvæsenet

Foruden bedre styringsredskaber ønsker regionerne at få indført en medicingaranti, hvor staten påtager sig en del af den økonomiske risiko i forbindelse med udviklingen i udgifterne til tilskudsmedicin. En sådan garanti kan sikre, at hospitalerne ikke bliver tvunget til at gennemføre uhensigtsmæssige besparelser for at kompensere for skæve skøn for medicinudgifter.

Og da det er staten, der har styringen med medicinudgifterne, er det også nødvendigt, at staten hjælper med at sikre sundhedsvæsenet mod økonomisk ubalance som direkte følge af voldsomme udgiftsstigninger på medicinområdet, mener Mads Duedahl. 

- Derfor beder vi staten om at tage del i risikoen, så uventede udgifter ikke får lov til at hive gulvtæppet væk under sundhedsvæsenet. Vi er nødt til at undgå, at hospitalerne bliver tvunget til eksempelvis at sløjfe stillinger på et tidspunkt, hvor vi har hårdt brug for vores ansatte, siger Mads Duedahl.