Den Grønne Ungdomsbevægelse udgiver håbefuldt landbrugsmanifest: “Midt i den polariserede debat vil vi snakke om alt det, vi har at vinde”
Den Grønne Ungdomsbevægelse lancerer i dag deres bud på, hvordan det danske landbrug skal fremtidssikres. Bogen “Levedygtigt Landbrug” kommer med bevægelsens visioner om og løsningsforslag til, hvordan vi kan lave en grøn omstilling af landbruget, som både er økonomisk og socialt retfærdig for landmænd, de fremtidige generationer samt naturen og alle dens arter.
Klimaaktivister udgiver landbrugsmanifest som håndsrækning til landmænd
Den Grønne Ungdomsbevægelse lancerer i dag deres bud på, hvordan det danske landbrug skal fremtidssikres. Bogen “Levedygtigt Landbrug” kommer med bevægelsens visioner om og løsningsforslag til, hvordan vi kan lave en grøn omstilling af landbruget, som både er økonomisk og socialt retfærdig for landmænd, de fremtidige generationer samt naturen og alle dens arter.
Klimaaktivisterne er spændte på, hvordan bogen bliver modtaget midt i landbrugsforhandlingerne på Christiansborg, og de er især spændte på, hvordan den modtages af landmændene:
“Det er jo en meget overophedet debat med masser af følelser, og som klimaaktivister bliver vi ofte portrætteret som landmandens fjender. Vi håber, at denne bog vil blive set som en håndsrækning, og at vores visioner også vidner om, at vi i bund og grund vil fremtidssikre landbruget og mit indtryk er at rigtigt mange - især unge landmænd - deler en stor del af vores visioner,” siger Marcus Høgsbro Ottosen, som er med i forfatterkollektivet i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, deler Den Grønne Ungdomsbevægelses vision
I forordet skriver ungdomsbevægelsen, at de alt for længe har kritiseret landbruget uden at komme med løsningsforslag. De proklamerer at:
“Denne bog er vores forsøg på at træde ind i debatten på ny. Denne gang med en respekt og ydmyghed over for landbrugernes urimelige rammer for at kunne omstille sig, men også med en brutal ærlighed om, hvor svært det bliver at løse de økologiske, sociale og økonomiske kriser, vi står midt i - og ikke mindst med et helhedsorienteret bud på et alternativ til det nuværende.”
Lige efter forordet skriver de råt for usødet, at landbrugssektoren har været under afvikling i årtier og står på randen af kollaps. Spørgsmålet er derfor, om den landmand, der samler bogen op og læser forordet, kommer til at lægge den fra sig, så snart denne læser de dybdegående beskrivelser af de negative konsekvenser, som det danske landbrug har ført med sig.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, håber i hvert fald, at landmændene læser videre:
“Hele landbrugsdebatten ender ofte i en skyttegravskrig – og hvis der er nogen Den Grønne Dagsorden ikke har brug for, så er det mere polarisering. Derfor er jeg så glad for, at Den Grønne Ungdomsbevægelse insisterer på at turde drømme og bygge bro. Og jeg deler fuldt ud begejstringen og visionen for, at vi skal genetablere forbindelsen til landbruget og til vores fødevareproduktion. Den grønne omstilling af landbruget skal nemlig ske sammen med de mennesker, som også i dag arbejder i erhvervet, og dem som befolker landdistrikterne”, siger hun.
“Den Grønne Værnepligt skal fremtidssikre det danske landbrug”
En af medforfatterne er mest spændt på, hvad folk kommer til at sige til den såkaldte “Grønne Værnepligt”, som med stor sandsynlighed er et af de mest kontroversielle forslag, de har til, hvordan vi skal få flere hænder ind i det danske landbrug. Den Grønne Værnepligt kan sammenlignes med den traditionelle værnepligt, vi kender: en lodtrækning af alle unge, hvor de, der bliver trukket ud og vurderet egnet, skal ud - om de vil det eller ej. Forskellen består i, at de denne gang skal ud i det danske landskab for at dyrke grøntsager, bælgfrugter og lave naturpleje.
“For at vi skal lykkes med at fremtidssikre det danske landbrug, kræver det at vi bliver klædt på til et liv med fingrene i jorden - derfor skal vores praksiserfaringer med jorden, starte allerede fra barnsben af, og fortsætte hele vejen gennem ungdomslivet. Og selvom det selvfølgelig er mega ærgerligt, tror vi at det, når det kommer til så store samfundsforandringer, måske kræver en lille periode med uvilje, inden de frivillige strømmer til” siger Lea Wiggen, medforfatter af bogen.
Bogreception af et ‘Levedygtigt Landbrug” afholdes i i dag i Den Grønne Ungdomsbevægelses lokaler på Fælledvej 12 kl. 17-19.
Kontakter
Lea WiggenGenerelle pressehenvendelser til manifestet
Tlf:+45 53 84 00 64Marcus Høgsbro Ottosen
Tlf:+45 52 19 15 19Billeder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Demonstranter går på gaden for et levedygtigt landbrug og i protest mod Grøn Trepart24.11.2024 22:13:46 CET | Pressemeddelelse
Demonstranter i Aarhus og København har trodset kulden og regnen for at gå på gaden i kampen for et levedygtigt landbrug søndag d. 24. november. De mener ikke, at den nyligt indgåede aftale om Grønt Trepart løser de kriser den er sat i verden for at løse.
Klimamarch søndag: “Den Grønne Trepart er katastrofal”22.11.2024 16:20:43 CET | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kalder til klimamarch søndag d. 24. kl 13.00 for et levedygtigt landbrug. Marchen er en demonstration mod den grønne trepart, og kravet bag marchen er blandt andet en omstilling væk fra klimaskadelig dyreproduktion.
Internationale unge reagerer på dansk klimaannoncering på COP29: Stop fossil ekspansion i Nordsøen.21.11.2024 15:26:22 CET | Pressemeddelelse
I de sidste dage af FN’s klimakonference COP29 er Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen med aktivister fra Norge, Storbritannien og Tyskland gået sammen om at lancere “Fossil Free North Sea Youth Alliance” med en kraftfuld aktion på COP29. De kræver et stop for udvidelse af fossil energi i Nordsøen. Aktionen fandt sted samtidig med, at Danmark som stifter og leder af BOGA introducerede et nyt partnerskab med EU-kommissionen omkring transitionen væk fra fossile brændsler. Aktivisterne kalder Danmarks BOGA-lederskab for hyklerisk.
Den Grønne Ungdomsbevægelse blokerer Ministeriet for Grøn Trepart: "Vi flytter os ikke, før vi får en retfærdig, videnskabsbaseret genforhandling!"20.11.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Her til morgen har Den Grønne Ungdomsbevægelse igangsat en fredelig blokade af Ministeriet for Grøn Trepart. Aktionen er rettet mod ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, med kravet om, at aftalen genåbnes og genforhandles med fundament i klimavidenskaben.
Den Grønne Ungdomsbevægelse: “Grøn Trepart adresserer ikke de kriser, den er sat i verden for at løse”18.11.2024 17:10:23 CET | Pressemeddelelse
I dag kunne Socialdemokratiet, Venstre, Moderatorne , Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti præsentere en aftale om implementeringen af den grønne trepart. Aftalen møder stor kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som de seneste måneder har demonstreret foran Ministeriet for Grøn Trepart, blandt andet ved at sultestrejke, for at få politikerne til at tage et opgør med den danske dyreproduktion:
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum