Nedrivning af asbest vil fremover kræve autorisation
20.3.2024 09:03:00 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Fremover må nedrivning af asbest kun udføres af virksomheder, der har en autorisation. Det nye krav skal være med til at sikre, at færre bliver udsat for det farlige stof.
Færre skal udsættes for farligt asbeststøv. Derfor fremsættes der i dag et lovforslag, der lægger op til, at nedrivning af asbestholdigt materiale fremover skal udføres af virksomheder, der er autoriserede.
Det vil også betyde, at private boligejere ikke selv må nedrive f.eks. et tag med asbest.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Selvom asbest har været forbudt at anvende i Danmark i mere end 35 år, er det fortsat en udfordring på bygge- og anlægsområdet. Det kan desværre få fatale konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er jeg glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt i retning mod en autorisationsordning for asbestarbejde.
- Der skal være en mærkbar konsekvens for virksomheder, der ikke følger reglerne og lader ansatte arbejde med det farlige asbeststøv uden den lovpligtige autorisation.
Konkret lægger lovforslaget op til en autorisationsordning, hvor en virksomhed skal have et kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig for at blive autoriseret. Hvis en virksomhed udfører arbejdet uden en autorisation, kan virksomheden se frem til en bøde. Bøden vil som udgangspunkt ligge på 30.000 kroner men kan blive større afhængig af, hvor alvorlig sagen er.
Lovforslaget udmønter dele af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023, som alle Folketingets partier står bag. Her blev det besluttet, at der skulle laves en autorisationsordning for asbestarbejde.
Reglerne om den nye autorisationsordning forventes at træde i kraft 1. juli 2024. Der er lagt op til, at virksomhederne herefter får et halvt år til at søge om autorisation.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum