Arbejdstilsynet

Er dit landbrug eller din maskinstation klar til forårets våde marker?

Del

Det er igen tid til at køre ud på marken. Men de store maskiner kan nemt køre fast efter en vinter, der i år har været ekstra regnfuld. Det er derfor vigtigt med god planlægning og det rette udstyr, inden I går i gang på marken.

Et af de gode råd er altid at anvende kæde på kæde og fiberstrop på fiberstrop og ALDRIG at sætter kæder og eksempelvis fiberstroppe sammen. Samlinger skal altid foretages med sjækler.
Et af de gode råd er altid at anvende kæde på kæde og fiberstrop på fiberstrop og ALDRIG at sætter kæder og eksempelvis fiberstroppe sammen. Samlinger skal altid foretages med sjækler. Arbejdstilsynet Billedet er til fri afbenyttelse, så længe det bruges sammen denne tekst,

Der er enorme kræfter på spil, når tunge maskiner har arbejdet sig ned i den mudrede jord og skal trækkes fri. Derfor er det vigtigt med god planlægning af markarbejdet, og at det rette udstyr til fritrækning er med på markerne.  

”Der sker meget sjældent ulykker, når fritrækningen sker kontrolleret med egnet spil og det rette bjergningsudstyr. Ulykkerne sker ofte i forbindelse med direkte træk mellem to maskiner, hvor der ofte er enorme kræfter i spil, og kæder eller tov derfor kan sprænges. Det kan også ske, at dele bliver rykket af det fastsiddende køretøj og rammer personer i forreste traktor,” fortæller tilsynsførende, Karsten Zacho.

Syv gode råd til sikker fritrækning

Her er syv gode råd til, hvordan dit landbrug eller maskinstation kan gøre klar til fritrækning, så I kan arbejde sikkert ude på de våde marker.  

  1. Planlæg markarbejdet, inden I går i gang: Er det muligt at sænke risikoen for at køre fast?
  2. Informer medarbejderne om, hvad de skal gøre, hvis de kører fast.
  3. Overvej, om I har det rette udstyr, eller om opgaven skal overlades til professionelle, der har det rette udstyr.
  4. Brug så vidt muligt egnet spil frem for træktov. Ved brug af egnet spil kan fritrækning gøres kontrolleret.
  5. Fastgør træktov, hvor leverandøren af maskinen har anvist det, typisk i et specielt forstærket trækøje eller rundt om akslen. Brug ALDRIG frontvægten til fastgørelse af træktov eller lignende.
  6. Anvend kæde på kæde og fiberstrop på fiberstrop. Sæt ALDRIG kæder og eksempelvis fiberstroppe sammen. Samlinger skal altid foretages med sjækler.
  7. Brug ikke en traktor uden styrtbøjle til fritrækning.

Læs mere
Få flere gode råd til sikker fritrækning her: https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/5/f/2/faktaark_bjergning.pdf

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Nye tal fra Arbejdstilsynet viser positive takter, men også ufordringer i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser19.12.2023 09:05:59 CET | Pressemeddelelse

Arbejdstilsynet har netop offentliggjort resultaterne af en omfattende undersøgelse – NOA-L – hvor knap 22.000 lønmodtagere har delt deres syn på deres arbejdsmiljø. Resultaterne viser både aspekter af arbejdslivet, som bidrager positivt til arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, bl.a. inden for lederes engagement i medarbejdernes trivsel, men også udfordringer bl.a. inden for stress.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye