ENDNU KNAPT 1000 LADEPLADSER PÅ VEJ I KØBENHAVN
4.4.2024 08:30:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har gennemført endnu et udbud af ladestandere til elbiler, som baner vej for 970 nye ladepladser i København. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod er glad for, at det bliver lettere at køre grønt.

På få år er antallet af elbiler i Danmark fordoblet, så der nu kører over 200.000 elbiler rundt på vejene, og alene i København er antallet af private elbiler mere end tredoblet på tre år. Den udvikling stiller krav til ladeinfrastrukturen, og derfor er København godt i gang med at fremtidssikre sig i forhold til behovet for opladning.
På den baggrund sendte Københavns Kommune i slutningen af det forgange år 970 ladepladser i udbud, hvor interesserede operatører kunne afgive tilbud på at opstille ladestandere i udvalgte dele af København. Fra kommunal side er det besluttet at pulje lokationer i forskellige steder i byen for at sikre sig, at der bliver opsat ladestandere i områder, hvor operatørerne ikke nødvendigvis selv ville prioritere en indsats, og det er teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) godt tilfreds med:
- I København er der generelt brug for flere ladestandere, og vi skal sikre os, at de ikke kun opstilles, hvor operatørerne ser en mulighed for en god forretning. Vi skal fremtidssikre byen, og det gør vi blandt andet ved at sørge for, at alle borgere og gæster i byen får gode muligheder for at oplade deres elbiler uanset, hvor i byen de befinder sig. Jeg er glad for, at vi har landet endnu et udbud, som sikrer knapt 1000 nye ladepladser i København, fordi det kan være med til at trække bilismen i en grønnere retning, siger Line Barfod.
At Københavns Kommune i sit nye udbud har valgt at pulje lokationer, hilser man velkommen i bilisternes forbrugerorganisation FDM, da det er med til at sikre en hurtigere udbredelse af ladeinfrastruktur i hele kommunen.
- Hos FDM glæder vi os over de nye mange ladepunkter til gavn for de mange københavnere som ikke har egen carport og for deres gæster. Og det glæder os især, at der også er mange forskellige operatører som har vundet udbuddet. Flere valgmuligheder til forbrugerne er nemlig vejen frem til yderligere konkurrence på markedet for opladning af elbiler, siger adm. direktør i FDM Stina Glavind.
Tildelingskriterierne i udbuddet har været opladningspris for brugerne, etableringstid, bæredygtighed og miljø samt det beløb, man er villig til at betale for at leje det pågældende areal ved tildeling af kontrakter med opstilling af ladestandere.
De fem vindende operatører er Clever A/S, EDF Danmark A/S, Norlys Energi A/S, OK A.m.b.A og EV Infra Danmark A/S.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil i den kommende tid indgå i dialog med de vindende operatører omkring placering af de nye ladestandere. Forvaltningen vil løbende opdatere kommunens hjemmeside med placering af nye ladestandere (www.kk.dk/ladestandere)
For mere information kontakt Teknik- og Miljøforvaltningens presseafdeling på tlf. 23 27 80 90.
For kontakt til FDM ring til Mads Bregenov-Pedersen på tlf. 21 18 70 30.
Fakta
AFI-loven fra 2022 giver kommuner hjemmel til at lave udbud og medfinansiere offentligt tilgængelige ladestandere. Loven har til hensigt at fastsætte krav til etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer på offentlige arealer. Det fremgår af AFI-loven, at offentligt tilgængelige ladestandere på offentlige arealer skal etableres efter reglerne i udbudsloven.
Sidste år gennemførte Københavns Kommune et lignende udbud: https://www.kk.dk/nyheder/1000-nye-ladepladser-paa-vej-i-koebenhavn
Borgerrepræsentationen har medio 2022 besluttet at etablere 4.100 nye elbilspladser med tilhørende ladestandere i ”Handlingsplan for ladeinfrastruktur 2022-2025”.
Fordeling af de nye ladestandere
Operatørerne skal selv angive de konkrete placeringer af de nye ladestandere, men nedenstående tabel viser, hvor mange ladestandere som skal opstilles pr. bydel. Operatørerne skal, efter kontrakterne er underskrevet, fremsende forslag til placering af de nye ladestandere til forvaltningen. Placeringerne skal herefter godkendes af forvaltningen.
|
Bydel - Parkeringspladser (kun offentlige veje) * |
Elkøretøjspladser** |
Godkendt (Pladser)*** |
Udbud 2024 (Pladser) |
||
|
Amager øst |
144 |
78 |
54 |
||
|
Amager Vest |
118 |
36 |
102 |
||
|
Bispebjerg |
52 |
64 |
38 |
||
|
Brønshøj-Husum |
34 |
36 |
12 |
||
|
Indre By |
421 |
86 |
66 |
||
|
Nørrebro |
344 |
148 |
200 |
||
|
Valby |
165 |
46 |
66 |
||
|
Vanløse |
54 |
56 |
44 |
||
|
Vesterbro-Kongens Enghave |
265 |
60 |
142 |
||
|
Østerbro |
571 |
270 |
246 |
||
|
Samlet set |
2168 |
880 |
970 |
||
|
* To p-pladser pr. ladestander |
|||||
|
** ca. 1.300 af elkøretøjspladserne med ladestandere er godkendt og opsat inden rammen på 4.100 pladser blev vedtaget med Budgetaftalen 2022 (BR 7. oktober 2021) (A, B, F, O, V, Ø, Frie Grønne og Kåre Traberg Smidt). Det betyder, at ca. 868 af de 2.168 elkøretøjspladser er etableret som en del af rammen på 4.100 pladser, som følge af Budget 2022. *** Forvaltningen har godkendt placeringen af ladestanderne, men afventer færdigmelding af skilte/ladestandere. |
|||||
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavnske borgmestre i opråb: Det haster med ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet21.5.2026 18:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Det haster med en ny regering og ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet, mener overborgmesteren og klima-, miljø- og teknikborgmesteren i København. Over 4.000 nye almene boliger venter bare på ny lovgivning for at komme i gang.
Københavns Kommune vil lukke magasinet AffaldKBH28.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil nu stoppe med at producere og uddele det fysiske magasin AffaldKBH til byens husstande. Beslutningen blev truffet i går på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde og kommer som følge af markant stigende distributionsomkostninger.
Nu starter byrumsforsøget på Vesterbro Passage14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj 2026 lukkes Vesterbro Passage for biltrafik. Det skal give plads til et byrumsforsøg, der undersøger, hvordan området kan fungere med mindre trafik – og mere plads til mennesker og ophold. Strækningen vil være lukket for biltrafik indtil december.
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum