Aftale om folkeskole vigtigt for erhvervslivet
Elever i folkeskolen får med dagens aftale mulighed for at komme i juniormesterlære, og det kan være med til at vende den kedelige tendens, hvor kun hver femte elev vælger en erhvervsuddannelse, lyder det fra SMVdanmark, der også roser at dansk og matematik løftes.
“Mere praktisk undervisning i folkeskolen kan være løsning på de enorme udfordringer vi har med at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne. Ros til regeringen og forligskredsen for at give unge mulighed for at stifte bekendtskab med de praktiske fag allerede i folkeskolen,” siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i erhvervsorganisationen SMVdanmark, som repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Udmeldingen kommer på baggrund af regeringens aftale om folkeskolen med partierne i forligskredsen. Aftalen betyder, at elever i folkeskolen nu får mulighed for at komme i juniormesterlære flere gange om ugen.
Danskerne efterspørger praktik
En undersøgelse fra SMVdanmark viser, at netop en mere praktisk tilgang til undervisningen i folkeskolen står højt på danskernes ønskeliste. 8 ud af 10 adspurgte synes, at det er en meget god eller god idé at alle folkeskoleelever får mulighed for at vælge en praktisk spor i udskolingen. Ifølge Jakob Brandt, kan juniormesterlære være med til overbevise flere elever om at tage en erhvervsuddannelse.
“Unge i folkeskolen får nu mulighed for at komme i juniormesterlære, hvor de kan opleve, hvad det vil sige at arbejde med hænderne. Folkeskolen har længe været en boglig motorvej til de gymnasiale uddannelser, og danskerne har efterspurgt muligheden for at få mere praktik ind i undervisningen,” siger Jakob Brandt fra SMVdanmark.
For SMVdanmark er det dog afgørende, at elever, der vælger juniormesterlære, ikke udelukker sig selv fra at gå i gymnasiet.
“Vi ved hvor vigtigt det er for både unge og deres forældre at holde så mange døre åbne som muligt. Mange vil gerne prøve et praktisk spor, men ikke hvis de dermed udelukker sig selv fra senere at kunne starte i gymnasiet. Derfor er det problematisk, at det med aftalen er uklart, hvordan elever efter juniormesterlære kan kvalificere sig til at vælge gymnasiet" siger Jakob Brandt.
Få vælger erhvervsuddannelser
I sidste blev årets søgetal for erhvervsuddannelserne offentliggjort, og igen har kun cirka hver femte elev valgt en erhvervsuddannelse. Det er langt fra regeringens mål om at 30 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.
“Vi står med et enormt problem, hvis vi ikke får flere unge til at interessere sig for en ungdomsuddannelse. Det er især et problem i København og Århus samt de nordsjællandske kommuner, hvor forsvindende få vælger en erhvervsuddannelse. Generelt skal niveauet forberedes i hele landet, og juniormesterlære kan være en skridt på vejen,” siger Jakob Brandt fra SMVdanmark.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkKasper Bøjgaard FrandsenKonst. presseansvarlig
Tlf:+45 54 34 17 27boejgaard@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark jubler over, at håndværkerfradraget vender retur22.11.2024 10:00:27 CET | Pressemeddelelse
Håndværkerfradraget er en gevinst både for borgere, virksomheder og den grønne omstilling. Derfor glæder SMVdanmark sig over, at det med nu vender retur med dagens aftale om finanslov for 2025. SMVdanmark savner dog, at finansloven havde et mere ambitiøst fokus på nedbringe bureaukrati.
SMVdanmark: Kandidatreformen har brug for et eftersyn20.11.2024 10:36:26 CET | Pressemeddelelse
Universiteter og studerende er enige om, at en omlægning på nær en tredjedel af erhvervskandidaterne er urealistisk. SMVdanmark mener, at der er behov for større fleksibilitet, SU-lån og målrettet oplysning, hvis reformen skal blive en succes.
Bred opbakning til kæmpe bureaukratiplan14.11.2024 14:03:01 CET | Pressemeddelelse
25 pct. færre byrder, sanering af gamle love og proportionalitet i lovgivningen er blandt anbefalingerne med bred opbakning fra Erhvervsudvalget. Absolut nødvendigt, mener SMVdanmark.
Ny forening for fysioterapeuter vil udfordre branchens kvotekonger11.11.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Markedet for fysioterapi i Danmark har udviklet sig til en lukket fest, hvor store aktører kan mase de små. Det vil en ny forening, Danske Praktiserende Fysioterapeuter, lave om på. Målet er øget og mere fair konkurrence og bedre behandlingsmuligheder for borgerne. Foreningen bliver en del af SMVdanmark.
SMVdanmark: Ros til regeringen for at tage endnu et skridt i retning af mindre bureaukrati25.10.2024 09:03:39 CEST | Pressemeddelelse
Med en række nye tiltag vil regeringen gøre det nemmere for danske virksomheder at etablere og udvide produktionsfaciliteter. SMVdanmark roser udspillet. Regeringen stiller den rigtige diagnose og ordinerer også den rigtige kur, lyder det fra direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum