Cabi styrker sygefraværsteamet med ny konsulent
Videnshuset Cabi har netop budt Lone Slothuus Nordsof velkommen som konsulent i trivsels- og sygefraværsteamet. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at forebygge og håndtere sygefravær og se udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejdet.
Når virksomhedens medarbejdere trives og sygefraværet holdes på et absolut minimum, kan det som regel aflæses direkte på bundlinjen. Derfor henvender flere og flere virksomheder sig til videnshuset Cabi for at få hjælp og sparring til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø.
For at styrke det arbejde har Cabi netop ansat 40-årige Lone Slothuus Nordsof som konsulent. Med flere års erfaring inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær skal hun hjælpe virksomheder, primært offentlige, med at identificere udfordringer og udvikle god trivsel, praksisnære værktøjer og processer fra strategi til implementering.
Lone kan trække på en bred erfaring fra forskellige roller i både offentlige og private organisationer, hvor hun i mere end 15 år har haft forskellige tværorganisatoriske roller inden for HR og arbejdsmiljø.
De seneste fire år har hun været ansat på en statslig uddannelsesinstitution, hvor hun løftede opgaver som HR-udviklingskonsulent og teamleder. Her har hun haft et særligt fokus på trivsel, onboarding, ledelsesudvikling, intern kommunikation, APV og trivselsundersøgelser, analyse af personalenøgletal samt udvikling og afvikling af temadage for ledergruppen, samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen.
Lone Slothuus Nordsof har en BA Scient i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed fra University College Sjælland og har efterfølgende taget flere enkeltfag og kurser i projektledelse og facilitering.
Lone bor til daglig i Odense med sin mand og to piger på henholdsvis 12 og 15 år. Hun bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 35 konsulenter og specialister.
Nøgleord
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Randers-virksomhed i spil til national CSR-pris – gør en forskel for socialt udsatte8.11.2024 08:13:14 CET | Pressemeddelelse
Elektronikvirksomheden El Recycling er nomineret til CSR People Prize 2024. Virksomheden er lykkedes med at tænke social bæredygtighed ind i alle funktioner og har skabt en arbejdsplads med plads til forskellighed.
Logistikvirksomhed gør en forskel for udsatte ledige – nu er de i spil til national CSR-pris7.11.2024 08:53:55 CET | Pressemeddelelse
Logistikvirksomheden Frode Laursen A/S er nomineret til CSR People Prize 2024. Virksomheden har ansat cirka 90 udsatte ledige og skabt en arbejdsplads med plads til forskellighed, der giver tryghed og godt omdømme.
Kids-world i Esbjerg gør en forskel for udsatte unge – nu er de nomineret til national CSR-pris7.11.2024 08:49:03 CET | Pressemeddelelse
Børnetøjswebshoppen Kids-world ApS i Esbjerg er nomineret til CSR People Prize 2024 for virksomhedens indsats for at give et stort antal unge en god start på arbejdslivet.
Brøndbyvirksomhed i spil til national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige7.11.2024 08:46:19 CET | Pressemeddelelse
ProfilService A/S er nomineret til CSR People Prize 2024, fordi de, via innovative tiltag og investeringer, er lykkedes med at ansætte udsatte ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Slagelse-virksomhed er nomineret til national CSR-pris for at give udsatte unge en ny chance7.11.2024 08:42:38 CET | Pressemeddelelse
Harald Nyborg i Slagelse er nomineret til CSR People Prize 2024. Virksomheden ser vigtige ressourcer ved at ansatte udsatte ledige – særligt sårbare unge. 25 % af butikkens ansatte stammer fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum