Aarhusianske skolebørn kan opleve teatermagi til Ragnarok-workshops
Det Kongelige Teater, Børnekulturhus Aarhus og Moesgaard Museum gentager succesen fra 2022 og inviterer aarhusianske 6. og 7. klasser til teaterworkshop på udendørsforestillingen Ragnarok. Sidste år fik 600 skolebørn en unik mulighed for at udforske tilblivelsen af Nordeuropas største udendørs teateroplevelse.

Elever og lærere får en unik mulighed for at komme på et særligt workshopforløb, hvor de kan prøve kræfter med nogle af elementerne i Ragnarok, bl.a. akrobatik, teatertekniske virkemidler og gudedyster. Sidste gang Det Kongelige Teater spillede ved Moesgaard Museum fik 600 skolebørn et helt særligt indblik i forestillingen og i at lave teater, og i år får aarhusianske 6. og 7. klasser igen muligheden for at komme backstage, gå på opdagelse i scenografien og skue op på den store tribune med plads til 3000 publikummer.
Ragnarok er fortællingen om krigeren Liv, der vågner målløs op i Asgård, gudernes verden. Et evigt liv i Valhal er belønningen for at have mødt sin død på slagmarken. Her færdes hun blandt de guder, hun har æret og agtet hele sit liv: Odin, Thor, Frigg, Heimdal, Freja, dem alle sammen. Men det går snart op for hende, at alt ikke er, som det skal være i asernes verden.
Kim Fupz Aakeson fletter flere af den nordiske mytologis mest kendte myter sammen i en humoristisk og tankevækkende fortælling, der er skabt til det store format i skoven.
Fakta:
Tidspunkt: 6., 7. og 8. maj kl. 9:00-14:00
Sted: Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg
Målgruppe: 6.-7. klasse
Pris: Gratis.
Tilmelding HER senest den 21. marts 2024.
Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle.
Arrangør: Det Kongelige Teater, Børnekulturhus Aarhus og Moesgaard Museum
Ragnarok spiller d. 24. maj til d. 29. juni 2024 ved Moesgaard Museum.
Læs mere om forestillingen HER
Interesserede journalister vil være velkomne til at overvære udvalgte workshops efter forudgående aftale.
Kontakter
Kirstine Bauning
Tlf:26805987kirstine_bauning@hotmail.comFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum