TV 2 og Podimo indgår eksklusivt podcast-samarbejde
De populære TV 2-podcasts 'Dato' og 'Skyggesiden' bliver abonnementsbaserede og udkommer fra 1. april eksklusivt på Podimo.

Den daglige nyhedspodcast 'Dato' og den ugentlige krimipodcast 'Skyggesiden' bliver en del af den brede vifte af programmer hos podcast- og lydbogsplatformen Podimo. Det sikrer en ny og eksklusiv distributøraftale mellem TV 2 og Podimo.
- Begge podcasts er i dag populære blandt lytterne og ved at indgå et samarbejde med Podimo, når vi også ud til en yngre brugerbase med dedikerede og kvalitetsbevidste lyttere. Vi ser frem til at arbejde sammen med Podimo, som har vist, at de mestrer lyduniverset, siger Marie-Louise von Holstein, chefredaktør for Nyhederne, TV 2 Echo, Podcast og udvikling.
TV 2 står stadig for produktionen og det redaktionelle indhold af 'Dato' og 'Skyggesiden', som fra 1. april kan høres ved at benytte enten Podimo eller TV 2 Nyhedernes app med login.
- Med dette samarbejde kan vi gøre nyheder mere tilgængelige og relevante for flere mennesker. Hos Podimo søger vi hele tiden at optimere og personalisere indholdet til vores brugere. Derfor er det et stærkt og godt match med TV 2, som er Danmarks største nyhedsmedie og sikrer vores brugere public service-indhold af høj kvalitet, siger Nikolaj Koppel, indholdsdirektør og medstifter af Podimo.
Aftalen mellem TV 2 og Podimo indebærer også, at TV 2s nyhedsafdeling fremover vil producere 'Headlines', som er Podimos faste daglige nyhedsformat af fem minutters varighed.
TV 2 vil stadig lave podcast i form af programforlængelser af TV 2-programmer. De vil også fremover kunne findes på TV 2 Nyhedernes app med login. Alle afsnit af 'Dato' og 'Skyggesiden', som er publiceret før aftalen med Podimo, vil stadig kunne lyttes til gratis på alle podcast apps, hvor programmerne hidtil har været tilgængelige.
Podimo blev stiftet i 2019 af Morten Strunge, Nikolaj Koppel, Sverre Dueholm, Andreas Sachse og Eva Lægdsgaard, og er tilgængelig i syv markeder, herunder Danmark, Norge, Tyskland, Spanien, Holland, Finland og Latinamerika.
Pressehenvendelser til Podimo rettes til Ditte Nebeling Jensen fra Lead Agency: ditte@leadagency.dk / +45 22 90 28 55.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder, sport og dokumentar
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 tager sag om udlevering af journalisters SMS'er til Strasbourg13.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kilder skal også fremadrettet trygt kunne henvende sig til medier i fortrolighed. Det er en helt afgørende forudsætning for pressens frie og uafhængige rolle i demokratiet. Derfor forsøger TV 2 at få sagen prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Ulf Lund bliver ny kommerciel direktør i TV 2 Danmark12.12.2025 12:00:15 CET | Pressemeddelelse
Ulf Lund bliver kommerciel direktør i TV 2 Danmark og tiltræder som en del af direktionen 1. januar 2026, hvor hans opgave bliver at videreudvikle TV 2s vigtige distributionsmarked, styrke reklameforretningen og TV 2s position i værdikæden.
TV 2 køber stjernespækket dansk dramaserie12.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske dramaserie 'Den gode stemning' med Iben Hjejle og Pilou Asbæk får dansk premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag 15. december. Købet af serien sker i forlængelse af TV 2s strategilancering, hvor dansk kvalitetsindhold er et centralt fokus.
Stig Møller Christensen giver den kommercielle stafet videre på TV 2 Danmark1.12.2025 12:15:12 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 15 år har kommerciel direktør Stig Møller Christensen besluttet at give stafetten videre. Det sker i kølvandet på lanceringen af koncernens 2030-strategi ’Nummer 1 i danskernes hverdag’ og drøftelser om den fremtidige fordeling af roller og ansvar i direktionen.
Rasmus Tantholdt bliver vært på 'De største øjeblikke'26.11.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rasmus Tantholdt kaster sig ud i en helt ny rolle, når han står i spidsen for 'De største øjeblikke'. Sammen med toneangivende danskere ser han tilbage på et begivenhedsrigt 2025. Showet flytter til Dansehallerne i København, og musikken bliver i år leveret af blandt andre APHACA, Christopher og HUGORM feat. Peter Sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum