Fire studenterorganisationer med fælles udspil: Sådan får vi flere dygtige lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker
19.3.2024 05:30:00 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
I dag deler Lærerstuderendes Landskreds (LL), Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning (SLS), Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) deres fælles udspil til styrkelse af uddannelserne til lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker ud til alle uddannelsesordførere og andre relevante politikere på Christiansborg.
Med dette udspil vil organisationerne kvalificere debatten, og give politikere og interessenter en bedre forståelse og vidensgrundlag om fremtidens professionsbacheloruddannelser, så de sammen kan styrke tilslutningen og kvaliteten.
Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) udtaler følgende:
”Vi bliver ofte omtalt som “De varme hænder”. “Velfærdens helte”. “Velfærdsuddannelserne”. Nu vil vi gerne råbe højt og nuancere denne intetsigende samlebetegnelse, ved at vise: at ja, der er nogle ting man kan gøre bedre på tværs. Men hvis vores uddannelser skal løftes, så kræver det også at politikerne tager et kig på dem individuelt. Hvis fremtidens Danmark skal hænge sammen, skal vi have flere dygtige lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Det kræver velfinansierede uddannelser, der er tæt på praksis og er af høj kvalitet. Hvis disse ting ikke adresseres med en kommende reform, er vi bekymrede for konsekvenserne.”
Der er en professionshøjskolereform på trapperne, og den er nødvendig, da man lige nu på mange måder står på en brændende platform. Der er et stort frafald på de fire store professionsuddannelser og et fald i søgningen.
“En reform af professionsbacheloruddannelserne er et alletiders tidspunkt til at højne kvaliteten og attraktiviteten for uddannelserne til lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Jeg håber at man vil sætte kvaliteten øverst, i alle de tiltag der bliver gjort. Hvis vi har undervisere tæt på praksis, kan få refusion af transportudgifter i praktik, øvelsesbaseret undervisning der passer til vores uddannelser og forpligtende studiemiljøer, som kan øge fællesskabsfølelsen for de studerende, vil vi stå med mere attraktive og kvalitetsfyldte uddannelser i hænderne. Til gavn for fremtidens Danmark,” udtaler Trine Løvenskjold, forperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)”
Udspillet kan læses her: https://llnet.dk/om-os/vi-mener/ og indeholder seks fælles forslag samt et kort udspil fra hver af de fire organisationer. Udspillet bliver afleveret til politikerne på Christiansborg den 19. marts kl. 08:30.
Ved spørgsmål eller pressehenvendelser kontakt Anneline Larsen på 30 92 55 15 eller ALA@dlf.org
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
6 ud af 10 lærere: Eleverne er blevet fagligt svagere20.3.2026 06:05:34 CET | Pressemeddelelse
Vi sender hverken de fagligt svageste eller stærkeste i folkeskolen godt nok videre i dag – der er brug for at styrke rammerne for undervisningen, lyder det fra lærerformand om de nye tal.
Danmarks Lærerforening: SF viser vigtige ambitioner for folkeskolen18.3.2026 10:03:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforening tager meget positivt imod SF’s nye skoleudspil, som rummer en række markante ambitioner for at styrke folkeskolen. De 6,2 mia. kr. i varigt løft vil gøre en stor forskel, mener formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
DLF tager varmt imod V-forslag om milliarder til folkeskolen4.3.2026 12:44:36 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil vil Venstre tilføre folkeskolen flere milliarder. Det er meget positivt, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Skal elevernes faglighed løftes, kræver det flere uddannede lærere i undervisningen, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum