Pigeafdelingen hos FC Kurant modtager sponsorat på 50 sportstasker og drikkedunke
50 piger i fodboldafdelingen i FC Kurant har modtaget et sponsorat på 50 sportstasker og drikkedunke fra Andelskassen i Svendborg. Et sponsorat, som gør en stor forskel for pigerne.

En kold og våd mandag stod omkring 50 piger klar til træning i FC Kurant, da de fik sig lidt af en overraskelse. For lige pludselig stod Lars Riber-Bruun fra Andelskassen i Svendborg midt i hallen med hænderne fulde af sportstasker og drikkedunke til hele holdet.
”Pigerne blev meget glade for at få en sportstaske og drikkedunk hver, og sponsoratet betyder mere for pigerne og klubben, end man lige går og regner med. Nu behøver pigerne ikke længere komme til træning og kamp med deres tøj i en bærepose eller smide tøjet i det våde græs. For nu har de en taske, så de kan få tingene med hver gang. Så er de ens og har lige vilkår, og det betyder noget,” fortæller Birger Lolk, træner i FC Kurant.
Birger har sammen med 10 trænere startet pigeafdelingen i FC Kurant op for ca. 1,5 år siden. Pigerne kommer fra boligkvartererne i den østlige del af Svendborg og går på de omkringliggende skoler. På fodboldholdet mødes de i fællesskabet omkring sporten, og de får mange gode oplevelser både på og uden for banen. Klubben arrangerer nemlig både ture til Lalandia, deltagelse i Ramsing Cup i Vestjylland, spillerne prøver boksetræning og meget mere, og trænerne arbejder benhårdt for at samle midler for at få det til at lykkes.
”Pigerne kommer ikke primært for at spille fodbold. De fleste kommer for det sociale og fællesskabet. Vi er også gode til at lave andre ting end bare fodbold, så pigerne får nogle gode oplevelser, og vi skaber venskaber på tværs af skolerne. Og i min verden kan man heller ikke spille god fodbold, hvis ikke man også har det socialt godt uden for banen, så det sociale sammenhold er meget vigtigt for os,” siger Birger Lolk.
FC Kurant blev i efteråret 2023 kåret til Fyns bedste børne- og ungdomsklub af DBU blandt andet på grund af den store succes med pigeafdelingen.
Andelskassen er en relationsbank og arbejder ud fra et mindset om, at alle har brug for gode relationer. Lars Riber-Bruun, der er privatkundechef i Andelskassen i Svendborg, glæder sig over at være med til at støtte op om klubbens store arbejde med at integrere pigerne i samfundet og udviklingen af et stærkt sammenhold pigerne imellem.
”I Andelskassen tror vi på, at alle har brug for relationer. FC Kurant gør et kæmpe arbejde, og med det her sponsorat er vi med til at fastholde pigerne i sporten og fællesskabet, og det er vi stolte over at støtte op om,” siger Lars.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum