Utraditionelt samarbejde baner vej for ny udstilling om FN’s Verdensmål.
Aalborg Zoo åbner den 23. marts 2024 dørene til en nyopsat udstilling om FN's Verdensmål. Udstillingen med titlen "Verdensrummet", er en sanselig og interaktiv oplevelse, der skal inspirere gæsterne til at gøre Verdensmål til hverdagsmål.
I et utraditionelt samarbejde med Siemens Gamesa, Himmerland Boligforening og Sydbank har Aalborg Zoo skabt udstillingen "Verdensrummet."
- Vi tror på, at partnerskaber er nøglen til at løse verdens udfordringer. Derfor er vi meget begejstrede over dette samarbejde, der har gjort det muligt at lave en engagerende og lærerig udstilling, der kan inspirere børn og voksne til at gøre en forskel for verden, siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.
Fokus på udvalgte verdensmål
”Verdensrummet" retter særlig opmærksomhed mod tre udvalgte verdensmål og deres betydning for os alle. Med en række interaktive installationer, der er tilpasset forskellige aldersgrupper, viser udstillingen, hvordan vi kan bidrage til at løse de udfordringer, vi står over for, og hvordan vi kan leve mere bæredygtigt i hverdagen.
Verdensmål 7, Bæredygtig energi
I samarbejde med Siemens Gamesa udfoldes historien om vindmøller i Danmark fra 1200-tallet til i dag. Gæsterne kan udforske dele af vindmøller tæt på, få indsigt i, hvordan vind bliver til strøm og møde fortælleuglen, Olrik, der hjælper med at formidle Verdensmålene i børnehøjde.
- Vi er stolte af at være med til at skabe denne unikke udstilling, der fortæller vindmøllens historie. Vindmøller er en vigtig del af løsningen på klimaudfordringen, og vi håber, at vores bidrag til udstillingen vil hjælpe med at øge forståelsen for, hvordan vindenergi kan bidrage til en bæredygtig fremtid, siger Piet Zangenberg, Fabriksdirektør, Siemens Gamesa, Aalborg
Verdensmål 12, Ansvarligt forbrug og produktion
Himmerland Boligforening er de seneste år blevet præmieret for blandt andet byudvikling, bæredygtighed og social ansvarlighed, og de har skabt rammerne for sanselige udstillingsrum, der giver råd om, hvordan vi kan reducere vores forbrug og tage flere bæredygtige valg.
- Vi tror på, at alle kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Selv små ændringer i vores hverdag kan gøre en forskel, og ”Verdensrummet” er et godt sted at starte, hvis man vil have inspiration til at gøre en forskel, siger Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.
Lærlinge fra Himmerland Boligforening har bidraget til montering af udstillingen og har genskabt et køkkenmiljø fra 50’erne, hvor gæsterne balndt andet kan opleve en pruttemaskine, der viser, hvor meget CO2 forskellige fødevarer udleder, og en række andre interaktive installationer, der giver inspiration til at leve mere bæredygtigt i hverdagen.
Verdensmål 15, Livet på land
Med særligt fokus på biodiversitet giver udstillingen også gode råd til, hvordan man i sin hverdag og i villahaven kan bidrage til at bevare biodiversitet og de ca. 21.000 forskellige dyrearter, der findes i Danmark.
Sydbank støtter ”Verdensrummet”
Sydbanks støtte til ”Verdensrummet” er en del af bankens målsætning om økonomisk ansvarlighed, der også indebærer et ansvar for at sikre kommende generationer en bæredygtig fremtid og inspirere både børn og voksne til gode valg.
”Verdensrummet” åbner 23. marts 2024 og udstillingen er inkluderet i entrébilletten til Aalborg Zoo.
Nøgleord
Kontakter
Søren SørensenFormidlingsansvarlig
Tlf:96312932Tlf:51329380ss@aalborgzoo.dkBilleder
Om Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Folketinget støtter udviklingsprojekt i Aalborg Zoo26.11.2024 14:18:23 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har Folketinget givet 1,2 mio. kr. fra puljen til lokale initiativer til et udviklingsprojekt i Aalborg Zoo.
Farvel til elefanterne i Aalborg Zoo29.10.2024 11:42:32 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo tog tidligere i dag afsked med havens to aldrende hunelefanter. Et længere sygdomsforløb hos Tanja, der endte i en aflivning, førte til beslutningen om også at aflive Mai, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.
Aalborg Zoo lukker ned: Går på spøgelsesjagt22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu rumsterer spøgelser og alverdens uhyggelige Halloween-væsener i Aalborg Zoo, men snart er det tid til at sige farvel til uhyggen. For at sikre, at den helt rigtige julestemning kan indfinde sig til Jul i Zoo, er haven lukket fra mandag den 28. oktober til fredag den 1. november.
Traditionen fortsætter: Græskar, gys og gåsehud5.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis en måned inviterer Aalborg Zoo igen til Uhyggelig Hyggelig Halloween. Fra den 5. til 27. oktober forvandles haven til en gigantisk græskarfest fyldt med hyggelige, gyselige og lærerige oplevelser for hele familien. Og i år er der skruet endnu mere op for uhyggen med to ret skræmmende nyheder.
Elefant aflivet på grund af sygdom23.11.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elefanten Bibi blev i går aflivet i Aalborg Zoo. Den aldrende elefant var plaget af bivirkninger fra behandlingen af en kronisk sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum