Naturens farver, former og figurer inspirerer
21.3.2024 10:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 3. april til fredag den 31. maj udstiller billedkunstner Hanne Lebæk Jakobsen sine malerier på Glumsø Bibliotek.

Hanne Lebæk Jakobsen har malet og skabt billeder siden 2008. Hun bor i Fensmark, hvor det gamle Holmegaard Glasværk, nu Museum Holmegaard Værk, ligger, med Holmegaard Mose i ”baghaven”.
Spontane idéer opstår undervejs
- Jeg inspireres af naturens farver, former og figurer, men jeg har sjældent nogen færdig plan, når jeg begynder et billede. Det opstår, imens jeg maler og under processen. Jeg maler derfor ofte intuitivt og lader mig føre af min hånd og mine spontane idéer undervejs. Jeg lever mig således ind i det univers, jeg er ved at skabe. Derfor er mine billeder også meget forskellige i sit udtryk, fortæller billedkunstner Hanne Lebæk Jakobsen, som den sidste tid har været optaget af havets farver og solnedgange ved havet.
- Du kan gå på opdagelse og opleve mange stemninger og tolkninger, som er helt dine egne. Der findes ingen sandhed i den måde, man tolker billederne på, derfor har mine billeder sjældent navne.
I perioder skaber Hanne Lebæk Jakobsen også billeder og figurer af naturmaterialer, genbrug og strandfund.
Hanne Lebæk Jakobsen maler, når motivation og inspiration mødes, samt hver mandag på et malehold i Medborgerhuset på Kirkepladsen i Næstved.
Se mere på Facebook: hannesmalerier
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
Den gode læseoplevelse: Foredrag med Lea Fløe Christensen9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få tips til den gode bogsnak, når litteraturformidler, litterat og forfatter Lea Fløe Christensen besøger Næstved Bibliotek onsdag d. 25. marts kl. 19:00-21:00. Arrangementet er gratis og primært henvendt læsere som er del af en læsekreds, men alle er velkomne.
Fra stressramt til strikker5.3.2026 10:49:44 CET | Pressemeddelelse
Få en introduktion til craft-psykologi når Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers Skaberglæde, besøger Næstved Bibliotek torsdag den 26. marts kl. 19.00-21.00.
Børnevalg 20264.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.
Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum