Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’.
Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd.
”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær.
Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut.
”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for mennesker over hele jordkloden, men særligt i det globale syd står klimaudfordringerne i kø. Tørkeperioder, oversvømmelser, skovbrænde og hedebølger er blevet hverdag for millioner af mennesker, og der er akut behov for indsatser og samarbejder, der kan understøtte tilpasning til disse nye forhold”, siger Jonas Nøddekær.
Det globale nord betaler lige nu kun ca. 20 milliarder dollars om året til klimatilpasning til det globale syd, selvom man har forpligtet sig til det dobbelte. Men selv hvis det globale nord levede op til de nuværende forpligtelser, er det ikke nok. Finansieringsbehovet er 10-18 gange større ifølge den nyeste forskning fra FN’s Miljøagentur UNEP.
”Det globale nord skal stramme gevaldigt op. Det er dybt urimeligt, at det globale nord ikke engang lever op til et mål, der i sig selv er utilstrækkeligt. Det er ikke fair, at den del af verden, der har den mindste aktie i klimakatastrofen, betaler den højeste pris for udledningerne i vores del af verden”, siger Jonas Nøddekær.
Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med en international koalition af klimaorganisationer om eventet ’Integrating Climate and Development for Adaptation Finance’.
Eventet finder sted både online og i Folkekirkens Nødhjælps lokaler på Meldahlsgade 3, Vesterbro, København.
Eventet afholdes onsdag d. 20. kl. 14. og kræver tilmelding. Læs mere om eventet her.
Tilmelding til eventet sker via mail til copenhagenevent@dca.dk
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Danskerne elsker genbrug – især om sommeren2.7.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Genbrugssalget eksploderer i sommermånederne. Det mærker Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker tydeligt over hele landet
Gå i rødt for Gazas børn og familier16.6.2025 16:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Red Barnet, Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, International Media Support og Oxfam Danmark inviterer til demonstration foran Christiansborg.
Kendt influencer hænger sko i træerne på Nørrebro8.5.2025 12:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ønsker Michella Meier-Morsi at skabe opmærksomhed om en ubehagelig - men meget vigtig - sandhed.
Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde
Momentum for reviving climate ambitions at Copenhagen Climate Ministerial5.5.2025 13:42:07 CEST | Pressemeddelelse
This week the annual Copenhagen Climate Ministerial will be held. Here several of the world’s climate ministers are gathering in Copenhagen to discuss climate how to manage the climate crisis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum