188 vil læse på VIA i Holstebro
VIAs uddannelser i Holstebro oplever en mindre fremgang i antallet af ansøgninger til kvote 2. Ifølge prorektor Gitte Sommer Harrits, er det bekymrende for samfundet, at ikke flere vælger en af de store velfærdsuddannelser, når vi har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft.

Af journalist Hanne Duus, VIA University College, hd@via.dk
Klokken 12 i dag den 15. marts udløb fristen for at søge ind på de videregående uddannelser i kvote 2.
På VIA i Holstebro er der stort set status quo på ansøgningerne i forhold til sidste år. Målt i førsteprioritetsansøgninger er der en stigning på 7 procent af ansøgere, der har valgt Holstebro som deres første ønske.
Flest vil være fysioterapeut eller socialrådgiver
Søgningen til fem af uddannelserne i Holstebro har enten været stigende eller har status quo i 2023.
Bygningskonstruktørerne har stort set samme antal ansøgninger som sidste år, men både ergoterapeut-, fysioterapeut-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne har oplevet en stigning i antallet af førsteprioritetsansøgningerne.
Ifølge Lene Mosegaard Søbjerg, uddannelsesdekan for de social- og samfundsfaglige uddannelser i VIA, skyldes stigningen på socialrådgiveruddannelsen blandt andet, at VIA har søsat en ny variant af socialrådgiveruddannelsen i Holstebro.
”En socialrådgiveruddannelse med en faglig toning, der er rettet mod sundhedssektoren – fx sundhedshuse og ældreområdet. Uddannelsen tager kun 2,5 år i stedet for de 3,5 år, uddannelsen normalt varer. Det kræver, at ansøgerne har en uddannelse i forvejen og har minimum fire års relevant erhvervserfaring med i rygsækken,” siger Lene Mosegaard Søbjerg.
Færre vil være pædagog og lærer
To af de store velfærdsuddannelser - lærer- og pædagoguddannelsen – har begge modtaget færre ansøgninger end sidste år.
Det bekymrer VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits, at der er et fald i kvote 2-ansøgningerne til så samfundsvigtige uddannelser inden for velfærdsområdet.
”Arbejdsmarkedet skriger jo på arbejdskraften. Vores håb er, at vi til sommer kommer til at opleve en stor stigning i søgningen gennem kvote 1, så vi kan få hovedparten af vores studiepladser fyldt op i år – også uden for Aarhus,” siger Gitte Sommer Harrits.
Hun understreger desuden, at søgningen til de store professionsuddannelser på velfærdsområdet har været udfordret de senere år. Det betyder, at antallet af ansøgninger stadig er noget lavere end for fem-ti år siden og slet ikke på højde med arbejdsmarkedets behov.
Ny reform skal styrke professionsuddannelserne
”Manglen på veluddannet arbejdskraft er alarmerende, og det haster med hurtige og effektive politiske tiltag, der gør det mere attraktivt at søge ind på professionsuddannelserne til fx sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Som situationen er nu, er der overhængende fare for, at rygraden i velfærdssamfundet kollapser. Vi ser derfor med stor og positiv forventning frem til regeringens kommende reform af professionsuddannelserne,” fremhæver Gitte Sommer Harrits.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har tilkendegivet, at hun arbejder for, at en omfattende reform af professionsuddannelserne er stemt igennem i Folketinget inden sommerferien i år.
Mindre ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft
Det er pt i gennemsnit hver femte opslåede ledige stilling i Danmark til sygeplejerske og pædagog, der ikke bliver besat på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Dét viser de nyeste tal fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. I Vestjylland er det endda 40 procent af de ledige sygeplejerskestillinger, der ikke bliver besat af medarbejdere med de efterspurgte kompetencer.
Dertil kommer, at de næste mange år med mindre ungdomsårgange – samtidig med langt flere børn og ældre med behov for støtte – vil øge udfordringerne med mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis der ikke bliver søsat velfungerende politiske tiltag.
Sådan fordeler kvote 2-ansøgningerne sig på VIAs Campus Holstebro
Bygningskonstruktør
Antal ansøgninger i 2024: 26
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 17
Antal ansøgninger i alt i 2023: 32
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 18
Ergoterapeut
Antal ansøgninger i 2024: 25
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 11
Antal ansøgninger i alt i 2023: 15
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 6
Fysioterapeut
Antal ansøgninger i 2024: 82
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 31
Antal ansøgninger i alt i 2023: 70
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 22
Lærer
Antal ansøgninger i 2024: 41
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 16
Antal ansøgninger i alt i 2023: 49
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 27
Pædagog
Antal ansøgninger i 2024: 57
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 37
Antal ansøgninger i alt i 2023: 69
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 41
Socialrådgiver
Antal ansøgninger i 2024: 64
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 41
Antal ansøgninger i alt i 2023: 61
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 29
Sygeplejerske
Antal ansøgninger i alt i 2024: 67
Antal førsteprioritetsansøgninger 2024: 35
Antal ansøgninger i alt i 2023: 68
Antal førsteprioritetsansøgninger 2023: 33
Hvad er kvote 2?
I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvis jobs, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de videregående uddannelser, de har søgt ind på.
Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.
Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.
Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får den 26. juli 2024 besked på, om de er blevet optaget på en søgt videregående uddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Gitte Sommer HarritsVIA University College
Tlf:87 55 18 76Tlf:87 55 1876gish@via.dkHarald MikkelsenRektorDirektionen / VIA University College
Tlf:87551001hm@via.dkJournalist Hanne DuusVIA Kommunikation
Tlf:87 55 14 10hd@via.dkLinks
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 41 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum