Novo gør Danmark til et af de største aktiemarkeder i Europa
26.3.2024 14:56:54 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Værdien af det danske aktiemarked er de sidste knap 10 år steget med ca. 189 pct., og det gør Danmark til et af de største aktiemarkeder i Europa set i forhold til landets størrelse. Det skyldes især den stærke performance og fremgang, vi har set blandt de større danske virksomheder, ikke mindst Novo Nordisk. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
I de sidste knap 10 år har det danske aktiemarked oplevet en markant stigning i værdien. Siden 2014 er den samlede værdi af aktiemarkedet steget fra 2.033 mia. kr. til 5.874 mia. kr. i dag. Det svarer til en vækst på ca. 3.841 mia. kr. eller cirka 189 pct.
To tredjedele af væksten skyldes værdistigning blandt eksisterende virksomheder, og specielt hos de større danske virksomheder. Det gælder i særlig grad Novo Nordisk, hvis aktieværdi siden 2014 er vokset med næsten 20 pct. pr. år. Det svarer til ca. 2.500 mia. kr. eller cirka to tredjedele af den samlede udvikling i værdien af det danske aktiemarked over perioden. Til gengæld ses en betydelig mindre værdistigning blandt mid-, small- og mikro-cap virksomheder. Det skyldes ikke kun, at der er tale om små virksomheder, de har heller ikke performet nær så godt som de store. Nyudstedte aktier fra allerede børsnoterede virksomheder samt børsnoteringer af nye virksomheder har også bidraget til væksten – dog i langt mindre grad end værdistigningerne.
Når vi sammenligner med andre lande, har Danmark et stort aktiemarked set i forhold til landets størrelse (BNP). Faktisk er vi i dag højere rangeret end Sverige, der historisk er kendt for at have et stort og aktivt aktiemarked. Mens værdien af aktiemarkedet er 213 pct. af BNP i Danmark, er det 168 pct. i Sverige, 66 pct. i Norge og 104 pct. i Finland. På en rangliste for hele Europa ligger Danmark således nummer to og er derfor sammen med Sverige absolut i top, hvilket de seneste års udvikling har bidraget til. Tilbage i 2014 var billedet et helt andet; her lå Danmark lavere end Sverige, hvor Sverige med 114 pct. var på tredjepladsen og Danmark på fjerdepladsen med 101 pct.
Danmarks styrke ligger ubetinget i markedet for store virksomheder, ikke mindst i kraft af Novo Nordisk, der i dag er Europas mest værdifulde aktieselskab. Men også DSV og Mærsk ligger inden for top-100. Til sammenligning har Norge, Sverige og Finland hver kun én virksomhed inden for Europas top-100, og de er alle væsentligt lavere placeret på listen på hhv. en 30., 42. og 79. plads.
Omvendt er det danske marked for mindre virksomheder forholdsvist svagt sammenlignet med vores nordiske nabolande – og ikke mindst Sverige, der er et foregangsland på specielt det område.
Ser vi på fordelingen af ejerskabet af og handel med aktier, har udlandet omtrent samme syn på det danske aktiemarked hvad angår styrker og svagheder: Hvor udenlandske investorer ejer knap tre fjerdedele af aktiekapitalen blandt Danmarks fem største virksomheder, ejer de kun små 20 pct. af aktierne i de helt små virksomheder.
”De sidste 10 års markante stigning i værdien af vores aktiemarked bekræfter, at investorerne ser muligheder og stabilitet i de danske virksomheder. Det har styrket Danmark som spiller på de europæiske kapitalmarkeder”, siger Anders Schou, direktør for Kapital og Markedsregulering i Finans Danmark, og fortsætter:
”Det er tydeligt, at Danmarks styrke i europæisk sammenhæng ligger i de store virksomheder, hvoraf flere er blandt Europas mest værdifulde. Men analysen understreger fortsat behovet for at styrke markedet for de mindre virksomheder. Det kræver en bred indsats for at tiltrække investeringer, sikre at der er uhindret adgang for udenlandske investorer og mere generelt fortsætte arbejdet med at skabe et stærkt europæisk kapitalmarked”.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danskerne forsøgt svindlet for over en halv milliard i 20253.4.2026 08:51:38 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle forsøgte at stjæle 548 millioner fra danskernes konti i 2025. Det er det højeste tal i tre år. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Dog lykkedes det blot de kriminelle at slippe afsted med godt halvdelen takket være en indsats fra både kunder og banker – men tabene er stadig over 50 mio. kr. større end i 2024.
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum