Ny analyse: Fejlinvesteringer i CO2-fangst kan fastlåse højt forbrug af biomasse
Energisystemet er under forandring, og det er nu, at CO2-fangst- og lagring, CCS, skal vise sit værd med et betydeligt bidrag til at nå klimamålene - også i forsyningssektoren. Men når det kommer til at etablere CCS på biomasseanlæg, risikerer det at blive en dårlig forretning, skriver CONCITO i en ny analyse.

Omstillingen af energisystemet betyder, at vi skal ud af kløerne på fossile brændsler, udbygge kraftigt med sol og vind, og også prioritere brugen af vores begrænsede bioressourcer som halm og træ. I en ny analyse påpeger CONCITO dilemmaet i at etablere CO2-fangst på træ- og halmfyrede kraftvarmeværker. Selvom det umiddelbart giver en klimagevinst, er det store investeringer, der risikerer ikke at kunne betale sig hjem. Desuden fastlåser det et stort biomasseforbrug langt ud i fremtiden. Et forbrug, vi ellers burde reducere markant og flytte til andre anvendelser, fremgår det af analysen, der bygger på en rapport fra Ea Energianalyse.
Potentialet for CCS er stort, men prisen på både biomasse og lagring af biogen CO2 (såkaldte negative udledninger) kan se helt anderledes ud i fremtiden, og det kan spolere kraftvarmeværkers investeringer i dyre CO2-fangstanlæg – hvorefter regningen vil lande hos varmekunderne og ejerne.
“Det er langt fra på alle kilder, at CCS giver mening for økonomi eller klima. Især når det gælder kraftvarmeværker, der benytter biomasse, er der virkelig grund til at tænke sig godt om,” advarer senioranalytiker Tobias Sørensen, CONCITO.
Statslige milliardudbud af CCS
De næste par år skal 27 mia. kr. udmøntes til CCS i to statslige udbud, som regeringen forventer leverer 2,3 mio. tons årligt i 15 år. Mange biomasseværker og affaldsforbrændingsanlæg ser derfor på muligheder for investeringer i CCS.
“Både bæredygtige bioressourcer og støttekroner til CCS er begrænsede ressourcer. Det er afgørende at bruge disse støttemidler klogt, hvis CCS skal levere de nødvendige reduktioner og minimere risikoen for at fastlåse teknologier, der kan erstattes med billigere og mere effektive klimatiltag,” siger Tobias Sørensen.
Der er en væsentlig risiko for, at CCS på nogle af de eksisterende kraftvarmeværker, der i dag fyrer med biomasse, fører til alt for stort brug af biomassen til formål, hvor der er gode alternativer i form af vindkraft, geotermi og varmepumper.
Prisen på biomasse står til at stige
En stor del af varme- og elproduktion i Danmark kommer fra afbrænding af træ og halm, såkaldt biomasse, men mængden står til at falde betydeligt i de kommende år. Det vil især ske som følge af stigende udbygning med billigere varmepumper, der producerer varme og et elmarked, hvor vind og sol dominerer.
Biomasse leverer vigtig energi og kulstof til den grønne omstilling, og derfor må der forventes et stigende pres på biomasseressourcer og dermed også en stigende pris på biomassen. Det er inden, der tages højde for, at de kommende års klimapolitik i Europa yderligere kan værdisætte den biomasse, vi ikke afbrænder, men som også er til gavn for klimaet, hvis den bliver i skove og marker.
”Vi har en klar forventning om, at flere forskellige typer af CO2-lagring vil blive prissat. Det har også en værdi for klimaet at lade biomasse blive i skovene, som potentielt kan blive en indtægt for skovejere. Samtidig er der flere sektorer, der også vil efterspørge biomasse til at erstatte fossile brændsler og lagring af CO2. Det peger alt sammen på højere priser på biomasse,” siger Tobias Sørensen.
Rapporten viser, at højere priser på biomasse kan føre til en halvering af biomasseforbruget til el- og varme omkring 2030, da fjernvarmeproduktion med varmepumper bliver mere attraktiv. Dette reducerer potentialet og behovet for CCS på biomasseanlæg markant.
”Det er afgørende, at forsyningsselskaber og markedsaktører tager højde for en højere pris på biomasse og ikke overvurderer mulige indtægter fra salg af klimakreditter i deres forventninger til fremtiden. Eller kan vi risikere store fejlinvesteringer, hvor varmekunderne og ejerne sidder tilbage med regningen,” siger Tobias Sørensen.
CCS på affald er billigst, men prisen skal ned
Rapporten viser, at CCS på affaldsforbrænding er billigere end på biomasseanlæg. Det skyldes bl.a. at de i forvejen har høj driftstid, da affald skal bortskaffes hele året. Resultaterne viser også, at der kan ske en mindre kapacitetsreduktion selv med CCS, da affaldet samles på færre anlæg med CCS med lidt højere driftstid.
”Hvis CCS skal levere et markant bidrag til klimamålet i 2030 er det nødvendigt med væsentlige reduktioner i omkostningerne. Her kan landbaseret CO2-lagring vise sig afgørende,” siger Tobias Sørensen.
CONCITO vurderer, at potentialet for CCS i forsyningssektoren med de kommende støtteordninger er godt 2 mio. tons CO2 i 2030 bestående af affaldsforbrænding og Ørsteds anlæg, der vandt udbuddet i 2023. Det forudsætter at omkostninger til CCS reducere.
Læs CONCITOs analyse her
Læs rapporten fra Ea Energianalyse her
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkTobias Johan SørensenKlimaanalytiker
Tobias Johan Sørensen er klimaanalytiker i CONCITO med fokus på tværgående analyser i CONCITOs analyseenhed. Tobias har desuden fokus på grønne offentlige indkøb, cirkulær økonomi, affald og kommunal klimaplanlægning.
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Den store omlægning af landskabet er i gang, men der mangler viden om, hvordan vi bruger arealerne bedst10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima- og naturkrisen kræver, at vi omlægger store dele af vores arealer. I disse dage arbejdes der derfor på højtryk ude i de danske kommuner på at finde arealer, der kan ændres fra landbrugsdrift til skov og natur. Men den samlede indsats er ikke tilstrækkeligt koordineret og flere prioriteter står i kø, når vi skal finde plads i landskabet. Ny rapport fra CONCITO tager fat på diskussionen om nye og mere målrettede politiske rammer for indsatsen.
Ny stor bevilling sikrer CONCITOs fortsatte indsats som uafhængig grøn videnspartner8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling på 93,6 mio. kr. fra VELUX FONDEN over tre år skærper CONCITO sit fremadrettede fokus på de nødvendige systemiske omstillinger, der er behov for i lyset af en ny, udfordrende klimavirkelighed. Samtidig styrkes koblingen mellem dansk, europæisk og international klimaindsats.
Nyt CONCITO-projekt: Unge giver deres bud på gode klimavenlige liv19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at opfylde Paris-aftalen skal alle verdens lande samlet set sigte mod at reducere den forbrugsbaserede udledning til under 3 tons CO2e pr. person i 2030. Men hvordan kan en fremtid med en langt mere klimavenlig levevis se ud? Det vil unge give deres bud på i et nyt CONCITO-projekt.
E-fuels til luftfart tegner til at blive en dyr og ineffektiv blindgyde12.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ligesom alle andre sektorer skal også luftfarten blive klimaneutral. Men at erstatte fossile brændsler med syntetiske er næppe vejen frem, i stedet skal andre metoder tages i brug. Det er konklusionen i en ny rapport fra CONCITO.
Vi skal begrænse byspredningen for at få plads til fremtiden20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år bygger vi på et areal svarende til 2.700 fodboldbaner. Det er en udfordring, for Danmarks arealer er en knap ressource, og byspredningen sker i en stadig mere intens kamp om pladsen med andre behov for fx vedvarende energiproduktion, klimatilpasning og naturbeskyttelse. Ny rapport peger på muligheder for at begrænse byspredningen i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum