I/S Vestforbrænding

Vestforbrænding siger nej til gas i de danske hjem

Del

De anbefalinger, som den nationale energikrisestab netop har afleveret på Christiansborg, bakkes fuldt ud op af Vestforbrænding, som også har bidraget til anbefalingerne gennem Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, og selskabets erfaringer med sin Varmeplan 2030. En varmeplan som konverterer godt 39.000 husstandes opvarmning med gas og olie til fjernvarme og er et klart ja til at medvirke til opnåelsen af regeringens klimamål.

Steen Neuchs Vedel (i midten) under arbejdet med anbefalingerne
Steen Neuchs Vedel (i midten) under arbejdet med anbefalingerne

"Det har været et privilegie at være en del af arbejdet i NEKST, og jeg er meget tilfreds med de anbefalinger, som vi er kommet med. Jeg har kunnet bidrage med Vestforbrændings erfaring med fjernvarmeudrulning, som der er blevet lyttet meget til i arbejdsgruppen. Netop nu er Vestforbrænding i gang med at udrulle fjernvarme til 39.000 kunder, og mange af de udfordringer, vi har mødt undervejs, har jeg båret ind til arbejdsgruppen. Jeg kan med sikkerhed sige, at hvis alle anbefalingerne implementeres, så vil det blive markant lettere at få udrullet fjernvarme i Danmark. Jeg håber meget, at man på Christiansborg vil tage anbefalingerne til sig," siger Steen Neuchs Vedel.

Anbefalingerne, som kan ses her, indeholder vigtige elementer i forhold til både effektiv og realistisk udfasning af gas i den danske opvarmning samt anbefalinger til, hvorledes man kan optimere udrulningen af fjernvarme og fjernelse af en række barrierer, som sinker anlægsprocesserne.

”Der er ikke tvivl om, at en række forsinkende faktorer i forhold til udrulning af fjernvarmen er blevet meget synlige i de senere år, hvor mange nye projekter og anlægsarbejder er blevet en realitet som følge af den energikrise, vi oplevede for blot to år siden. Dertil kommer, at forbrugerne ikke har haft et klart billede af støtteordninger og alternativer til deres gasfyr. Det håber jeg og en enig energikrisestab, at anbefalingerne kan være med til påvirke og dermed skabe klarhed. En anden dimension er, at det kraftigt bør overvejes, hvornår Danmark skal lukke for gashanerne til opvarmning,” siger Steen Neuchs Vedel.

Vestforbrænding har i sin strategi og i sine forretningsområder Grøn Fjernvarme samt Genbrug & Genanvendelse et klart mål i at medvirke til den grønne omstilling. Et arbejde som er blevet stadig mere intensiveret siden 2020. Men én ting er, at Vestforbrænding har en strategi og arbejder målrettet – en anden er at det også skal understøtte borgernes behov.

”Vi skal være så tæt på borgerne i deres valg og beslutninger, som overhovedet muligt. Og det er netop det anbefalingerne fra ”Farvel til gas i danske hjem” også tager udgangspunkt i,” siger Steen Neuchs Vedel, som gerne vil benytte lejligheden at kvittere for et godt samarbejde og en målrettet indsats i energikrisestaben.

Om Vestforbrænding

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.

Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Vestforbrænding udvider topledelse7.10.2024 11:25:37 CEST | Pressemeddelelse

Bjørk Paamand Olsen tiltræder den 1. november 2024 stillingen som områdechef for Vestforbrændings varmeforsyning og indgår samtidig i selskabets topledelse, som herefter vil tælle ni medlemmer. Med placering i topledelsen ønsker Vestforbrænding at styrke gennemførelsen af Varmeplan 2030 yderligere, ligesom liberaliseringen af markedet og erfaring med udfasning af fossil energi også har en væsentlig betydning for valget af Bjørk Paamand.

Vestforbrænding 2023 – et spændende og begivenhedsrigt år6.6.2024 16:38:40 CEST | Pressemeddelelse

Igen på vej mod nye mål har Vestforbrænding netop afholdt sin årlige generalforsamling, hvor bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen i sin årsberetning konstaterede, at trods et 2023 med udfordringer og meget store projekter, står Vestforbrænding fortsat rigtig godt rustet til fremtiden. Det er en fremtid, som blandt andet byder på fortsat udvidelse af fjernvarmenettet, fortsat arbejde med et CO2-fangstanlæg, et goddag til nye it-systemer og øget fokus på højere grad af genanvendelse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye