Indvielse: Nyt topmoderne vandværk i Ishøj giver blødere vand til borgerne
Borgmester Merete Amdisen var med til at indvie HOFORs nye store vandværk ved Thorsbro fredag. Vandværket leverer cirka en fjerdedel af vandet til Ishøj Kommunes borgere og indfører ligesom Ishøj Vandværk blødgøring af vandet med alle dets fordele for borgerne, klimaet og miljøet.

Det var en tilfreds borgmester i Ishøj Kommune, Merete Amdisen, der fredag var med til at indvie det nye vandværk, Værket ved Thorsbro, sammen med borgmesterkollegerne fra Albertslund, Vallensbæk og Rødovre.
Ishøjs borgere er nu et stort skridt nærmere at få blødgjort deres drikkevand ned til 10-12 hårdhedsgrader. Det nye vandværk leverer nemlig blødere vand til cirka en fjerdedel af Ishøjs borgere, mens Ishøj Vandværk snart leverer resten. Ishøj Vandværk er i øjeblikket i gang med at tilbygge blødgøring, som forventes færdig i løbet af maj.
Borgerne får gavn af alle fordelene
Det blødere vand vil ifølge Merete Amdisen betyde, at borgerne for eksempel skal bruge færre kemikalier til rengøring og tøjvask samtidig med, at elkedlen og vaskemaskinen holder længere. Hun glæder sig over, at det både vil spare borgerne tid og kræfter samtidig med, at det blødere vand sænker CO2-aftrykket, fordi apparater holder længere.
”Thorsbro Vandværk har eksisteret i 116 år og har gennem alle de år været leverandør af rent drikkevand til København og omegn. Det er tankevækkende at se maskinhuset og de diseltrukne pumper, der dengang sørgede for forsyningen, og så se den nye teknologi, der nu står lige ved siden af og sørger for, at vi kan se frem til, at alle Ishøjs borgere får gavn af fordelene med det blødere vand, som indeholder mindre kalk,” siger borgmesteren.
Fremtidssikrer forsyningen af drikkevand
Det er HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der står bag det nye vandværk. Bestyrelsesformand Susanne Juhl fortæller:
“Vi vil gerne takke for vores stærke samarbejde med Ishøj Kommune, som betyder, at vi nu står med et topmoderne vandværk, der er med til at fremtidssikre forsyningen af drikkevand til både borgere i Ishøj og en række andre kommuner i hovedstadsområdet,” siger Susanne Juhl.
Dagens indvielse gav gæsterne et indblik i vandets vej fra råvand til blødgjort, iltet og til sidst filtreret drikkevand. Her fik både børnehavebørn, borgmestre og andre gæster en drikkeflaske med hjem som minde om dagen, der markerer begyndelsen på et lidt lettere liv for borgerne i Ishøj Kommune.
Fakta: Vandet bliver gradvist blødere
HOFOR ombygger i disse år 8 store vandværker i hovedstadsområdet og på Sjælland med topmoderne teknologi og blødgøringsanlæg, der samlet vil levere sundt drikkevand til over en million kunder. Værket ved Thorsbro er nr. 4 af HOFORs vandværker, der er bygget færdigt og vil bidrage til at flere kunder gradvist får blødere vand de kommende år. Særligt borgere i dele af Ishøj, Albertslund, Rødovre, Vallensbæk og Hvidovre Kommuner vil den kommende tid begynde at kunne mærke forskellen. Når alle otte vandværker er ombygget og har fået indført blødgøring, vil vandets hårdhed være faldet fra op til 25 °dH (hårdhedsgrader) til kun 10-12 °dH,
Kontakter
Ishøj Kommune:
Bo Dalum
zbd@ishoj.dk
21622043
HOFOR:
Stig Søndersø
stilin@hofor.dk
27952077
Billeder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.500 ansatte og en årlig omsætning på over 6 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Trods vindmølletørke: HOFOR-vindmøller klar til at levere strøm i Nordjylland2.5.2025 15:16:40 CEST | Pressemeddelelse
Bjørnstrup Vindmøllepark i Vesthimmerlands Kommune står nu klar til at levere strøm svarende til 20.000 husstandes forbrug. HOFOR står bag de seks møller, som bidrager væsentligt til den grønne omstilling i Danmark. Branchen tilsluttede sidste år 12 møller til elnettet – og året før blot en.
Trods vindmølletørke: HOFOR-vindmøller klar til at levere strøm i Nordjylland2.5.2025 15:06:09 CEST | Pressemeddelelse
Bjørnstrup Vindmøllepark i Vesthimmerlands Kommune står nu klar til at levere strøm svarende til 20.000 husstandes forbrug. HOFOR står bag de seks møller, som bidrager væsentligt til den grønne omstilling i Danmark. Branchen tilsluttede sidste år 12 møller til elnettet – og året før blot en.
Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet29.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Rebekka Nymark er ny direktør for vand og spildevand i HOFOR, og får dermed ansvaret for en helt central infrastruktur i byen – en rolle der ikke er helt uvant, da hun forlader en stilling som direktør i Metroselskabet I/S.
HOFOR havde et højt investeringsniveau i 20247.4.2025 12:55:59 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, har netop publiceret årets resultat i virksomhedens årsrapport for 2024. HOFOR investerede for 3,1 mia. kr. og afsluttede en række vigtige anlægsprojekter i det forgange år.
Nyt anlæg sikrer varme stuer, når Svanemølleværket slukker2.4.2025 13:42:12 CEST | Pressemeddelelse
Når et nyt teknisk museum rykker ind i Svanemølleværket, mister hovedstaden et vigtigt varmeværk. Derfor planlægger HOFOR en ny og moderne energicentral på nabogrunden. Den skal sikre varmen for alle, reducere CO2-udledningen og spille arkitektonisk sammen med de historiske rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum