13 års krig har efterladt Syrien i ruiner og gjort folk desperate
14.3.2024 15:18:57 CET | Dansk Flygtningehjælp | Pressemeddelelse
Den 15. marts går krisen i Syrien ind i sit 14. år, alt imens landets desperate økonomiske situation skubber endnu flere syrere ud i ekstrem fattigdom uden nogen fremtid i sigte.
13 års krig har sat et uhyggelige præg på Syrien og landets befolkning. Hundredtusinder er døde, millioner er fordrevet, og basale ydelser såsom vandforsyning, sundhedsvæsen og uddannelse er enten ødelagt eller helt forsvundet.
Samtidig presser landets katastrofale økonomi befolkningen i sænk. I 2023 steg inflationen med 137 procent, hvilket har resulteret i en enorm prisstigning på for eksempel fødevarer. Den desperate situation påvirker ikke kun syrernes livskvalitet og sociale stabilitet, men også deres mentale sundhed.
"Mine kolleger i Syrien maler et dystert og dystopisk billede af situationen i landet. Der er ingen brændstof til opvarmning, så folk brænder plastik, tøj og alt, hvad de kan finde, for at holde varmen. Prisen på mad er steget så meget, at mange kun spiser én gang om dagen, og prisen på medicin er eksploderet," siger DRC Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente.
Den økonomiske krise betyder, at folk har mistet job, indkomst og bolig. Derfor præger hjemløshed og fattigdom nu gadebillet. Mange kæmper for at få råd til basale fornødenheder som mad, bolig, brændstof, medicin og lægehjælp. Familier er tvunget til at tage deres børn ud af skolen og sende dem på arbejde eller ud for at tigge, så de kan tjene lidt mere til husholdningen. Andre familier gifter deres døtre væk i en ung alder, så der er én mindre mund at mætte i husholdningen.
"Desperationen kan ses overalt. Antallet af mennesker, der bor på gaden, er steget drastisk, kvinder og børn sælger plastikaffald og metalskrot. Sygdomme, der normalt ville kunne behandles, spreder sig, og uledsagede børn strejfer rundt i byerne og spiser, hvad de kan finde i affaldscontainerne. Det er det direkte resultat af en krise, der har stået på alt for længe," siger Charlotte Slente.
Der er ingen tegn på forbedring - hverken af den generelle situation eller af økonomien - og ifølge FN anslås det, at 16,7 millioner mennesker vil have brug for humanitær nødhjælp i 2024, hvilket er en stigning fra 15,3 millioner i 2023.
"Selvom krige og konflikter andre steder i verden stjæler billedet, må vi ikke glemme Syrien. Det internationale samfund må stå sammen og finde en måde at forbedre forholdene for det syriske folk på, ikke mindst for det rekordstore antal fordrevne – både inde i landet og på tværs af internationale grænser. Vi kan ikke vente på, at endnu en dyster årsdag bliver markeret - krisen i Syrien må ikke blive en glemt krise", siger Charlotte Slente.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoBilleder

Om Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
1,8 millioner mennesker i Gaza lever fortsat i fordrivelse under umenneskelige forhold, mens Israel udvider sin militære zone1.10.2026 09:32:58 CEST | Pressemeddelelse
Gaza, 1. oktober 2026 – Et år efter den såkaldte våbenhvile lever palæstinenserne i Gaza fortsat under umenneskelige forhold og i langvarig fordrivelse. De kan ikke vende hjem og genopbygge deres liv og kæmper desperat for at overleve på et stadig mindre område, mens Israel udvider sin demarkationslinje (den såkaldte gule linje) og blokerer leveringen af livsvigtig nødhjælp. Det fremgår af en ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp (DRC) og Agricultural Development Association (PARC). Rapporten Confined by Design: The Human Cost of Protracted Displacement in Gaza viser, hvordan Israels strategi med gentagne, tvungne og ofte voldelige fordrivelser af befolkningen i konfliktens første to år er blevet til en politik, der fastholder mennesker i langvarig fordrivelse. Omkring 1,8 millioner mennesker, svarende til 86% af befolkningen, lever på 1.739 midlertidige opholdssteder for fordrevne. Samtidig fortsætter drabene: Mere end 1.400 mennesker er blevet dræbt siden våbenhvilen den 10. oktober.
Oversvømmelser risikerer at sende tre millioner på flugt i Østafrika: Vi kan handle nu26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
El Niño ventes at øge risikoen for omfattende oversvømmelser i Østafrika, hvor op til tre millioner mennesker risikerer at blive fordrevet fra deres hjem. Men tidlige indsatser kan stadig begrænse katastrofens omfang
Ny rapport: Konflikter og vold mod civile vil tvinge 4,2 mio. på flugt de næste to år16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En forventet stigning i antallet af fordrevne frem mod 2027 vil presse et allerede svækket internationalt humanitært system
Efter fire år med krig i Ukraine bliver de humanitære behov stadig mere komplekse24.2.2026 11:43:46 CET | Pressemeddelelse
Som krigen i Ukraine går ind i sit femte år, bliver de humanitære behov i hele landet stadig mere omfattende - især i lokalsamfund langs frontlinjen, hvor civile fortsat er udsat for daglige beskydninger og droneangreb, og vigtig infrastruktur bliver ødelagt.
Håb for liv: Våbenhvilen i Gaza må ikke bryde sammen igen10.10.2025 15:28:57 CEST | Pressemeddelelse
Meddelelsen om en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas er et øjebliks lettelse efter to år med ubønhørlig ødelæggelse, belejring og sult. Efter flere mislykkede forsøg på pauser, skal denne våbenhvile føre til mere end blot stilhed mellem luftangreb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum