Sara Vergo genvalgt som formand for Djøf
15.3.2024 17:59:16 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Djøfs øverste myndighed, Repræsentantskabet, har fredag den 15. marts 2024 genvalgt Sara Vergo som formand for de 110.000 medlemmer. - Vi skal øge indsatsen for et arbejdsliv i balance, hvis vi skal sikre behovet for arbejdskraft, siger hun.

Arbejdskraft er den nye stærke valuta i dansk politik for tiden. Hvis vores samfundsmodel skal holde, kræver det, at alle der kan, bidrager på arbejdsmarkedet i flere og flere år.
- Mine medlemmer arbejder både meget og i lang tid. Og det skal de gerne blive ved med. Men det kræver, at vi tør tage livtag med det meget ensidige fokus på arbejdskraft som en ressource, man bare kan skrue op for. Hvis befolkningen i Danmark skal levere mere arbejdskraft, skal vi indrette et arbejdsliv, som folk har lyst og kræfter til at være i. Arbejdslivet skal være givende og meningsfyldt - og det skal ikke slide os op, siger Sara Vergo.
Hun er netop blevet genvalgt som formand for Djøf for de næste to år. Og her vil et arbejdsliv i balance være en af hovedprioriteterne:
- Jeg er bekymret for, hvad konsekvenserne vil blive, hvis for mange også fremover oplever et arbejdsliv i opskruet tempo. For jeg mener ikke, vi har råd til, at arbejdslivet opleves som et hamsterhjul – hvor alt for mange bliver syge af stress af konstant at løbe for hurtigt og føle, at det hele er lidt meningsløst, fordi der ikke er tid nok til opgaverne. Det er skræmmende at læse den nye undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som dokumenterer, at arbejdsrelateret stress hvert år sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidspersoner. Heraf skyldes de 22.600 fuldtidspersoner sygefravær.
Sara Vergo hæfter sig ved, at det samfundsmæssige velstandstab ved højere sygefravær og lavere arbejdsudbud relateret til stress er 54,6 mia. kr. årligt.
- Vi ser desværre også udbredte tegn på stress blandt mange af Djøfs medlemmer. Det er nødvendigt at finde nye veje til at sikre et arbejdsliv, som man både kan og vil være i hele livet. I Djøf er vi meget optaget af de mange forsøg på både offentlige og private arbejdspladser med øgede muligheder for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, fremhæver Sara Vergo
- Det kan være øget brug af hjemmearbejde, eksperimenter med 4-dages arbejdsuge og de nye offentlige overenskomster, som giver helt nye rammer for et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor du frit kan vælge, hvordan en del af din pensionsindbetaling skal anvendes – løn, frihed eller opsparing, du kan bruge senere i arbejdslivet. Det er en kollektiv løsning, der imødekommer de individuelle behov. Og det er den slags, der er brug for. For vi er forskellige steder i livet, og har derfor forskellige ønsker og behov. Det skal en moderne arbejdsplads kunne rumme, og det stiller stigende krav til lederne på alle arbejdspladser.
Sara Vergo efterlyser en samfundsmæssig debat om, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet gennem mere attraktive arbejdsvilkår og et bedre arbejdsmiljø. Og om, hvordan vi får flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet:
- Den debat deltager Djøf meget gerne i sammen med både vores politikere og arbejdsmarkedets parter. For løsningerne skal vi finde i fællesskab, understreger hun.
Djøfs repræsentantskab genvalgte også forbundets to næstformænd, Anne Waagstein, formand for Djøf Privat og Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat.
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.
Om Djøf
Djøf er fagligt fællesskab og fagforening for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet – uanset akademisk baggrund.
Djøfs medlemmer er langtfra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at gøre en forskel for mennesker, erhvervsliv, samfund og en bæredygtig fremtid.
Medlemmer af Djøf er direktører og dommere. Rådgivere og projektledere. Advokater og analytikere. Konsulenter og kommunikatører. Embedsmænd og eksperter. Forskere, finansfolk og fuldmægtige. Og mange flere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Lykkes du – lykkes vi alle.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum