Opbremsning i forbruget på Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Køge og Nykøbing F. laver nu en opbremsning i forbruget. Det er nødvendigt for at få balance i økonomien, og det skal gøres uden at påvirke kvaliteten i patientbehandlingen og adgangen til nødvendige sundhedsydelser.
Længere tids ubalance i økonomien på Sjællands Universitetshospital (SUH) får nu sygehusledelsen til at stramme yderligere op i forbruget. Udfordringen har været kendt siden efteråret 2023, og det er udfordringer, som der arbejdes og handles på. Der er i begyndelsen af efteråret 2023 taget initiativer på SUH, som skal nedbringe udgifterne med 150 mio. kr. i 2024 i et samlet budget for SUH på 5,2 milliarder kroner.
De indsatser, som er sat i gang, viser allerede en effekt, men der er behov for tilpasninger på SUH for yderligere 200 mio. kr. i 2024. Blandt andet skal der også kigges grundigt ind i optimering af patientforløb og kapacitet, så SUH kan varetage flere af de patienter, som i dag sendes til behandling på enten privathospital eller til andre regioners sygehuse.
- Sundhedsvæsnet er generelt under pres og inde i en omstilling efter COVID, hvor vi havde en helt særlig opgave. Den omstilling skal vi også igennem på SUH, og det handler især om at ændre på nogle af de driftsløsninger, som vi fik etableret under COVID, siger sygehusdirektør Ricco Norman Dyhr.
Handlingsplan på vej
SUH er nu i fuld gang med at udarbejde en handlingsplan, som i næste uge skal fremlægges for Forretningsudvalget i Region Sjælland. Det vil indebære nye initiativer, der også særligt har fokus på at nedbringe såkaldt ’fordyrende løsninger’ som brug af vikarer og FEA – frivilligt ekstra arbejde. De økonomiske udfordringer skyldes særligt et højt forbrug af vikarer og et stort antal patienter, som må sendes til behandling uden for regionen eller på privathospital. Den nylige fusion mellem SUH og Nykøbing F. Sygehus har således ikke spillet ind på de økonomiske udfordringer.
- Vi skal have vores gode og effektive vaner fra før COVID tilbage på vores sygehuse, og det er en tendens som ses generelt i sundhedsvæsenet. Det har kostet os dyrt i 2023 og vil fortsætte i 2024, hvis ikke vi sætter effektivt ind nu. Vi skal accelerere omstillingen af vores sygehusvæsen, og det skal vi sammen med vores ledere og medarbejdere. Vi skal gennemgå vores forbrug og arbejdsgange på alle niveauer. Vi skal optimere vores patientforløb på både undersøgelses- og behandlingsområdet, f.eks. på vores operationsgang. Vi skal også nedbringe vores sygefravær og nedbringe antallet af dyre løsninger som vikarer, siger Ricco Norman Dyhr.
Fokus på patientforløb
Sygehusdirektøren understreger, at der i omstillingen vil være et skarpt fokus på ventetid for patienterne. Her vil man se på, om patientforløbene kan tænkes på en anden måde, som også vil være bedre for patienten.
- Kan vi for eksempel flytte en dyr operation med efterfølgende indlæggelse til et dagkirurgisk tilbud til gavn for patienten, så kan vi optimere vores drift, og patienten får et bedre forløb, nævner Ricco Norman Dyhr som eksempel.
- Vi skal også se på, hvornår vi kalder patienter til kontrol. Om alle patientgrupper skal have samme forløb omkring kontrol. Vi skal tænke os om på ny. Men det skal gøres uden at påvirke patientsikkerhed, kvaliteten i patientbehandlingen og adgangen til nødvendige sundhedsydelser.
Vil undgå afskedigelser
Sygehusledelsen ønsker at give afdelingerne så få restriktioner som muligt i at optimere og effektivisere, men udmeldingen er så vidt muligt at undgå afskedigelser. Nu skal afdelingerne på SUH hver især udarbejde en plan, som skal fokusere på omstilling og nedbringelse af FEA, vikarforbrug samt privathospitalsforbrug. Der kan f.eks. også indgå planer om nedlæggelse af ubesatte stillinger, eller at man måske ikke genbesætter en stilling, hvis en medarbejder har sagt op.
- Vi har brug for vores dygtige medarbejdere, og jeg vil understrege, at det er dem, der skaber den behandling og omsorg, som vi giver vores patienter. Uden dem er vi ingenting. Vi vil gerne fastholde vores medarbejdere. Men vi skal nedbringe de løsninger, som er blevet fordyrende for os. Derfor håber jeg også, at vores medarbejdere vil tage aktivt del i det, vi nu i fællesskab skal få til at lykkes, siger Ricco Norman Dyhr.
Kontakter
Ricco Norman Dyhr, sygehusdirektør, Sjællands Universitetshospital, 47 32 10 12
Karen Lise Østergaard, chef for kommunikation, Sjællands Universitetshospital, 29 16 10 15
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum