Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
15.3.2024 07:59:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på herrelandsholdets to testkampe mod Schweiz og Færøerne forud for EM. Begge kampe kan opleves på TV 2 og TV 2 Play, hvor den tidligere landsholdsangriber gør David Nielsen og Mads Junker selskab i ekspertpanelet.

Når TV 2 og TV 2 Play viser Danmarks to EM-testkampe mod henholdsvis Schweiz i Parken lørdag 23. marts og Færøerne på Brøndby Stadion tirsdag 26. marts, får vært Camilla Martin selskab af en ny ekspert i sit panel i skikkelse af Nicklas Bendtner, som i sin tid scorede 30 mål i 81 landskampe for Danmark.
- Nicklas Bendtner ved, hvad det vil sige at trække i rødt og hvidt og spille for Danmark. Udover hans store erfaring fra landsholdet, har han desuden bevist i podcasten 'Stolpe ind', at han er en god formidler med lovende fodboldanalytiske evner. Derfor har vi lavet aftale med Nicklas om, at han bliver en del af et spændende trekløver med David Nielsen og Mads Junker i de kommende to landskampe. Vi tror på, det bliver både fodboldfagligt interessant, med skarpe holdninger, analyse og god underholdende dynamik i studiet, siger Kristian Hyldgaard, TV 2 Sports indholdschef.
Kamp om pladserne i EM-truppen
36-årige Nicklas Bendtner spillede sin sidste landskamp mod Chile i foråret 2018 og indstillede sin aktive fodboldkarriere i sommeren 2021 efter næsten 300 kampe i flere europæiske klubber.
- Jeg er glad for aftalen med TV 2 i de to opgør, hvor kampen om pladserne i EM-truppen for alvor spidser til. Det bliver spændende at se, hvor mange ting og hvilke spillere, som landstræner Kasper Hjulmand vil prøve af. Jeg glæder mig til at kunne bidrage med mit perspektiv og bruge min erfaring og indsigt i godt samspil med David Nielsen, Mads Junker og Camilla Martin, siger Nicklas Bendtner.
Nicklas Bendtner spillede det meste af sin karriere i Arsenal, hvor han undervejs også var udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus, inden han sluttede karrieren af med ophold i Nottingham Forest, Rosenborg og til sidst FC København.
Fire testkampe forud for EM
TV 2s faste landsholdsmakkerpar, Thomas Kristensen og Morten Bruun, kommenterer EM-testkampene mod Schweiz og Færøerne lørdag 23. marts og tirsdag 26. marts, som er de første af i alt fire testkampe forud for EM.
Kort før slutrunden venter to testkampe mod Sverige onsdag 5. juni i Parken og lørdag 8. juni mod Norge på Brøndby Stadion.
Landstræner Kasper Hjulmand skal senest 7. juni have sat navn på, hvilke 23 spillere han tager med til slutrunden, som indledes 14. juni med et opgør mellem værterne fra Tyskland og Skotland. Danmark er kommet i EM-gruppe med Slovenien, England og Serbien. Slutrunden kan opleves på TV 2, TV 2 Sport, TV 2 Sport X og TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder, sport og dokumentar
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Tag på en modig mission med Luna og Storm i TV 2s nye familiejulekalender5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
'I nissernes tjeneste' åbner et helt nyt og spændende univers, og lågekalenderen kan købes fra mandag 5. oktober. Overskuddet går som altid til børn på Julemærkehjemmene.
Tre nye TV 2-programmer tager den tredje alder under kærlig behandling1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kommende uger sætter TV 2 med afsæt i tre nye programserier fokus på det gode ældreliv, men også hvilke stereotyper og fordomme man kan blive mødt af i en høj alder. Programmerne udspringer af samarbejdet 'Ingen alder' med Ældre Sagen og VELUX FONDEN.
Julen er reddet - Valde og Tala vender tilbage i 202730.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære familiejulekalender på TV 2 og TV 2 Play
TV 2 øger sin ejerandel i Flimmer29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 styrker sit engagement og sin investering i det digitale danske børneunivers Flimmer.
TV 2 og DCU indgår nyt partnerskab om Danmark Rundt23.9.2026 09:59:53 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 har indgået en fireårig aftale med Danmarks Cykle Union (DCU) om tv-rettighederne til Danmark Rundt frem til 2030. Aftalen er en del af et partnerskab mellem TV 2 og DCU, som skal styrke dansk cykelsport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum