Boligen er blevet en tungere byrde de seneste fem år
Boligudgifterne opleves tungere end for blot få år siden. Antallet af husstande, som oplever boligudgifterne som en tung byrde, er således fordoblet siden 2019.

Efter en årrække, hvor boligbyrden har været nogenlunde stabil, er der de seneste par år sket et markant skred i oplevelsen af, hvor ondt boligudgifterne gør på landets husstande. Det fremgår af en opgørelse fra Danmark Statistik, som hvert år undersøger boligbyrden blandt danskerne.
Ifølge den opgørelse, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret, er der især i 2022 og 2023 blevet flere, som oplever boligudgiften som en tung byrde, mens færre ikke oplever dem som noget problem.
Hvor 7 pct. oplevede boligudgifterne som en tung byrde i 2019, er det tal i 2023 steget til 13 pct., svarende til næsten en fordobling, mens de, som ikke oplever boligudgifterne som noget problem, er faldet i antal fra 65 pct. i 2019 til 49 pct. i 2023.
- Tallene skræmmer ikke, når man tænker på, hvilke økonomiske rædsler vi har været igennem siden invasionen af Ukraine for to år siden. Det kunne have været meget værre. Men udviklingen er stadig signifikant med en fordobling af husstande, som oplever deres boligudgifter som en tung byrde, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Det er især inflationen og de stigende renter, der har været malurten i bægeret, vurderer han.
- For de boligejere, der har et lån med variabel rente, er deres terminer omtrent firdoblet, og det er stigninger, der kan mærkes hos selv de mest robuste husholdninger. Selvom inflationen er nede på lidt over en procent nu, tumler vi stadig med renter på 4 procent mod renter, der for et år siden var nær nul eller i minus, siger Thomas Hovgaard.
Han forventer, at den aktuelle boligbyrde vil forblive på sit nuværende niveau, indtil renterne begynder at falde igen.
- Der er stadig lidt usikkerhed om, hvornår og hvor meget renterne vil falde, men summen af udmeldingerne lyder som et års tid, før det for alvor vil kunne mærkes. Halveres renten inden for et år, som flere spår, vil boligbyrden også hurtigt falde for en betydelig gruppe boligejere, siger Thomas Hovgaard.
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2021 |
|
En tung byrde |
7 |
9 |
8 |
10 |
13 |
Noget af en byrde |
28 |
28 |
28 |
34 |
38 |
Ikke noget problem |
65 |
63 |
64 |
56 |
49 |
Kilde: Danmarks Statistik |
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Flere generationer under samme tag: Sådan får I det til at fungere10.6.2025 12:48:24 CEST | Pressemeddelelse
Kunne du tænke dig at bo sammen med dine forældre, voksne børn eller svigerforældre? Stadig flere danske familier vælger at flytte sammen under samme tag for at styrke familiebåndene, spare penge og gøre hverdagen lettere. Læs her, hvad du bør overveje.
Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering4.6.2025 11:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.
Huse, sommerhuse og ejerlejligheder sætter ny prisrekord20.5.2025 15:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har fart på i øjeblikket. Nye tal fra Boligsiden viser, at salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse nåede nye højder i april.
Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord11.4.2025 15:07:16 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum