Danmarks naturressourcer er opbrugt 16. marts

Hvis alle mennesker i verden forbrugte som os danskere, ville jordens ressourcer for 2024 være opbrugt den 16. marts. Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network, der i år har endnu flere og mere præcise data med. Fra og med den 17. marts bruger vi danskere altså flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Det er 12 dage tidligere end i 2023, og dermed rykker Danmark to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

”Det går desværre den helt forkerte vej i Danmark, hvor vi bruger langt flere naturressourcer end naturen kan nå at genskabe. Danskerne kan selv gøre meget for at vende udviklingen. Men situationen i Danmark er nu så alvorlig, at vi ikke klarer den uden markant politisk handling,” mener Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Han slår samtidig fast, at 2024 bliver et skæbneår for naturen i Danmark. Her har politikerne nemlig indgået eller lovet en række politiske aftaler, der tilsammen skal mindske vores fodaftryk på planeten og sikre mere vild og beskyttet natur til gavn for vores mange truede arter.

Danmark skal bl.a. vedtage en ny havplan, der bliver altafgørende for dyr og planter i havet. Den grønne trepart-forhandling, der både skal reducere Danmarks klimabelastning og sikre, at vores søer, åer og fjorde ikke fortsat forurenes, er netop gået i gang.

Det er også i år, at Danmark skal handle på en række internationale aftaler for naturen. Vi har både tilsluttet os EU's naturgenopretningslov, der forpligter os til at restaurere og beskytte 20 pct. af vores land- og havnatur, og FN’s biodiversitetsaftale, der forpligter alle lande til at beskytte 30 pct. af deres natur effektiv. Det bliver en stor opgave i et land, der efter biodiversitetsrådets vurdering kun har 1,6 procent reelt beskyttet natur. Og endelig skal alle de naturfremmende tiltag samles i en biodiversitetslov a la klimaloven.

”2024 bliver kort sagt året, hvor vores politikere får mulighed for at vise, om de virkelig står på klimaets og naturens side, eller om de seneste års udmeldinger fra både højre- og venstrefløjen mest var skåltaler.  De nye beregninger af Danmarks fodaftryk viser i hvert fald, at det er tid til at tage arbejdshandskerne på. Problemerne er simpelthen så store, at kun store koordinerede tiltag fra Christiansborg for alvor kan få presset på naturen ned,” siger Bo Øksnebjerg.

Inspiration fra udlandet
Generalsekretæren anerkender, at det bliver en hård opgave. Men erfaringer fra udlandet viser, at det på ingen måde er en umulig opgave. Derfor foreslår WWF Verdensnaturfonden, at de danske politikere lader sig inspirere af de mange udenlandske succeshistorier, der viser, at vi kan tage store skridt mod en fremtid, hvor vi ikke bruger flere ressourcer, end planeten kan genskabe og samtidig sikre, at vi får genskabt noget af den tabte natur.

”Hvis vi kigger ud i Europa, har England for nylig indført lovgivning, der kræver, at alt nyt byggeri gavner naturen frem for at skade natur, og i Letland har man arbejdet for en økosystem-baseret havplan, der skal gavne havmiljøet i Østersøen. Men også længere væk ser vi gode eksempler på indsatser, der har potentiale til at fremme naturen. Fx har Rwanda været i stand til effektivt at håndhæve et forbud mod plastikposer og samtidig bl.a. givet indbyggerne mulighed for at tjene penge på at indlevere brugt plastik. Det har gjort Rwanda til et af de reneste lande i verden,” siger Bo Øksnebjerg.

Flere lande har gjort det mere attraktivt at reparere i stedet for at købe nyt. Sverige har nedsat momsen på reparationer af fx cykler, sko og tøj, og i USA har flere stater indført et ’right to repair’, der kræver, at producenter sælger reservedele og værktøj til alle, der ønsker at reparere deres elektronik. Forslag man i WWF mener, der vil være folkelig opbakning til.

Der er også en række eksempler på lande, som har taget livtag med de store udfordringer, som nutidens skadelige fiskeri har på natur og miljø. Palau har fx udlagt store dele af deres havområder til fuldt beskyttet natur. Det har medført en så stor stigning i antallet af fisk, at deres kommercielle fiskeri er steget op til 400 procent.

”Vi oplever, at der både fra danskerne og de danske virksomheder er en voksende bevidsthed om biodiversitetskrisen, og dermed også et ønske om handling. Fx har mere end 16.000 danskere skrevet under på, at de ønsker en ambitiøs naturgenopretningslov, og de danske virksomheder ønsker i stigende grad at reducere deres fodaftryk på naturen, investere mere bæredygtigt og igangsætte naturbevarende projekter,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:

”I 2024 har de danske politikere en unik mulighed for at sætte rammerne for de næste mange års naturindsatser. Jeg håber, de griber muligheden, så vi danskere endelig kan begynde at give mere tilbage til naturen, end vi tager.”

Fakta om beregningen bag Overshoot Day
Den private tænketank Global Footprint Network udregner hvert år datoen for Overshoot Day i Danmark og resten af verden. Regnestykket bag modellen er kompliceret. Beregningen er baseret på over 200.000 målepunkter fra fx FNs Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og regeringernes egne data. Det tager flere år at indsamle og behandle de data. Derfor laver forskerne bag undersøgelsen en fremskrivning, der skal kompensere for dataforsinkelsen.

Beregningen viser, hvornår forbruget af naturens ressourcer – det økologiske fodaftryk – overstiger, hvad Jorden kan nå at genskabe samme år – dens biokapacitet. Eller lidt forsimplet: om vi fanger flere fisk, end havene kan genskabe det samme år.

“Beregningerne giver en god indikation af, om vi forbruger mere end Jordens bæreevne tillader over tid. Beregningernes udgangspunkt er udviklingen på Jorden som helhed. Men Global Footprint Network laver også en beregning for hvert land, der viser, om landet forbruger flere ressourcer, end dets eget areal kan genskabe. Danmark er blandt de 13 lande i verden, der overforbruger Jordens ressourcer mest,” siger Bo Øksnebjerg.

Ifølge beregningen er det især fiskeri, skovproduktion og græsningsområder, der ligger langt over det globale gennemsnit.