Bloddonorerne Danmark

International Stamcelledonordag: Bliv ”den eneste ene” og red liv

Del
Som bloddonor kan man melde sig som stamcelledonor, når man giver blod. Så tager tappepersonalet en ekstra blodprøve til at bestemme vævstypen.
Som bloddonor kan man melde sig som stamcelledonor, når man giver blod. Så tager tappepersonalet en ekstra blodprøve til at bestemme vævstypen.

85.000 danskere er i dag registrerede som stamcelledonorer, men der er brug for mange flere. Lørdag den 17. september er det international Stamcelledonordag, som markeres af Bloddonorerne og blodbanker rundt om i hele landet. Håbet er, at flere danskere vil registrere sig som stamcelledonorer og dermed potentielt redde liv.

Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation med en donor for at overleve. Men det kan være svært at finde en stamcelledonor, da det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt melder sig som potentiel donor af stamceller i det verdensomspændende stamcelleregister.

Som registreret stamcelledonor bliver du kun kontaktet, hvis en patient matcher netop dig. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du bliver udvalgt meget lille – omkring 0,1 procent. Det betyder, at mange står i registret uden nogensinde at donere stamceller. Men hvis matchet er der, bliver du den eneste ene i verden, der kan redde patienten.

En lille handling, som kan få livsvigtig betydning

I anledning af den internationale Stamcelledonordag den 17. september, sætter Bloddonorerne i Danmark sammen med blodbanker fra hele landet fokus på vigtigheden af de små celler, vi alle har i vores kroppe.

- Det ligger i tiden, at vi danskere gerne vil træde til og hjælpe hinanden i livskritiske situationer. At melde sig som stamcelledonor kræver i første omgang meget lidt, men kan i sidste ende få afgørende betydning for et andet menneskes liv, siger cheflæge Morten Bagge Hansen, der er er ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark. Han fortsætter:

- Før i tiden skulle man være bloddonor for at kunne donere stamceller, men i dag kan alle donere. Stamcelledonorer bliver optaget i et verdensomspændende netværk, der bruges til at finde ’den eneste ene’, som kan hjælpe med stamceller til en patient med f.eks. kræft i blodet eller en særlig immunsygdom.”

På verdensplan er der tilmeldt mere end 41 mio. stamcelledonorer. Alligevel findes der stadig patienter, som man aldrig finder en egnet donor til. Overlæge på Rigshospitalet og ansvarlig for stamcelledonorregistret i Østdanmark Helle Bruunsgaard forklarer:

- Vi er utrolig stolte af det internationale stamcelledonorregister, der samler mange frivillige og ubetalte stamcelledonorer. Men for at være klar til at hjælpe de patienter, som får brug for stamceller, har vi brug for mange flere stamcelledonorer. Jo flere, der tilmelder sig, jo større er chancen for, at vi kan finde en egnet stamcelledonor til en patient og dermed redde liv.

I Danmark er der 180.000 bloddonorer og cirka 85.000 registrerede stamcelledonorer. Lige nu der flest kvindelige stamcelledonorer, og derfor er der et stort behov for mandlige stamcelledonorer – og særligt unge, mandlige stamcelledonorer.

Fakta om stamceller

  • Stamceller findes i knoglemarven og er forstadier til celler i blodet. Knoglemarv og stamceller er nødvendige for, at vi kan overleve. 
  • Stamceller er vigtige for vores immunforsvar, blodets evne til at størkne og transport af ilt rundt i kroppen. 
  • Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor kaldte man en donation af stamceller for knoglemarvsdonation. Siden har man fundet ud af også at udtage stamceller gennem blodet, og man kalder det derfor nu for stamcelledonation.
  • Der er altid brug for flere stamcelledonorer, fordi stamcelledonation foregår når der er et konkret behov. Jo flere stamcelledonorer der er i registret, des større er chancen for et match.

Sådan registrerer du dig som stamcelledonor

Alle sunde og raske borgere der er mellem 18 og 55 år kan registrere sig som stamcelledonor på sundhed.dk efter at have besvaret nogle helbredsspørgsmål. Der kan være forhold som gør, at du ikke kan blive stamcelledonor. Ved tilmelding via sundhed.dk modtager du informationsmateriale i din e-Boks og får desuden tilsendt et kit til at tage en simpel prøve for at bestemme din vævstype, som skal returneres i en svarkuvert, der er frankeret på forhånd.

Nuværende bloddonorer kan også melde sig som stamcelledonor ved at give besked, når du bliver tappet. Du kan altid afmelde dig igen eller vælge at sige nej, hvis du en dag bliver kontaktet.

For yderligere information, kontakt venligst:

Cheflæge i Region Hovedstaden, Morten Bagge Hansen, 24 42 90 85, Morten.Bagge.Hansen@regionh.dk ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark

Overlæge Helle Bruunsgaard, Danske Stamcelledonorer Øst

3545 6566, Helle.Bruunsgaard@regionh.dk

Afdelingslæge Randi Berg, Danske Stamcelledonorer Vest

2966 5125, randberg@rm.dk

Direktør, Lisbet Schønau, Bloddonorerne Danmark

2325 8647 ls@bloddonor.dk

Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.

Nøgleord

Kontakter

Lisbet Schønau
Direktør
ls@bloddonor.dk
23 25 86 47

Billeder

Links

Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.

Følg pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Opfordring fra landets blodbanker og Bloddonorerne Danmark: Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter14.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.

24 % flere plasmatapninger i 20223.11.2023 14:21:00 CET | Pressemeddelelse

I sidste uge offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed den årlige rapport for blodproduktområdet. Rapporten indeholder oplysninger om bl.a. antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger i Danmark samt det tilhørende forbrug og anvendelse af blodprodukter inden for sundhedsvæsnet. Rapporten viser bl.a.: at der i 2022 var der mere end 127.000 bloddonorer, som donerede blod eller plasma, hvilket er en stigning på 5,3 % i forhold til 2021. en markant stigning på 24 % i antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler, og selvforsyningsgraden af immunglobulin steg i 2022 med 8 procentpoint til 46 %. at i 2022 udgjorde mængden af plasma udvundet fra plasmatapning 78 ton (66 %), mens de øvrige 34 % stammede fra fuldblodstapninger (40 tons). Du finder rapporten her: https://stps.dk/udgivelser/2023/okt/rapport-over-blodproduktomraadet-2022

Bøn fra blodbanker: Vi har brug for donorer!12.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

14. juni markerer Verdenssundhedsorganisationen WHO som International Bloddonordag, og Bloddonorerne Danmark benytter dagen til at takke de mange bloddonorer, der gør en livsvigtig indsats for patienter på landets hospitaler. Men nogle steder i Danmark må blodbankerne kigge langt efter de donorer, der skal opretholde blodforsyningen de kommende år. Særligt er der behov for flere bloddonorer, der kan give plasma, som bruges til at fremstille livsvigtig medicin. I alt mangler blodbankerne ca. 30.000 bloddonorer – bare i 2023. Når blodbankchef Jørgen Georgsen kigger ind på lageret, hvor poserne med blodplasma ligger på række og venter på at blive sendt videre, så de kan hjælpe patienterne, går to tanker gennem ham. En enorm taknemmelighed overfor alle de donorer, der giver blod af et godt hjerte og som frivilligt, anonymt og ubetalt har sørget for, at lageret er fyldt. Men også en vis bekymring for, hvordan fremtidens forsyning ser ud, hvis ikke flere donorer melder sig på banen. Går ud o

Brug for blodplasma til livsvigtig medicin9.12.2022 11:52:00 CET | Pressemeddelelse

Fremtidens bloddonation kræver mere tapning af plasma til fremstilling af livsvigtig medicin. Det betyder nye plasma-tappecentre og færre lokale stop for ”blodbussen” i Region Sjælland. Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet. - Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex. Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel. Fra 16 til 40 tons - For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye