Bloddonorerne Danmark

Bloddonorernes sekretariatet opruster med tre nye medarbejdere

Del

Bloddonorerne i Danmark har den 3. januar 2022 budt velkommen til tre nye kolleger i sekretariatet. De tre nye medarbejdere skal sammen med resten af organisationen realisere BiDs Strategi 2025, herunder kommunikation til og med donorerne, uddannelse og understøttelse af organisationens frivillige og udvikling af en bloddonor-app. Vi ser frem til et godt samarbejde med Ea, Daniel og Quan, der hver i sær kommer med relevante baggrunde og erfaringer:

Ea Honore Schack er 29 år og ansat som ny kommunikationsmedarbejder med opgaver for Bloddonorerne i Region Hovedstaden. Ea er kandidat i Dansk med en profil inden for kommunikation og har tidligere arbejdet med skriftligt og visuelt indhold til hjemmesider, sociale medier og nyhedsbreve, blandt andet hos Børns Vilkår. Når Ea ikke går på arbejde, træner hun crossfit og læser lige nu Hella Joofs bog ”Tvilling, yndling, grævling”.

Daniel Hill Stadil er uddannet cand.mag. i Dansk med speciale i kommunikation fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet med understøttelse af frivillige, projektstyring, kreativ kommunikation og bæredygtighed i Danmarks Naturfredningsforening.

Quan Hoang Nguyen er opvokset i Nordjylland og har rødder i Vietnam. Han har en marketinguddannelse fra Aalborg Universitet og har de sidste 8-9 år arbejdet i NGO-branchen, hvor han har beskæftiget sig med bl.a. understøttelse af frivillige, fundraising, koncept-, produkt- og projektudvikling.

Ea, Daniel og Quan glæder sig til mødet med de frivillige i BiD og til komme i gang med masser af spændende arbejdsopgaver, der er med til at rekruttere og fastholde bloddonorer og arbejde for en stabil blodforsyning i Danmark.

Kontaktoplysninger på alle ansatte i sekretariatet findes på www.bloddonor.dk/kontakt/.

Billeder

Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.

Følg pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Opfordring fra landets blodbanker og Bloddonorerne Danmark: Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter14.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.

24 % flere plasmatapninger i 20223.11.2023 14:21:00 CET | Pressemeddelelse

I sidste uge offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed den årlige rapport for blodproduktområdet. Rapporten indeholder oplysninger om bl.a. antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger i Danmark samt det tilhørende forbrug og anvendelse af blodprodukter inden for sundhedsvæsnet. Rapporten viser bl.a.: at der i 2022 var der mere end 127.000 bloddonorer, som donerede blod eller plasma, hvilket er en stigning på 5,3 % i forhold til 2021. en markant stigning på 24 % i antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler, og selvforsyningsgraden af immunglobulin steg i 2022 med 8 procentpoint til 46 %. at i 2022 udgjorde mængden af plasma udvundet fra plasmatapning 78 ton (66 %), mens de øvrige 34 % stammede fra fuldblodstapninger (40 tons). Du finder rapporten her: https://stps.dk/udgivelser/2023/okt/rapport-over-blodproduktomraadet-2022

Bøn fra blodbanker: Vi har brug for donorer!12.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

14. juni markerer Verdenssundhedsorganisationen WHO som International Bloddonordag, og Bloddonorerne Danmark benytter dagen til at takke de mange bloddonorer, der gør en livsvigtig indsats for patienter på landets hospitaler. Men nogle steder i Danmark må blodbankerne kigge langt efter de donorer, der skal opretholde blodforsyningen de kommende år. Særligt er der behov for flere bloddonorer, der kan give plasma, som bruges til at fremstille livsvigtig medicin. I alt mangler blodbankerne ca. 30.000 bloddonorer – bare i 2023. Når blodbankchef Jørgen Georgsen kigger ind på lageret, hvor poserne med blodplasma ligger på række og venter på at blive sendt videre, så de kan hjælpe patienterne, går to tanker gennem ham. En enorm taknemmelighed overfor alle de donorer, der giver blod af et godt hjerte og som frivilligt, anonymt og ubetalt har sørget for, at lageret er fyldt. Men også en vis bekymring for, hvordan fremtidens forsyning ser ud, hvis ikke flere donorer melder sig på banen. Går ud o

Brug for blodplasma til livsvigtig medicin9.12.2022 11:52:00 CET | Pressemeddelelse

Fremtidens bloddonation kræver mere tapning af plasma til fremstilling af livsvigtig medicin. Det betyder nye plasma-tappecentre og færre lokale stop for ”blodbussen” i Region Sjælland. Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet. - Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex. Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel. Fra 16 til 40 tons - For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye