Ny undersøgelse af donorblod: Hver tredje voksne dansker har sandsynligvis været smittet med corona siden november
3.2.2022 11:52:00 CET | Bloddonorerne Danmark | Pressemeddelelse

Et stort antal danskere tester positive i øjeblikket. Men der vil også være mange, der er smittede, uden at de bliver testet. Vi ved derfor ikke hvor mange, der samlet set bliver smittet for tiden. En ny undersøgelse af blod fra de danske bloddonorer kaster nu lys over dette.
Omikron-varianten kom til Danmark i slutningen af november og har siden da ført til rekordhøje smittetal.
Selvom mange danskere bliver testet i øjeblikket, vil der også være nogen, der er smittede, uden at de bliver testet – for eksempel fordi de ikke har symptomer.
”Vi kender derfor ikke tallet for det totale antal danskere, der har haft en covid-19-infektion i den indeværende smittebølge. Vi kender med andre ord ikke det såkaldte ”mørketal”. Det vil sige antallet af reelle covid-19-infektioner i befolkningen ud over dem, der er kendt via antigen- og PCR-testning.”
”Vi har brug for at kende det samlede antal smittede og dermed immune for bedre at kunne forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig det næste stykke tid”, siger Henrik Ullum, direktør på SSI.
Tester blod fra bloddonorer
I et samarbejde mellem Danske Regioner og Statens Serum Institut (SSI) prøver man nu at undersøge dette ved at teste blod fra bloddonorer for antistoffer mod infektion med coronavirus.
De første resultater fra denne undersøgelse er nu klar. I alt har 4.722 bloddonorer, som har givet blod i perioden fra den 18. til den 23. januar, hjulpet med at bestemme forekomsten af overstået covid-19.
Blodprøverne er blevet testet for antistoffer, som kroppen danner, når man bliver smittet. Testen retter sig kun mod de antistoffer, der dannes, når man smittes med virus, og ikke dem, der dannes efter vaccination.
”Overordnet har vi fundet, at 15% af donorerne har dannet antistoffer siden den 1. november. Men der er stor forskel mellem regionerne. Der var 22% af donorerne i Region Hovedstaden, der havde antistoffer, men kun 10-13% i de øvrige regioner”, siger Christian Erikstrup, professor og overlæge ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.
Har fremskrevet resultaterne
Resultaterne viser forekomsten af overstået smitte tilbage i den første uge af januar. Det er fordi, det tager 1-2 uger, før antistoffer dannes efter smitte. Og også fordi, at donorerne bliver bedt om at holde sig fra at give blod i to uger efter en positiv test. Undersøgelsen har forsøgt at fremskrive resultaterne frem til i dag.
”Hvis vi fremskriver forekomsten i forhold til positive PCR-test generelt, anslår vi, at 32% af den raske voksne befolkning mellem 18 og 72 år har været smittet mellem den 1. november sidste år og den 28. januar i år. Forekomsten i Region Hovedstaden er højere end i resten af landet og anslås til at være 42%”, siger Christian Erikstrup.
”Resultaterne tyder på, at mørketallet – det vil sige andelen af smittede, der ikke er testet positive – udgør mellem en tredjedel og halvdelen af alle infektioner”, tilføjer Henrik Ullum.
Skal tages med forbehold
Testningen af bloddonorer fortsætter i de kommende for at følge forekomsten af overstået smitte og udviklingen af mørketal og befolkningsimmunitet.
Resultaterne bygger foreløbig på test af en enkelt uges donationer af blod, og beregningerne hviler på en række antagelser. Det skal også understreges, at fremskrivningerne derfor er behæftet med betydelig usikkerhed.
Undersøgelsen er et samarbejde mellem de fem regionale blodcentre, SSI og Bloddonorerne Danmark. Undersøgelsen har kun kunnet gennemføres takket være hjælp fra frivillige, ubetalte donorer.
Kilde: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/hver-tredje-voksne-dansker
Nøgleord
Billeder
Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.
Følg pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark
Danmark mangler 20.000 plasmadonorer – fire nye centre skal bringe os tættere på selvforsyning13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er stadig et stykke fra målet om at blive selvforsynende med plasma, men udviklingen går den rigtige vej. I 2025 er der kommet omkring 6.000 flere plasmadonorer, men der mangler fortsat cirka 20.000 donorer på landsplan.
Gammel regel vedr. Storbritannien frafalder for bloddonorer11.2.2025 13:25:19 CET | Nyhed
Tidligere gjaldt det, at hvis man havde opholdt sig i Storbritannien i samlet 12 måneder eller mere mellem 1980 og 1996, så kunne man ikke blive bloddonor grundet en minimal risiko for overførsel af kogalskab. Denne regel er nu ændret, da der ikke aktuelt er en risiko ved hverken fuldblods- eller plasmadonation. Alle blodbanker har implementeret eller er i gang med at implementere ændringen. For at blive bloddonor skal du: Være sund og rask Være mellem 17 og 65 år Veje mindst 50 kg (60 kg for at give plasma) Tilmeld dig på www.bloddonor.dk
Bloddonorerne Danmark hilser nye regler ang. seksuel adfærd velkommen15.10.2024 13:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for at give blod er ændret, så bloddonorer nu spørges ind til seksuel adfærd i stedet for køn, inden de giver blod. Det gør det muligt for bl.a. homoseksuelle mænd i faste forhold at blive bloddonorer.
Organisationskonsulent til Bloddonorerne Danmark21.8.2024 15:22:51 CEST | Nyhed
Bliv organisationskonsulent hos Bloddonorerne Danmark og vær med til at arbejde for, at der altid er blod til at behandle patienter på de danske hospitaler. Kan du udvikle og samarbejde med frivillige bestyrelser og udvalg, skabe gode rammer for det frivillige arbejde og dykke ned i data, der gør Bloddonorerne bedre til at rekruttere og anerkende donorer? Så er du en oplagt kandidat til at blive organisationskonsulent hos os.
Opfordring fra landets blodbanker og Bloddonorerne Danmark: Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter14.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
