Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere
Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.
I 2019 vedtog et flertal i Folketinget det såkaldte paradigmeskifte, som betød, at fokus i udlændingepolitikken skiftede fra at handle om integration til også at handle om selvforsørgelse og hjemrejse. Flygtninge har siden fået tildelt kortere, midlertidige opholdstilladelser, mens kravene for at opnå permanent ophold er blevet skærpet.
Hvordan påvirker det ændrede fokus flygtninge samt de frivillige og sagsbehandlere, der skal hjælpe og vejlede dem? Det har forskningsprojektet Boundary Work undersøgt gennem feltarbejde blandt frivillige, flygtninge og sagsbehandlere i tre frivilligafdelinger under DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors i tre sjællandske kommuner.
- For flygtninge har paradigmeskiftet medført en grundlæggende uvished om egen og familiemedlemmers situation, blandt andet fordi de risikerer at miste deres opholdstilladelser og blive adskilt fra deres nærmeste, forklarer lektor og forskningsleder Marie Sandberg fra Københavns Universitet. Hun tilføjer:
- De modsatrettede krav om integration og hjemrejse, som flygtninge skal navigere mellem, vanskeliggør samtidig opgaven for sagsbehandlerne: På den ene side skal de motivere flygtninge til at lære dansk og finde arbejde og på den anden side løbende vejlede dem om muligheden for at rejse hjem.
Den i forvejen komplekse lovgivning på området ændrer sig desuden meget ofte, hvilket blot gør rådgivningsarbejdet endnu mere vanskeligt og flygtninge endnu mere usikre, fordi de savner information om deres rettigheder og reelle muligheder, siger Marie Sandberg.
Skiftende grænseflader
Ifølge forskerne bag Boundary Work er grænsefladerne mellem offentlige myndigheder, civilsamfund og flygtninge under forandring, og civilsamfundet varetager i stigende grad sociale opgaver, som velfærdsstaten tidligere tog sig af.
De frivillige skal fx både håndtere jobcentrenes begrænsede ressourcer og imødekomme flygtninges behov for materiel hjælp og specialiseret vejledning.
- I takt med at flere og flere opgaver bevæger sig fra den kommunale sektor til frivilligsektoren, bliver det tydeligt, at det øgede fokus på midlertidigt ophold gør det sværere at opbygge tillidsfulde relationer, siger postdoc Katrine Syppli Kohl fra København Universitet og uddyber:
- Det lægger et stort pres på de frivillige, at de skal vejlede flygtninge om den komplekse udlændingelovgivning; de er ganske enkelt bange for at vejlede forkert. Nogle frivillige tøver nu også med at indgå i længerevarende relationer med flygtninge, som måske pludselig skal rejse hjem.
Forskernes anbefalinger
Boundary Works undersøgelser af konsekvenserne af paradigmeskiftet for flygtninge, frivillige og sagsbehandlere har udmøntet sig i en række anbefalinger, som forskerne mener kan lette presset for de tre målgrupper.
- Først og fremmest viser vores undersøgelser, at mange flygtninge har et stort behov for vejledning og viden om deres rettigheder i forhold til fx opholdstilladelsen. Det er utrolig vigtigt, at reglerne bliver formidlet tydeligt og på flere forskellige sprog, siger postdoc Ditte Shapiro og fortsætter:
- Flygtninges midlertidige vilkår skaber et øget behov for social og psykologisk støtte fra aktører i kommuner og civilsamfund for at styrke flygtninges trivsel og handlemuligheder. Samlet set anbefaler vi, at politikerne ser på, hvordan man skaber bedre betingelser for flygtninges hverdagsliv, uanset om det hverdagsliv er i Danmark eller hjemlandet.
Om Boundary Work
Forskningsprojektet ”BOUNDARY WORK: Nye grænseflader mellem stat, civilsamfund og flygtninge i en selvforsørgelses- og hjemrejsekontekst” er gennemført i et samarbejde mellem DRC Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og forskere fra AMIS - Centre for Advanced Migration Studies, Saxo Instituttet, Københavns Universitet, i perioden 2021-2024.
18. marts 2024 afholdt projektet afslutningskonferencen "Når lovgivning møder praksis Hvordan flygtninge, frivillige og kommunale sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse på Christiansborg."
Projektet er støttet af VELUX FONDENs HUMpraxis program.
Kontakter
Marie Sandberg, lektor og forskningsleder på Boundary Work
Centre for Advanced Migration Studies (AMIS)
Københavns Universitet
Mail: sandberg@hum.ku.dk
Telefon: 29 80 07 48
Katrine Syppli Kohl, postdoc på Boundary Work
Centre for Advanced Migration Studies (AMIS)
Københavns Universitet
Mail: syppli@hum.ku.dk
Telefon: 30 24 37 78
Ditte Shapiro, postdoc på Boundary Work
Centre for Advanced Migration Studies (AMIS)
Københavns Universitet
Mail: dks@hum.ku.dk
Telefon: 28 99 10 05
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Seniormedarbejdere gider ikke flere dårlige kurser25.11.2024 14:53:16 CET | Pressemeddelelse
Seniormedarbejdere spiller en vigtig, men også ofte overset, rolle på arbejdspladsen. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt kompetenceudvikling blandt seniorer, og undersøgelsen, der bliver præsenteret på en konference i denne uge, viser bl.a., at medarbejdergruppen er vigtig for et accelereret arbejdsmarked.
Piger døde meget tidligere end drenge i slutningen af 1800-tallet25.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Høj børnedødelighed bliver normalt forbundet med fattigdom. Men i et nyt studie viser historiker Mads Villefrance Perner, at køn også kan være en faktor, og at danske pigers dødelighed i perioder har været markant højere end drenges. En forklaring kan være, at familierne prioriterede mad og pleje til drengebørn højere.
Unge investerer i risikable finansielle produkter - og det begynder med computerspil18.11.2024 14:21:13 CET | Pressemeddelelse
For børn og unge – og især drenge og unge mænd – er finansielle investeringer blevet en del af hverdagen. Igennem computerspil og på sociale medier bliver unge eksponeret for gamblingmekanismer, højrisikable investeringer og svindel, viser ny forskning. Det er en side af de unges online liv, som er underbelyst og fuldstændig ureguleret. Den 22. november har medieforskere fra Københavns Universitet derfor inviteret skatteministeren og en række myndigheder, organisationer og fagprofessionelle til en konference for at diskutere problemet og finde mulige løsninger. Her vil forskerne også præsentere den nyeste viden på området.
TV 2's og DR's streamingplatforme går under politikernes radar14.11.2024 10:18:27 CET | Pressemeddelelse
Selv om en stor del af danskernes medieforbrug i dag foregår på streamingplatforme, interesserer politikerne og medierne sig ikke for, hvilket indhold DR og TV 2 prioriterer på deres streamingkanaler. Det siger medieforsker Mads Møller Tommerup Andersen, som i to nye forskningsartikler viser, at DRTV og TV 2 Play satser på reality og ikke altid prioriterer nyhedsstof.
Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt7.11.2024 12:37:02 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum