Tidskrævende dokumentation og manglende viden spænder ben for grønnere byggeri
Det er tidskrævende at bygge bæredygtigt. Sådan lyder det fra over halvdelen af byggecenterkæden STARKs professionelle kunder i ny undersøgelse. Undersøgelsen viser også, at flertallet af kunderne ikke føler, at de har tilstrækkelig viden om miljøvenlige materialer.

Der stilles flere og flere krav til byggeriets aktører blandt andet i form af miljødokumentation af materialer. Det rammer også STARKs professionelle kunder – eksempelvis håndværkere og entreprenører - fremgår det af virksomhedens årlige bæredygtighedsundersøgelse. Kunderne har her svaret på, hvordan bæredygtighed, krav og dokumentation påvirker deres arbejde.
Kunderne er blandt andet blevet spurgt til de største udfordringer ved at bygge bæredygtigt. Her svarer 52 procent, at det er tidsforbruget ved ekstra administration og dokumentation. I 2019 var det 35 procent. Det svarer til en stigning på 49 procent.
- Der er løbende blevet føjet flere og flere klimakrav til byggeriet gennem de seneste år. I januar 2023 kom blandt andet nye klimakrav i bygningsreglementet om livscyklusanalyser og grænseværdier i CO2-udledning ved nybyggeri. I undersøgelsen kan vi tydeligt se, at det udfordrer kunderne tidsmæssigt i hverdagen, siger adm. direktør hos STARK, Britta Korre Stenholt.
Flertallet af kunderne føler ikke, at de ved nok
40 procent af de professionelle kunder oplever manglende viden som en anden stor udfordring. På trods af en oplevelse af generelt at vide mere om området svarer knap seks ud af ti kunder nej til spørgsmålet ”Føler du, at du har tilstrækkelig viden om, hvilke byggematerialer der er bæredygtige?” Og det kan der være flere grunde til, lyder det fra Kristian Fribo, bæredygtighedschef hos STARK.
- At kunderne føler, at de har fået mere viden, kan blandt andet skyldes, at emnet generelt fylder mere på samfundsagendaen. For STARKS kunders vedkommende tror jeg også, at det handler om, at STARK har sat massivt ind med rådgivning. Det er blandt andet sket via vores 300 bæredygtighedsambassadører i forretningerne, jævnlige dialogmøder og et løbende opdateret klimasite med den nyeste viden. Senest har vi også lanceret onlineværktøjet STARK KlimaLog, hvor vores kunder blandt andet kan se CO2-emissioner på deres materialer, siger han.
Kunderne vil have dokumentationen serveret
På spørgsmålet om, hvordan STARK kan hjælpe med at give kunderne mere viden, svarer hver tredje, at de ønsker sig flere brochurer, guides, artikler på STARK.dk og fyraftensmøder, men tendensen er vigende. Til gengæld efterspørger flere og flere dokumentation for materialernes klimaftryk på deres faktura. Undersøgelsen viser her en stigning fra 26 procent til 37 procent svarende til over 40 procent over de sidste fem år.
- Det vidner om, at kunderne efterspørger dokumentation, der er så let tilgængelig som muligt. Man skal gøre det, man er god til. Vores kunder er gode til at bygge og finder i mange tilfælde ikke inspiration ved at indsamle dokumentation. Med STARK KlimaLog imødekommer vi både kundernes ønske om mere viden, men vi serverer den også på en nem og overskuelig måde, fortæller Kristian Fribo.
Det er sjette år i træk, at STARK laver undersøgelsen, som blev gennemført i december 2023. 1.145 professionelle kunder deltog i undersøgelsen.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet A&B Analyse blandt STARKs professionelle kunder i perioden fra d. 8/12 til d. 18/12 2023. Formålet med undersøgelsen er at afdække emnet bæredygtighed i byggebranchen set fra de professionelle kunders perspektiv. Respondenterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres erfaringer med og holdninger til bæredygtigt byggeri. 1.145 kunder deltog i årets undersøgelse. Det er sjette gang, STARK laver sin årlige bæredygtighedsundersøgelse.
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerKommunikationsdirektør
Tlf:29326911birgitte.moeller-heuer@stark.dkBilleder
OM STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK indvier ny og større forretning med stor åbningsfest i Svendborg6.2.2025 07:12:21 CET | Pressemeddelelse
STARK styrker nu sin position i Svendborg og åbner et helt nyrenoveret 1.200 kvadratmeter stort byggecenter. Håndværkerne får nu nem adgang til et bredt udvalg af byggematerialer, for STARK kan levere 50.000 varenumre indenfor 24 timer.
Håndværkere er bekymrede for nye klimakrav: STARKs undersøgelse afslører udfordringer5.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder nye, strengere klimakrav i kraft, som vil have stor indflydelse på byggebranchen. En undersøgelse fra STARK afslører, at mange håndværkere er bekymrede for at kunne opfylde de nye krav, især blandt murere og tømrere. Mere end halvdelen af håndværkerne peger på dokumentation som den største udfordring.
STARK styrker tilstedeværelsen i Sydsjælland med ny stor forretning i Næstved30.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK styrker nu sin tilstedeværelse i Sydsjælland og åbner en helt ny 10.500 m2 stor forretning i Næstved med over 50.000 varenumre, distributionscenter og maskinudlejning. Fra den ene dag til den anden bliver STARK Næstved områdets største byggecenter.
Årsregnskab 2023/2024: STARK Danmark A/S fastholder omsætningen i et nedadgående marked20.12.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Danmark A/S formår at fastholde sin omsætning i det forgangne regnskabsår på trods af en vigende markedsudvikling med faldende priser. Årsregnskabet viser desuden øgede omkostninger, der er et resultat af den generelle inflation og virksomhedens ønske om fortsat at sikre sin markedslederposition. Det er blandt andet sket gennem investering i udvikling af kædens forretninger, digitale værktøjer og uddannelse af medarbejdere i bæredygtigt byggeri til gavn for kunderne.
To lokale profiler i spidsen for STARK-forretningerne på Lolland5.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra december sker der en leder-rokade mellem STARK Nakskov og STARK Maribo. Gitte Kjergaard får ansvaret for STARK Maribo, og René Haakonsen bliver trælastdirektør i STARK Nakskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum