Varmeforsyningschef går på pension efter 40 år
Varmeforsyningschef i TREFOR Varme, Helge Schlott Hansen, går ved udganngen af marts på pension efter mere end 40 år i varmens tjeneste.
I juni sidste år fejrede han 40-års jubilæum, og nu efter mere end fire årtier med energi og udviklingen af varmeforsyningen i Trekantområdet går TREFORs varmemand nummer et, Helge Schlott Hansen, på pension.
Helge Schlott Hansen er uddannet maskinmester, har el-autorisation og været reserveofficer i Søværnet. I 1983 begyndte han som installationsmester i Kolding Kommunes Forsyningsforvaltning, der siden blev til Kolding Områdets Energiselskab (KOE), og lidt senere igen til TREFOR. I 1986 blev han afdelingsleder med ansvar for fjernvarme, affaldsforbrænding, bygas og 60/10 KV-stationer, og i 2011 blev Helge udnævnt til varmeforsyningschef.
I TREFOR har han haft fuldt fokus på at udvikle og forbedre fjernvarmen i både Kolding og omkring Fredericia og Vejle. Som varmeforsyningschef har Helge haft det daglige ansvar for, at mere end 30.000 husstande i Trekantområdet har fået varme, og haft betydende indflydelse på, at der over de seneste år er tilsluttet mere end 6000 nye varmekunder, og næsten lige så mange nye kunder er på vej i de kommende år.
Nu venter en ny tilværelse som pensionist med mere tid til familie, børn og børnebørn. Dem, der kender Helge, vil også vide, at han næppe kommer til at sidde stille. Han er handyman til fingerspidserne og har altid gang i mindst ét større projekt.
”Som chef for Helge gennem de seneste 10 år, vil jeg gerne takke Helge for den store og meget kvalificerede indsats gennem årene. Jeg kommer til at savne at kunne vende varme-spørgsmål med et livsvidne til varmeudbygningen i Trekantområdet – og få udtømmende svar”, siger Charles Nielsen, direktør i TREFOR.
Helge Schlott Hansen har sidste arbejdsdag fredag den 15. marts 2024. TREFOR Varme er i færd med at finde en ny til posten som varmeforsyningschef.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Pressechef Ann Warren på telefon 5115 2555
Billeder
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Landis+Gyr skal udskifte 93.000 vand- og varmemålere hos TREFOR27.11.2024 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
De kommende år skal Landis+Gyr udskifte samtlige vand- og varmemålere hos forsyningsselskabet TREFORs kunder. De nye målere vil give forbrugerne i Trekantområdet detaljeret indsigt i deres forbrug.
I 40 år har Carsten Pedersen sikret forsyningen31.10.2024 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
I 1984 blev han ansat som elektriker ved Fredericia Kommunale Elværk. Den 1. november fejrer Carsten Rosenberg Pedersen 40-årsjubilæum i det, som i dag er forsyningsselskabet TREFOR. Gennem fire årtier har han dedikeret størstedelen af sine vågne timer til at sikre beredskabet og forsyningen af el, vand og varme i Trekantområdet.
Informationsmøde om fremtidens elnet23.10.2024 15:01:10 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst inviterer alle interesserede til at blive klogere på, hvordan elnetselskabet driver det bornholmske elnet, og hvordan der arbejdes på at fremtidssikre elnettet og elforsyningen. Mødet foregår mandag den 11. november i Rønne.
150.000 elnetkunder i Trekantområdet skifter til vintertarif24.9.2024 08:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2024 skifter TREFOR El-net til vintertarif hos de 150.000 elnetkunder i Trekantområdet. Nettariffen er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet.
Bornholm skifter til vintertarif24.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. oktober ændrer TREFOR El-net Øst planmæssigt nettariffen for elkunder på Bornholm. Samme dag træder den tidligere varslede abonnementsændring i kraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum