Ungeklimarådet har fået nye medlemmer
13.3.2024 12:00:20 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
De 14 nye ansigter, som de næste par år skal udgøre Ungeklimarådet, er fundet. Medlemmerne kommer hver med forskellige baggrunde og idéer, der skal bruges til at rådgive og udvikle anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Ungeklimarådets 14 nye medlemmer er på plads. De næste to år skal nye medlemmer fra hele Danmark stå for udviklingen af grønne anbefalinger og klimarådgivning til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
De nye medlemmer i Ungeklimarådet skal ikke kun bringe nyskabende idéer til bordet – de skal også repræsentere ungdommens forskelligartede stemmer i klimadebatten.
”Jeg sætter stor pris på det gode samarbejde, som jeg har haft med det afgående Ungeklimaråd – og jeg ser frem til et mindst lige så godt samarbejde med de nye medlemmer. Ungeklimarådet er en vigtig stemme i klimadebatten og bidrager med et helt nødvendigt perspektiv for mig som minister. Jeg glæder mig derfor til at følge det nye Ungeklimaråds arbejde,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Halvdelen af de nye medlemmer er udpeget af de afgående medlemmer af Ungeklimarådet på baggrund af åben ansøgning. Den anden halvdel er udpeget af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, som har bistået Ungeklimarådet i at udpege medlemmer fra danske ungdomsorganisationer.
I udpegningen af nye medlemmer har der været ambition om en bred sammensætning med fokus på bl.a. geografi, køn, uddannelsesretning, beskæftigelse mv.
”Klimapolitik er det tema, der optager unge aller mest. Derfor er det vigtigt, at den danske ungdom inddrages i arbejdet om, hvordan man adresserer klimakrisen – og netop derfor er Ungeklimarådet så vigtig. Jeg er rigtig glad for, at vi i DUF har været med til at udpege rådets nye enormt dygtige medlemmer, og at vi har sikret en bred repræsentation af unge. Jeg glæder mig til at følge deres arbejde,” siger forkvinde i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd Christine Ravn Lund.
Ungeklimarådets 14 nye medlemmer:
Medlemmer udpeget på baggrund af åben ansøgning
- Anna Færch Hansen, advokatfuldmægtig hos Horten
- Benjamin Bøgen Pedersen, studerer International Business på Copenhagen Business School
- Bjarke Bjørch-Haderup, studerer Environmental Mangement and Policy ved Lunds Universitet
- Ida Lærke Holm, programme officer hos klimafonden KR Foundation
- Kathrine Strange, ansat ved Havhøst
- Sara Færch Hansen, arbejder med egenkapitalinvesteringer inden for bæredygtighed
- Linea Sveistrup, studerer politik og forvaltning ved Roskilde Universitet
Medlemmer udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd efter indstilling af danske ungdomsorganisationer
- Gorm Nissen, Den Grønne Ungdomsbevægelse
- Ida Kildsgaard Larsen, KFUM og KFUK Danmark
- Jeanette Andersen, Fagbevægelsens Ungdom
- Lise Coermann Nygaard, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
- Sebastian Schwartz, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
- Søren Bank, Landbo Ungdom
- Wilhelm Ditlev Christian Thomsen, Konservativ Ungdom
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Landvindmølleloftet er fjernet18.9.2026 10:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Velfungerende vindmøller skal ikke pilles ned. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa ophævet landvindmølleloftet.
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum