MENY åbner madmarked i Valby
14.3.2024 06:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Fredag den 15. marts åbner MENY Toften. Med åbningen får Valby et madmarked i absolut topklasse på et travlt trafikknudepunkt ved Toftegårds Plads.

I det helt nye byggeri ved Toftegårds Plads åbner MENY en butik på næsten 1400 kvadratmeter. Valbyborgerne får således et madmarked i absolut topklasse med alt, hvad MENY kan byde på af slagter, delikatesse, fiskeafdeling, bageri og et meget stort udvalg af specialiteter, drikkevarer og meget mere.
“Vi har set frem til denne dag længe. Ikke alene er det en meget flot MENY vi har fået skabt i Valby. Det er også vores oplevelse, at lokalområdets borgere mangler et madmarked med det udvalg, som MENY står for,” siger Richo Boss, der er kædedirektør i MENY.
“Jeg kan også stå inde for, at købmand Tim Velic har samlet et hold af ledere og medarbejdere med meget høj faglighed. Det bliver en butik, hvor kunderne kan få en høj grad af service og hente masser af inspiration og viden, for det er madarbejdere, som virkelig ved, hvad de taler om,” fortsætter Richo Boss.
Foruden slagter, delikatesse, og andre specialafdelinger, så rykker bageriet Bodenhoff ind med deres lækre bagværk. Bageriet har arbejdet på højtryk gennem flere uger for også at præsentere en flot bager for kunderne på åbningsdagen.
MENY Toften åbner fredag den 15. marts klokken 8.00. Der vil være goodiebags til de første 200 kunder, lige som der dagen og weekenden igennem vil være masser af aktivitet, smagsprøver, livemusik og meget andet.
Aftenen før åbningsdagen vil butikken også summe af liv, da der er reception for inviterede samarbejdspartnere og interessenter.
MENY Toften bliver MENY-butik nummer 115 i Danmark. Yderligere to MENY-butikker forventes at åbne i 2024 i Skovlunde og Grenå.
Den nye MENY ligger i stueetagen i det helt nye lejlighedsbyggeri, som KFI Erhvervsdrivende Fond står bag. Her er samtlige 77 lejligheder udlejet og klar til indflytning den 2. april.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 520 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
Otte fynske landsbyer og øer har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Veflinge på Nordfyn til Strynø i det sydfynske øhav har borgerne sammen med Dagrofa sikret den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget knap 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – syv af dem på Fyn.
21 landsbyer i Syd- og Sønderjylland har selv sikret deres dagligvarebutik23.10.2026 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Als til Vejle-egnen har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – seks af dem i Syd- og Sønderjylland.
19 østjyske landsbyer har reddet deres egen dagligvarebutik23.10.2026 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Djursland til Horsens-egnen har borgerne sammen med Dagrofa sikret, at der stadig er en butik i byen. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget knap 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – syv af dem i Østjylland.
Flere byer i hovedstadsområdet og Nordsjælland kan få deres egen borgerstøttede dagligvarebutik23.10.2026 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De borgerstøttede butikker er er mest udbredt i Jylland og på øerne. Nu peger Dagrofa også på mindre byer i hovedstadsområdet, hvor der er plads til en dagligvarebutik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum