Ny rapport afdækker mangfoldigheden blandt sangskrivere og komponister
For første gang kaster en mangfoldighedsrapport lys over demografien for danske sangskrivere og komponister. Særligt deres høje uddannelsesniveau overrasker.

Den danske musikbranche arbejder i disse år intenst på at sikre lige adgang til musiklivet. Som et bidrag til det arbejde udgiver musikrettighedsorganisationen Koda nu en rapport, som for første gang tegner en mangfoldighedsprofil af landets sangskrivere og komponister.
”I Koda mener vi, at lige muligheder er en forudsætning for at skabe en mangfoldig musikbranche og et bæredygtigt musikliv. Derfor er det naturligvis vigtigt for os løbende at styrke vores vidensgrundlag, så vi og branchen kan arbejde målrettet med at sikre lige adgang til musiklivet,” siger Kodas forperson, Loui Törnqvist, om baggrunden for rapporten.
Højt uddannelsesniveau overrasker
Mangfoldighedsprofilen afdækker demografiske parametre såsom kønsidentitet, seksuel orientering, alder, uddannelse, geografi, funktionsnedsættelser og etnicitet.
En af de indsigter, som overrasker Koda mest, er er overrepræsentationen af medlemmer med en længere uddannelse. Seks ud af ti sangskrivere og komponister har ifølge rapporten en videregående uddannelse modsat den danske befolkning, hvor det gælder for fire ud af ti voksne. Samtidig har tre procent af sangskriverne og komponisterne en Ph.d.
”Resultaterne bekræfter i overvejende grad velkendte tendenser med undtagelse af vores medlemmers høje uddannelsesniveau. Tallene udfordrer først og fremmest veletablerede myter om, at man ikke kan uddanne sig til musikalsk succes. Omvendt kan de dog også være en indikator på, at manglende uddannelse kan være en forhindring for at opnå en karriere som musikskaber i dag. Rapporten giver ikke svarene, men vi vil undersøge det nærmere, og se om det er udtryk for socioøkonomiske barrierer, et tegn på, at vi er ved skabe en mere professionel branche, eller noget helt tredje og så på den baggrund tage stilling til vores næste skridt,” siger Loui Törnqvist.
Første tal på musikskabernes etniske sammensætning
For første gang nogensinde giver rapporten også indsigt i den etniske sammensætning af danske sangskrivere og komponister. Af besvarelserne fremgår det, at 14 procent af sangskriverne og komponisterne definerer deres etnicitet som noget andet end hvid/kaukasisk, hvilket er defineret som en person med oprindelse i et af de oprindelige folk i Europa.
Til sammenligning er knap 16 procent af den samlede danske befolkning indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere. Ud af disse har knap 64 procent en oprindelse i ikke-vestlige lande.
”Vi er tilfredse med, at vi nu får indsigt i den etniske sammensætning af vores medlemmer, og at de lige på dette parametre ikke adskiller sig meget fra den danske befolkning generelt. Det ændrer dog ikke på den veldokumenterede diskrimination af etniske minoriteter, og derfor vil vi naturligvis fortsætte med at have fokus på at ændre de forhold,” siger Loui Törnqvist.
Ud over uddannelse og etnicitet indeholder rapporten også statistik om kønsidentitet og funktionsnedsættelser, som underbygger velkendte indsigter. Rapporten viser således en overrepræsentation af mænd, som Kodas kønsstatistik gennem flere år har påvist, og som er størst blandt Kodas højest indtjenende medlemmer.
Samtidig viser rapporten også, at mens omkring 30 procent af voksne danskere vurderer, at de har en større eller mindre funktionsnedsættelse, lever 40 procent af sangskriverne og komponisterne med en funktionsnedsættelse, såsom tinnitus, depression eller ADHD, der væsentligt begrænser dem i en eller flere livsaktiviteter.
På disse områder er der lige nu flere initiativer i gang på tværs af musikbranchen, som skal skabe bedre vilkår, styrke trivslen og nedbryde barrierer for de danske musikskabere og -udøvere.
Fem nøgletal fra Kodas mangfoldighedsprofil
60%
af Kodas medlemmer har en videregående uddannelse. Tre procent har en ph.d.-grad.
3%
registrerer deres kønsidentitet som non-binær eller andet end cis-kvinde eller cis-mand. Kønsdiversiteten er størst blandt de nye medlemmer, hvor seks procent identificerer sig som noget andet end kvinde eller mand.
40%
har en langvarig eller kronisk tilstand, der væsentligt begrænser en eller flere af livsaktiviteter såsom evnen til at se, høre eller tale, at lære, huske eller koncentrere sig.
14%
af sangskriverne og komponisterne beskriver deres etnicitet som noget andet end hvid/kaukasisk.
44%
har deres base i Region Hovedstaden, mens syv procent bor uden for Danmark. Blandt de højest indtjenende medlemmer bor 58 procent i Region Hovedstaden.
Find hele rapporten her
Kontakter
Mads ScheuerPressechef
Tlf:31224806msc@koda.dkVedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Kodas årsberetning: Solidt resultat i en tid med mange udfordringer15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var især vækst på onlineområdet, som bidrog til en mindre stigning i Kodas indtægter i 2024. Det fremgår af rettighedsorganisationens årsberetning, der udkommer i dag. Et solidt og positivt resultat – ovenikøbet i en tid, hvor den økonomiske værdikæde i musikbranchen er under voldsomt pres, lyder det fra Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Økonomisk usikkerhed og skæv kønsbalance: Danske musikere rammes hårdt af dårlige barselsvilkår3.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at barsel er en stor udfordring for musikere i Danmark, hvor syv ud af ti musikere på tværs af køn har svær adgang til indkomst under barsel. Rapporten viser samtidig, at barsel og familieforøgelse øger den i forvejen ulige kønsbalance i dansk musik.
Kvinderne rykker på Koda Hitlisten: Tre kvinder i årets top fem25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Laurberg og Andreas Odbjerg topper årets Koda-hitliste over de mest indtjenende musiknumre i Danmark i 2024. Listen viser en positiv udvikling, hvor der for første gang er tre kvindelige sangskrivere med i top fem. Samtidig markerer Andreas Odbjerg sig med hele fire sange i top 10.
Efter fem år uden udvikling i Kodas kønsstatistik: "Der er brug for, at alle tager ansvar"12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For femte år i træk viser Kodas kønsstatistik, at det halter gevaldigt med ligestillingen i dansk musik, hvor kun 10 procent af de penge, Koda udbetaler, havner i de kvindelige musikskaberes lommer. Samtidig er kvinders andel blandt de højest indtjenende den laveste i fem år. Kodas forperson kalder det nedslående og opfordrer til, at hele branchen tager ansvar.
Danskerne streamer stadig mere musik, men fremgangen overskygges af gratis forbrug27.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser en bekymrende tendens i danskernes musikvaner. Selvom hele 94 procent af danskerne streamer musik, er det kun 60 procent, der betaler for musiktjenester. Til sammenligning betaler hele 86 procent af danskerne for mindst én videostreamingtjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum