Det nye hus i Grindsted for kommunens frivillige aktiviteter har fået sit navn
13.3.2024 07:30:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Når Billund Kommune i efteråret byder kommunens frivillige velkommen til et nyt aktivitetshus i Grindsted bliver det til et hus ved navn ”GRAND – Seniorhuset”. Navnet er valgt efter en proces, hvor formandskabet for Voksenudvalget i Billund Kommune har inddraget de råd, der dækker det frivillige arbejde for målgruppen.

På Vesterbrogade 1 i Grindsted åbner et nyt hus, hvor frivillige foreninger kan samles fra den 1. september og sammen tilføre mere liv til Grindsted bymidte. Lokalerne kommer til at rumme de frivillige aktiviteter, som har hørt til på Mødestedet.
Navnet er valgt efter en proces, hvor de råd, der dækker det frivillige arbejde for målgruppen, har været inddraget.
”Jeg vil gerne sige tak til de mange frivillige, der har bidraget aktivt i processen. Det er altid svært at lægge sig fast på et navn, men jeg synes, at vi sammen er nået frem til et navn, der har historisk vingesus, og som samtidig indikerer, hvad stedet tilbyder. Jeg glæder mig meget til, at vi i efteråret kan åbne dørene og byde de frivillige velkommen til de nye lokaler, så deres gode aktiviteter kan fortsætte i nye rammer,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
Lokalerne indeholder blandt andet to sale og depotplads i både stueetage og 1. sal samt et motionslokale til de frivillige foreninger.
”Jeg er rigtig glad for, at vores nye samlingssted kommer til at hedde Seniorhuset. Det passer godt med, at vi seniorer fremover samles i det nye hus for at være sammen og motionere. Jeg glæder mig til, at vi sammen giver huset atmosfære, når inventar og materialer fra Mødestedet er flyttet ind, og dørene til vores nye samlingssted åbner,” udtaler Troels Gydum, som er Ældresagen i Grindsteds repræsentant i Frivilligrådet i Billund Kommune.
Ordet ’Grand’ referer til det tidligere Grand Hotel, der har haft samme placering. Bygningen har med sin placering mellem Torvet og Birketorvet en ideel placering i forhold til at kunne gøre bymidten mere levende.
Grand Hotel har altid været et sted, hvor mennesker mødes, og det vil GRAND – Seniorhuset også være. Et sted, der danner ramme om mange fortællinger, og et sted, som mange har en relation til. De menneskelige relationer er vigtige for mig, og jeg glæder mig meget til at bidrage til de nye stærke fællesskaber, som vi sammen skaber - i nye og historiske rammer”, siger Anette Grønholt Andersen, formand for Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune.
Kontakt
- Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune, tlf. 22852945, mail: acgv@billund.dk
- Troels Gydum, Ældresagen i Grindsteds repræsentant i Frivilligrådet i Billund Kommune, tlf. 40194635, mail: troels@gydum.dk
- Anette Grønholt Andersen, formand for Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune, tlf. 21963600, mail: a.groenholt@gmail.com
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum