HK efter dom i Højesteret: ”Vi skal have genoprettet beskyttelsen for landets 80.000 ansatte i fleksjob”
Højesteretsdom betyder, at godtgørelsen for uretmæssig fyring af ansatte i fleksjob kun fastsættes ud fra lønnen, men ikke det særlige flekslønstilskud. HK vil rejse sagen politisk.
Da regeringen og en bred forligskreds i 2013 ændrede reglerne for fleksjob, sørgede de ikke for at sikre, at ansatte i fleksjob skulle have de samme godtgørelser, når de blev afskediget, som de hidtil havde haft ret til.
Derfor har der været en mangeårig uenighed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om beskyttelse af disse medarbejdere. Uenigheden er i dag blevet afgjort af Højesteret på baggrund af to sager, HK har bragt frem. Afgørelsen kan få alvorlige konsekvenser for over 80.000 mennesker, som arbejder i fleksjob.
Dagens dom betyder, at godtgørelsen for uretmæssig fyring kun fastsættes ud fra lønnen, som arbejdsgiveren udbetaler – men ikke det særlige flekslønstilskud.
Konkret betyder det, at medlemmerne i de to sager, har fået markant mindre i godtgørelse under de ”nye regler” efter 2013. I den ene af de to sager, som Højesteret har afgjort, får en fleksjobansat blot en godtgørelse på 30.000 kr. HK havde krævet 180.000 kr. som var den godtgørelse, hun ville have modtaget, hvis det havde været under de ”gamle” regler før 2013.
Formand for HK, Anja C. Jensen mener, at Højesteretsdommen kalder på en genoprettelse af beskyttelsen for ansatte i fleksjob.
- Jeg er vred over det her udfald, og jeg kan ikke forestille mig, at det her har været den daværende regerings intention. Vi vil nu tage spørgsmålet op politisk, for det har næppe været politikernes formål at diskriminere personer med fx et handicap på den nye fleksjobordning, men det bliver jo desværre konsekvensen. Samtidig vil vi se på, om den godtgørelse, som Højesteret har stadfæstet, lever op til de internationale konventioner, som gælder på området, siger forbundsformand for HK Anja C. Jensen.
- Kollegaer i fleksjob er i forvejen stillet i en svær situation på arbejdsmarkedet. Og med dagens dom slår denne ulighed dobbelt hårdt. Jeg kunne ønske, at man havde givet dem en hjælpende hånd. Med dagens dom får de endnu et gok i nødden, siger forbundsformand for HK Anja C. Jensen.
Dommen kan læses her: https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2024/3/godtgoerelse-skulle-fastsaettes-paa-grundlag-af-loennen-i-fleksjob/
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
Aftalematematik må ikke få konsekvenser for handelsskoleelever i ny aftale om institutionslov11.6.2025 15:07:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale om institutionslov sikrer, at der fremover vil være uddannelsesmuligheder for både unge og voksne i hele landet med en jævn geografisk fordeling. Derudover lægger aftalen op til øget samarbejde mellem skolerne. Men der skal holdes et skarpt blik på aftalematematikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum