Et kig ind i 2060: Her vil København vokse mest
København ventes at vokse med cirka 120.000 indbyggere frem mod 2060. Nu viser en ny prognose, hvor byen vil vokse mest. Og det er især i bydelene ved havet og havnen.

Siden Københavns tilblivelse for over 1.000 år siden har havet været en helt central del af byens DNA. Det er faktisk hele grundlaget for byens eksistens. Og tager man et kig ind i fremtiden, tyder det på, at havet også fremover vil være et vigtigt omdrejningspunkt for Københavnerne. En ny befolkningsprognose viser nemlig, at København ventes at vokse med over 120.000 indbyggere frem mod 2060, og de nye københavnere vil især bosætte sig i områder tæt ved havn og hav.
For byens overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er det især vigtigt, at der bliver bygget boliger nok til at huse de nye indbyggere:
”København vokser med mange tusinder nye københavnere. Det er rigtig godt! Som overborgmester er jeg glad for, at så mange vælger byen til og også forventes at gøre det i fremtiden. Men det forpligter også. Det kræver, at vi får bygget mange flere boliger, og det kræver, at vi udvider byen på en klog måde, så vi får skabt plads og boliger til de nye københavnere. København skal være en by, hvor man kan bo hele livet,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Blandt Københavns tolv bydele er det især bydelene med store udviklingsområder, der forventes at vokse - Nordhavn, Nordøstamager, Sydhavn og Østhavnen. De har alle det tilfælles, at de ligger et stenkast fra hav og havn.
Befolkningsprognosen viser, at der også ventes mange nye beboere i områder som Ørestad, Vesterbro, Carlsberg Byen og Jernbanebyen, hvor det gamle jernbaneterræn bliver omdannet til en helt ny bydel.
I bydele som Indre By, Vanløse og Bispebjerg forventes befolkningstallet i 2060 omtrent at være som i dag. Kun Nørrebro skiller sig ud og ventes at opleve en mindre nedgang i befolkningen på cirka 3.000.
København voksede samlet med ca. 5.700 nye indbyggere i 2023, og der bor nu ca. 660.000 personer i Københavns Kommune. Det tal ventes at stige med omkring 120.000 frem mod 2060.
Nøgleord
Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen
Tlf:+4540447446p33u@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum