Niels Pugholm: Endnu en undergang
5. april – 9. juni 2024
I Niels Pugholms soloudstilling i Møstings udfoldes en dramaturgi over undergangsmytens cyklus. Med udgangspunkt i reliefskitser, antikke søjler, klassiske vaser, husets nyklassicistiske stil og egne keramiske eksperimenter bliver udstillingen ’Endnu en undergang’ en slags scenografi, hvor publikum bevæger sig gennem undergangsfortællingens forskellige stadier.

På tværs af forskellige tider og kulturer er den stilistiske form på undergangsfortællingen typisk den samme. Konturerne af undergangens anatomi ses lige fra den lille personlige udvikling til verdensreligionernes store systemer. Uanset må noget bestående udfordres af et kaos, som fører til en ødelæggelse, hvorfra noget nyt kan blomstre og befæste sig, eksempelvis som en ny personlig vane, et forhold, en politisk diskurs eller som en ny mytologisk tid, indtil også den nye virkelighed nødvendigvis må udfordres af et nyt kaos.
I udstillingen kommer publikum på en cyklisk rejse gennem hver af undergangsmytens fire stadier: det bestående, kaos, ødelæggelsen og opblomstringen. Hvert udstillingsrum er således centreret omkring et af stadierne og markerer enkeltvis et skift i stemning og motivvalg. Her møder man serien collums; skabt af enkle, individuelle krukker sirligt placeret ovenpå hinanden, så de skrøbeligt rejser sig som smukke søjler i rummet. Natsorte vaser med indridsede grafiske tegninger, hvor konturer af divergerende fortællinger anes, et ornamenteret rakubrændt relief og leret i sin rene form skåret i syv såkaldte kløse.
I sin billedkunstneriske praksis er Niels Pugholm (f. 1983) optaget af, hvordan man skaber fortællinger, over de seneste år primært med keramikken som medie. Med afsæt i moderfortællingen over dem alle, udforsker Pugholm spørgsmålet om menneskets rolle, magt og skæbne i undergangens evige kredsløb.
Under årets Art Matter Festival har vi inviteret flere forfattere til at gå i dialog med udstillingens mange lag af fortællinger gennem oplæsning af udvalgte værker. Arrangementet Ord om undergang afholdes den 30. maj kl. 20.00-21-30. Entré: 75 kr. inkl. et glas vin. Billetter købes via Billetto.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Arbejdernes Landsbank.
Om Niels Pugholm
Niels Pugholm er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2013 og bor og arbejder i Danmark. Pugholm er repræsenteret på Wilson Saplana Gallery og har tidligere udstillet på bl.a. Århus Kunsthal, Viborg kunsthal og Kunstforeningen Gl. Strand. Han er tildelt Statens Kunstfonds Arbejdslegat af flere omgange og er repræsenteret i Skive Museums permanente samling.
Nøgleord
Kontakter
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder

Vedhæftede filer
Møstings
Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Fri entré
Åbningstider:
Tirsdag – fredag kl. 11-18.
Lørdag-søndag kl. 11-17.
www.frederiksbergmuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Ny direktør til Frederiksbergmuseerne7.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne har udnævnt Christine Buhl Andersen som ny museumsdirektør, med tiltrædelse den 1. marts 2025. Hun vil stå i spidsen for udviklingen af de fire udstillingssteder: Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings.
Jytte Høy: Words Found More Added2.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ord bliver til objekter og visuelle fortællinger, når billedhugger Jytte Høy med udtalt præcision, stedslig sensibilitet og humor indtager udstillingsrummene i Møstings med den omfattende totalinstallation 'Words Found More Added'. En videreudvikling og afrunding af et mangeårigt kunstnerisk eksperiment.
Ny dansk samtidskunst i udstillingen 'ÅRGANG 2024'4.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 29. november til den 19. december åbner Kunst På Arbejde og Frederiksbergmuseerne dørene til udstillingen ÅRGANG 2024 i kunsthallen Møstings. Her præsenteres det nyeste skud på den danske samtidskunstscene, hvor et bredt felt af nyuddannede billedkunstnere fra landets tre kunstakademier inviterer publikum til at opleve vores samtid gennem kunsten.
OPLØSNING: En audiovisuel performance, der udforsker liv og forfald i et underjordisk klima30.10.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cisternerne og Strøm præsenterer den audiovisuelle performance OPLØSNING af August Rosenbaum og Ea Verdoner: En tre timers oplevelse, der kombinerer livekoncert, lydinstallation, performance og video i Cisternernes underjordiske rum.
Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne: Lysinstallationer, stjernemøder og protestmusik10.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 11. oktober inviterer Frederiksbergmuseerne til Kulturnat med oplevelser på Bakkehuset, Cisternerne, STORM og Møstings. Aftenens program byder på lys- og lydinstallationer, musik, familieworkshops, litterære oplæsninger samt samtaler med kendte kulturpersonligheder som Bodil Jørgensen, Jesper Wung-Sung og Lars Ranthe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum