Studie åbner for tidligere diagnosticering og potentiel behandling mod Alzheimers

Del

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har fundet en metode til at spotte den invaliderende lidelse Alzheimers, inden den udvikler sig til demens. Det kan være stort skridt på vejen mod nye behandlingsmuligheder.

Hvis man aktiverer en bestemt receptor i hjernen, leder det til højere grad af nedbrydning af de proteiner, som leder til udvikling af Alzheimers,« siger postdoc Kristian Juul-Madsen.
Hvis man aktiverer en bestemt receptor i hjernen, leder det til højere grad af nedbrydning af de proteiner, som leder til udvikling af Alzheimers,« siger postdoc Kristian Juul-Madsen. Simon Fischel, Health, Aarhus Universitet

Et banebrydende studie kan nu åbne nye døre for tidligere diagnosticering og en potentiel vej til at bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.

Forskerne har således opdaget en særlig receptor på immunceller, som effektivt kan binde og neutralisere skadelige ”beta-proteiner”, der er stærkt forbundet med sygdommen.

”Metoden giver os mulighed for at følge med i sygdomsrelaterede forandringer på et tidligere stadie, end det er muligt med traditionelle metoder. Det er vigtigt, da Alzheimers er kendt for at udvikle sig over en meget lang periode. Af samme grund bliver behandling typisk sat i gang på et tidspunkt, hvor sygdommen er så fremskreden, at den måske er nærmest umulig at bremse,” forklarer Kristian Juul-Madsen, der postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag studiet.

”Hvis vi kan aktivere kroppens eget immunforsvar på et tidligere tidspunkt i sygdomsudviklingen, vil det måske være muligt at bremse udviklingen, inden den udvikler sig til regulær demens,” tilføjer han.

Stort fremskridt for diagnostikken

Studiet peger på, at aktiviteten af det perifere immunsystem kan spille en afgørende rolle i kroppens forsvar mod Alzheimers ved at forhindre ophobning af skadelige proteiner i hjernen.

Metoden udføres med en avanceret form for blodprøveanalyse, der er særligt sensitiv over for de tidligere stadier af sygdommen. Det er et stort fremskridt i forhold til nuværende diagnostiske værktøjer, som for eksempel PET-skanninger, der ofte først viser tegn på sygdommen, når den allerede er langt fremskredet.

”Vores håb er, at disse fund kan bane vejen for nye strategier i kampen mod Alzheimers. Ved at forstå, hvordan immunsystemet kan mobiliseres mod sygdommens tidlige stadier, kan vi potentielt udvikle terapier, der kan intervenere langt tidligere end de nuværende behandlingsmuligheder,” siger Kristian Juul-Madsen.

International opmærksomhed

Studiets resultater har fået international opmærksomhed, og forskerholdet bag opdagelsen er allerede i gang med at planlægge opfølgende projekter for at teste den nye metode i en større patientgruppe.

Samtidig arbejder de på at forstå de præcise mekanismer, der ligger bag immunsystemets evne til at bekæmpe tidlige tegn på Alzheimers, hvilket kan være nøglen til at udvikle endnu mere effektive behandlinger i fremtiden.

”Den største udfordring ved at overføre vores forskning til klinikken er, at det tager lang tid at teste den gavnlige effekt af aktivering af immunsystemet, da Alzheimers som bekendt udvikler sig meget langsomt, og man er nødt til at intervenere på et meget tidligt tidspunkt, forklarer Kristian Juul-Madsen.

Mens studiet er lovende for kampen mod Alzheimers, rejser det dog også nogle etiske overvejelser. For hvad vil en tidlig diagnose for Alzheimers betyde for patienter og deres familier, når der på nuværende tidspunkt ikke er en effektiv behandling mod sygdommen?

”Det er selvfølgelig trist, hvis man kan identificere udviklingen af en farlig sygdom som Alzheimers uden på nuværende tidspunkt at kunne gøre noget for at bremse det. Det er dog nødvendigt, at vi bliver i stand til dette for på sigt at kunne udvikle behandlingen,” siger Kristian Juul-Madsen.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Deskriptive patientstudier understøttet af eksperimenter in vitro og i forsøgsdyr (mus)

Ekstern finansiering: Aarhus Universitets Forskningsfond; Alzheimerforeningen; Novo Nordisk Fonden; Lundbeckfonden; Danmarks Frie Forskningsfond; Grundforskningsfonden; EU Horizon 2020; National Institutes of Health.

Samarbejdspartnere: Inst. f. Biomedicin, Klinisk Medicin, Molekylær Biologi & Genetik, Bio- og Kemiteknologi & Interdisciplinær Nanoscience Center, Aarhus Universitet, Aarhus Denmark; Max-Delbrück-Centrum für Molekulare Medizin, Berlin, Tyskland; Afd. for nuklearmedicin og PET center, Odense Universitetshospital, Odense, Danmark; Afd. nuklearmedicin og PET center, Vejle Hospital, Vejle, Danmark; Inst. for Brain Science, Imperial College London, London, UK; Inst. f. Translational and Clinical Research, Newcastle Universitet, Newcastle upon Tyne, UK; National Institute of Biomedical Imaging and Bioengineering, National Institutes of Health, Bethesda, Maryland, USA.

Interessekonflikt: Forskerne bag studiet har ikke angivet nogen interessekonflikt

Link til videnskabelig artikelhttps://doi.org/10.1038/s41467-024-45627-y 

Kontakter

Postdoc Kristian Juul-Madsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
juul-madsen@biomed.au.dk


Professor Thomas Vorup-Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
vorup-jensen@biomed.au.dk
Telefon: 2148 9781

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye