Studie åbner for tidligere diagnosticering og potentiel behandling mod Alzheimers
Et hold forskere fra Aarhus Universitet har fundet en metode til at spotte den invaliderende lidelse Alzheimers, inden den udvikler sig til demens. Det kan være stort skridt på vejen mod nye behandlingsmuligheder.
![Hvis man aktiverer en bestemt receptor i hjernen, leder det til højere grad af nedbrydning af de proteiner, som leder til udvikling af Alzheimers,« siger postdoc Kristian Juul-Madsen.](/data/images/public/12670528/13791501/504e6568-024b-4149-8400-41e365c65de5-w_720.jpg)
Et banebrydende studie kan nu åbne nye døre for tidligere diagnosticering og en potentiel vej til at bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.
Forskerne har således opdaget en særlig receptor på immunceller, som effektivt kan binde og neutralisere skadelige ”beta-proteiner”, der er stærkt forbundet med sygdommen.
”Metoden giver os mulighed for at følge med i sygdomsrelaterede forandringer på et tidligere stadie, end det er muligt med traditionelle metoder. Det er vigtigt, da Alzheimers er kendt for at udvikle sig over en meget lang periode. Af samme grund bliver behandling typisk sat i gang på et tidspunkt, hvor sygdommen er så fremskreden, at den måske er nærmest umulig at bremse,” forklarer Kristian Juul-Madsen, der postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag studiet.
”Hvis vi kan aktivere kroppens eget immunforsvar på et tidligere tidspunkt i sygdomsudviklingen, vil det måske være muligt at bremse udviklingen, inden den udvikler sig til regulær demens,” tilføjer han.
Stort fremskridt for diagnostikken
Studiet peger på, at aktiviteten af det perifere immunsystem kan spille en afgørende rolle i kroppens forsvar mod Alzheimers ved at forhindre ophobning af skadelige proteiner i hjernen.
Metoden udføres med en avanceret form for blodprøveanalyse, der er særligt sensitiv over for de tidligere stadier af sygdommen. Det er et stort fremskridt i forhold til nuværende diagnostiske værktøjer, som for eksempel PET-skanninger, der ofte først viser tegn på sygdommen, når den allerede er langt fremskredet.
”Vores håb er, at disse fund kan bane vejen for nye strategier i kampen mod Alzheimers. Ved at forstå, hvordan immunsystemet kan mobiliseres mod sygdommens tidlige stadier, kan vi potentielt udvikle terapier, der kan intervenere langt tidligere end de nuværende behandlingsmuligheder,” siger Kristian Juul-Madsen.
International opmærksomhed
Studiets resultater har fået international opmærksomhed, og forskerholdet bag opdagelsen er allerede i gang med at planlægge opfølgende projekter for at teste den nye metode i en større patientgruppe.
Samtidig arbejder de på at forstå de præcise mekanismer, der ligger bag immunsystemets evne til at bekæmpe tidlige tegn på Alzheimers, hvilket kan være nøglen til at udvikle endnu mere effektive behandlinger i fremtiden.
”Den største udfordring ved at overføre vores forskning til klinikken er, at det tager lang tid at teste den gavnlige effekt af aktivering af immunsystemet, da Alzheimers som bekendt udvikler sig meget langsomt, og man er nødt til at intervenere på et meget tidligt tidspunkt, forklarer Kristian Juul-Madsen.
Mens studiet er lovende for kampen mod Alzheimers, rejser det dog også nogle etiske overvejelser. For hvad vil en tidlig diagnose for Alzheimers betyde for patienter og deres familier, når der på nuværende tidspunkt ikke er en effektiv behandling mod sygdommen?
”Det er selvfølgelig trist, hvis man kan identificere udviklingen af en farlig sygdom som Alzheimers uden på nuværende tidspunkt at kunne gøre noget for at bremse det. Det er dog nødvendigt, at vi bliver i stand til dette for på sigt at kunne udvikle behandlingen,” siger Kristian Juul-Madsen.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Deskriptive patientstudier understøttet af eksperimenter in vitro og i forsøgsdyr (mus)
Ekstern finansiering: Aarhus Universitets Forskningsfond; Alzheimerforeningen; Novo Nordisk Fonden; Lundbeckfonden; Danmarks Frie Forskningsfond; Grundforskningsfonden; EU Horizon 2020; National Institutes of Health.
Samarbejdspartnere: Inst. f. Biomedicin, Klinisk Medicin, Molekylær Biologi & Genetik, Bio- og Kemiteknologi & Interdisciplinær Nanoscience Center, Aarhus Universitet, Aarhus Denmark; Max-Delbrück-Centrum für Molekulare Medizin, Berlin, Tyskland; Afd. for nuklearmedicin og PET center, Odense Universitetshospital, Odense, Danmark; Afd. nuklearmedicin og PET center, Vejle Hospital, Vejle, Danmark; Inst. for Brain Science, Imperial College London, London, UK; Inst. f. Translational and Clinical Research, Newcastle Universitet, Newcastle upon Tyne, UK; National Institute of Biomedical Imaging and Bioengineering, National Institutes of Health, Bethesda, Maryland, USA.
Interessekonflikt: Forskerne bag studiet har ikke angivet nogen interessekonflikt
Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1038/s41467-024-45627-y
Kontakter
Postdoc Kristian Juul-Madsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
juul-madsen@biomed.au.dk
Professor Thomas Vorup-Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
vorup-jensen@biomed.au.dk
Telefon: 2148 9781
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny teknologi kan afsløre nyresygdomme tidligere end standard-metoder10.7.2024 09:12:17 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har udviklet metode, der kan ændre måden, vi diagnosticerer og behandler nyresygdomme på.
Forskningsgennembrud gør kræftbekæmpende virus mere effektiv28.6.2024 09:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at lægemidlet 4-OI øger effektiviteten af en kræftbekæmpende virus. Det kan potentielt føre til behandling af kræfttyper, der ellers er resistente overfor behandling.
Enlige og arbejdsløse kvinder har sværere ved at følge livsvigtig brystkræftbehandling26.6.2024 10:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører, at kvinder, der bor alene eller står uden for arbejdsmarkedet, oftere afbryder deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Forskere opfordrer til målrettede støtteprogrammer.
Musik sætter swing i hjernebølgerne20.6.2024 13:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Når vi lytter til musik, sætter det gang i en kompleks kædereaktion af aktivitet i vores hjerne, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og University of Oxford. Resultaterne kan måske føre til nye måder at screene for demens.
Ny teknologi baseret på kunstig intelligens kan afsløre kræft tidligere end standard-metoder14.6.2024 12:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle en ny teknologi, der ved hjælp af kunstig intelligens gør det muligt at opdage selv meget små mængder kræft-DNA i blodprøver. Det baner vej for tidligere og mere præcis behandling af patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum