
Den motiverede ansøgning er på vej ud: ”Det skal være nemt og hurtigt at søge job hos VS Automatic”
Flere og flere virksomheder går kreative veje i rekrutteringen af nye medarbejdere. Det gælder også VS Automatic i Horsens, hvor ansøgere kan søge job hos elinstallatøren på under to minutter.

Hvad er vigtigt for dig i et arbejdsmiljø? Hvilke af disse udsagn beskriver dig bedst professionelt? Hvad vil du gerne ændre ved din nuværende arbejdssituation?
Sådan lyder et par af de spørgsmål, som interesserede ansøgere skal svare på for at søge et job hos VS Automatic. Og der er en god grund til, at den motiverede ansøgning er skiftet ud med en håndfuld spørgsmål i en onlineformular hos elinstallatøren.
”Der er rift om medarbejderne i vores branche, og derfor skal det være nemt og hurtigt at søge job hos os,” siger marketingchef, Tim Hjortshøj. ”Potentielle nye medarbejder kan sidde søndag aften eller i frokostpausen og svare på spørgsmålene, og på den måde kan han eller hun søge en stilling hos os i løbet af to minutter.”
Ansætter kompetencer indenfor håndværk
Ved at lade ansøgere udfylde en formular i stedet for at bede om en motiveret ansøgning håber VS Automatic at ramme flere dygtige kandidater med kompetencer indenfor el og automation.
Ønsket er at få et så bredt ansøgerfelt som muligt og ikke kun høre fra dem, der er gode til at formidle deres stærke sider og sælge sig selv på skrift. Det er primært mennesket og håndværket, der er i fokus.
”Selvfølgelig skal ansøgeren helst være fagligt dygtig, men vi kigger også på, om vedkommende er åben for nye udfordringer og har lyst til at arbejde med fremtidens elektriske løsninger,” fortæller direktør i VS Automatic, Torben Steffensen.
Hvis en ansøger lyder interessant, bliver han eller hun ringet op og inviteret til en samtale.
En del af en tendens
Ifølge Jobindex kan et stillingsopslag give op til 20 % flere ansøgere, hvis arbejdsgiveren beder om et motiveret CV og ikke en hel ansøgning, og flere eksperter indenfor rekruttering i det danske erhvervsliv erklærer den motiverede ansøgning for død.
Også hos VS Automatic har formularen givet gode resultater.
”Vi søgte en automationsingeniør med formularen og fik noget i retning af 20 ansøgere på 3 dage,” siger Tim Hjortshøj. ”Vi har også haft et link til en formular til nye lærlinge med på en elevmesse, hvor 10-12 mulige lærlinge udfyldte formularen i løbet af dagen. Så vi har gang i noget godt, som vi helt klart vil udvikle videre på og udnytte.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Kom med inden for hos VS Automatic: En arbejdsplads med rummelighed og plads til læring19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos VS Automatic i Horsens er ét af nøgleordene (med)menneskelighed. Elinstallatøren sætter trivsel, faglighed og rummelighed på dagsordenen hver dag, og direktør Torben Steffensen er overbevist om, at denne tilgang skaber win-win-situationer for virksomheden og dens medarbejdere.
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.