Renset vand kan spare brugen af rent drikkevand
Hvorfor bruge rent drikkevand til opgaver som spuling af kloakker, rengøring af veje og vanding? Region Hovedstaden har sammen med Gladsaxe Kommune fundet en løsning så forurenet grundvand, der er blevet renset på regionens vandanlæg, og kan spare brugen af rent drikkevand i en række kommunale opgaver.
Hver time pumpes der cirka 25.000 liter forurenet grundvand op fra området omkring en tidligere grusgrav syd for Vadstrupvej i Bagsværd. Region Hovedstaden oppumper og renser vandet med sand- og kulfiltre, så forureningen i området ikke spredes og udgør en risiko for Bagsværd Vandværk.
”Vores drikkevand er under voldsomt pres, og derfor er det rent spild at bruge det til at spule kloakker og til rengøring af veje. Med dette projekt er det lykkes i stedet at bruge renset grundvand til noget nyttigt, så vi kan spare på det rene drikkevand. Det giver rigtig god mening, og det er oplagt at undersøge om lignende løsninger kan bruges på flere af regionens store vandanlæg i fremtiden,” siger Line Ervolder (C), formand for Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Ifølge Danske Regioner er mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark i dag forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer. Og i mere end hver 10. drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien. Derfor er det blevet nødvendigt at overveje, hvordan vi fremover bruger det rene drikkevand.
Løsning der gør forskel
Her kan løsninger som den i Bagsværd gøre en forskel. Alene én slamsuger fylder sin tank med 10.000 liter rent drikkevand, når den skal ud at spule kloakker. Ved vandanlægget på Vadstrupvej kan kommunens store køretøjer i stedet køre op til vandanlægget og tappe det rensede vand direkte derfra.
Formand for Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune, Ole Skrald Rasmussen, hilser også projektet velkommen:
”Det har gennem flere år været et ønske at kunne bruge andet end drikkevand til gadefejning og vanding af vejbeplantninger. Jeg ser flere gode perspektiver i dette projekt og i et fortsat godt samarbejde om tilsvarende muligheder, siger han.
Regionen kontrollerer løbende kvaliteten af det rensede vand, så det overholder Gladsaxe Kommunes krav.
Fakta
- Region Hovedstaden driver 60 vandanlæg, som oppumper og renser forurenet grundvand, for at sikre drikkevandet mod forurening.
- På disse anlæg oppumpes årligt 2,3 mio. kubikmeter vand, hvilket svarer til den mængde vand, Frederiksberg Forsyning årligt oppumper til drikkevand.
- Efter rensning er vandet rent, men det overholder ikke krav til drikkevandskvalitet.
- Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet er bl.a. rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, fordi disse stoffer udgør den største trussel mod drikkevandet og indeklimaet i boliger i hovedstadsregionen.
Kontakter
Line Ervolder (C); formand for Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden:
Telefon 50 80 26 36
Ulla Baden, kommunikationschef, Gladsaxe Kommune: Telefon 22 76 56 22
Signe Fuglsang Midtgaard; kommunikationskonsulent, Center for Regional Udvikling i
Region Hovedstaden: Telefon 51 55 88 07
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum