Kom med til plantedag: Skovplantning på tidligere landbrugsjord skal beskytte grundvandet
Fors A/S, foreningen Skovgro og Dansk Økojord har sammen erhvervet et jordstykke tæt ved Vallestrup Kildeplads i Holbæk. Den tidligere landbrugsjord skal forvandles til skov. 17. marts 2024 kl. 13-16 er det igen tid til plantedag, og alle er velkomne.
I Vallestrup mellem Holbæk og Vipperød har Fors A/S sammen med foreningen Skovgro og Dansk Økojord erhvervet et jordstykke, der indtil 2022 har været anvendt til konventionelt landbrug.
Foreningen Skovgro planter løbende skoven på den tidligere landbrugsjord, og nu er det tid igen. Derfor inviterer foreningen alle interesserede til plantedag den 17. marts 2024 kl. 13-16. Denne gang skal der plantes skovbryn.
”I Skovgro er vi glade for samarbejdet, der giver os som borgere mulighed for at gøre en grøn forskel i fællesskab både på Vallestrup Jordstykke og i mange andre sammenhænge. Vi håber, mange dukker op til en hyggelig og meningsfuld eftermiddag, hvor vi planter sammen, bliver klogere på natur og drikker kaffe eller varm kakao imens,” siger forperson i Skovgro Lotte Rømer Grove.
Ved jordstykket er en vandboring tilknyttet Vallestrup Kildeplads, hvor Fors A/S indvinder ca. 11 procent af Holbækkundernes årlige vandforbrug, svarende til ca. 225.000 m3 om året.
”I Fors A/S er vi meget optagede af at passe godt på grundvandet, så kommende generationer også kan nyde vand af bedste kvalitet. Derfor er vi også glade for at være en del af projektet her, hvor Skovgro gør en kæmpe indsats for at sikre vandkvaliteten,” siger vandplanlægger i Fors A/S Martin Olsen.
Dansk Økojord har også grundvandsbeskyttelse som prioriteret indsats og ser frem til konverteringen fra konventionel landbrugsjord til skov.
”Kombinationen af drikkevandsbeskyttelse med skovrejsning sikrer næste generations rene drikkevand, det er vi stolte af at kunne levere på. Samfundet kalder på mange løsninger, her er blot en, som vi håber kan danne præcedens,” siger direktør i Dansk Økojord Kim Qvist.
Plantedagen den 17. marts 2024 markerer tredje plantningsetape på jordstykket. Skovbrynet bliver tilholdssted og giver føde til en rig flora og fauna, ligesom det giver landskabet variation i form og farver samt frø til skovens næste generation af buske og træer.
Fakta om jordstykket og skovplantningen
- Jordstykket på 2,7 ha og er erhvervet af Fors A/S, Skovgro og Dansk Økojord. Jordstykket har indtil 2022 været anvendt til konventionelt landbrug.
- Skovgro står for naturnær tilplantning af jordstykket med inspiration fra skovfoged Asger Hansen og skovingeniør og medlem af Skovgro Ebbe Hermansen.
Plantedagen 17. marts 2024 kl. 13-16
- Skovgro inviterer til plantedag på jordstykket søndag den 17. marts 2024, hvor det er blevet tid til at plante skovbryn og sætte agern, der kan blive til egetræer.
- Alle er velkomne til at deltage, der er en endda mulighed for at blive samlet op fra Holbæk Station.
- Plantedagen byder – ud over plantning – på kaffe/te/var, kakao, boller, fortællinger om jordstykket, Skovgros arbejde og natur.
- Læs mere om dagen og om tilmelding i vedhæftede invitation.
Om parterne bag
- Skovgro er en almennyttig forening, der planter og driver skov i lokale fællesskaber for at beskytte vand, øge biodiversitet og modvirke klimaforandringer. Skovgro er også en kulturel forening, der skaber viden og kunst om jord, natur og skov. Jordstykket i Vallestrup er foreningens første.
- Fors A/S er et forsyningsselskab ejet af de tre kommuner Holbæk, Lejre og Roskilde. Ud over forsyningsydelser som vand, fjernvarme og håndtering af spildevand og affald, prioriterer Fors A/S indsatser, der passer godt på vores fælles natur og ressourcer, herunder grundvandsbeskyttelse.
- Dansk Økojord er et datterselskab til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening. Dansk Økojord erhverver jorde og gårde i Danmark.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkLotte Rømer GroveForperson, Skovgro
Tlf:60705765info@skovgro.dkKim QvistDirektør, Dansk Økojord
kim@jordbrugsfond.dkVedhæftede filer
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Stor interesse for fjernvarmen i Vindinge4.10.2024 10:17:16 CEST | Pressemeddelelse
Et par hundrede spørgelystne borgere fra Vindinge havde fundet vej til Vindingehallen onsdag aften, hvor Fors inviterede til informationsmøde om de næste etaper af byens fjernvarmeudrulning.
Ny administrerende direktør i Fors24.9.2024 13:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Steen Lindhardt er ny administrerende direktør i forsyningsselskabet Fors, der ejes af kommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk.
Mere end fire tons genbrug skiftede hænder til Genbrugets Dag i Holbæk18.9.2024 10:13:43 CEST | Pressemeddelelse
Fors stillede op til Genbrugets Dag med massevis af godt genbrug, der frit kunne afhentes. Det viste sig populært, og i alt 4.398 kg tøj, ting og sager forlod Holbæk Genbrugsplads lørdag den 14. september.
Fors ser potentiale for udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmen i Holbæk13.9.2024 08:47:03 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til et kommende datacenter i Holbæk ved omfartsvejen gør det som nabo til Energibyen oplagt at se på mulige synergier mellem datacentret og den kommende fjernvarme i Holbæk by.
”Hvis alle husker at slå knude på posen, løser vi en stor del af problemet med tekstilaffald”11.9.2024 10:56:55 CEST | Pressemeddelelse
Der er store udfordringer med indsamlingen af tekstilaffald. I Holbæk adresserer forsyningsselskabet Fors problematikken med en kampagne, der ganske enkelt handler om at slå knuder på posen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum