De glemte flygtninge fra Øst i fokus
Under den kolde krig flygtede millioner fra østblokken til Vesteuropa, men den historie er ved at gå i glemmebogen. Derfor skal den frem i lyset igen.

De fleste vil nok tro, at man er fuld af løgn, hvis man fortæller dem, at mere end tre millioner mennesker flygtede fra DDR under den kolde krig. Ikke desto mindre er det sandt, og hvis man kigger på de andre østlande, vil man opdage en omfattende folkevandring i årene 1945-1991.
Dette forår gives der på Koldkrigsmuseum Langelandsfort et spændende indblik i den lidt oversete fortælling om de mange millioner flygtninge, som under den kolde krig forlod deres hjem og satte livet på spil for at komme i sikkerhed i Vesteuropa. Det sker med udstillingen ”Frihedens hav – Flugten over Østersøen” i anledning af 75-året for DDR-statens oprettelse og 35-året for murens fald. Men hvorfor dette fokus nu?
"Det kom sig af, at østblokkens flygtninge er en smule glemt i fortællingerne om flugt, indvandring og migration herhjemme. Der skete store folkevandringer under den kolde krig som talmæssigt overgår senere tiders flygtningestrømme, og derfor vil vi gerne sætte fokus på den fortælling. De flygtede fra undertrykkende diktaturer, og mange mistede livet undervejs,” fortæller museets leder, Peer Henrik Hansen.
Udstillingen vil være spredt ud over fortets store område og består af tre dele. Berlinmuren og dens særlige fortælling vil blive præsenteret med nye genstande fra både ind- og udland. En anden del fortæller om Bornholms særlige rolle i Østersøen og de mange polske flygtninge som endte der. Endelig vil den tredje del fokusere på den bredere flygtningefortælling, de østtyske flygtninge som prægede det danske nærområde samt på DDR-diktaturet som de flygtede fra.
Udstillingen åbner senere på foråret og er blevet til i samarbejde med blandt andre forfatter Jesper Clemmensen og Bornholms Museum.
Kontakter
Peer Henrik HansenMuseumsleder
Tlf:+45 61 10 38 50phh@langelandkommune.dkSusanne PedersenFormidlingsinspektør
Tlf:24 44 26 60supede@langelandkommune.dkBilleder
Langelands Museum
Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune og Ærø Kommune, samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.
Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.
På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.
Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.
Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum
Savnet amerikaner fundet ud for Langeland23.5.2025 12:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele besætningen omkom, da et amerikansk bombefly af typen B-24 styrtede ned i Langelandsbæltet den 20. juni 1944. Blandt de omkomne var den 19-årige skytte John H. Danneker, som nu er blevet bekræftet fundet ved hjælp af DNA-undersøgelser.
Bedre forhold for demente på museerne5.5.2025 08:12:34 CEST | Pressemeddelelse
Uge 19 er den årlige demensuge, hvor der landet over bliver sat fokus på den alvorlige sygdom som rammer flere og flere. Selv om man rammes af demens, skal der være mulighed for en god tilværelse, og det er Langelands Museum med til at bidrage til.
Langeland mindes befrielsen og besættelsesårene!27.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Langeland oplevedes besættelsesårene ikke så hårdt som andre steder i landet, men det afholder ikke Langelands Museum fra at lave flere markeringer af 80-året for befrielsen. Det sker med film, foredrag og udstilling.
Luftkrig over Langeland!25.4.2025 14:05:54 CEST | Pressemeddelelse
Mørklægningsgardiner og lyden af sirener. Luftflåder, der med larmende og lammende intensitet flyver hen over land. Flykampe, styrt og flygtende piloter... Alt det kunne man opleve på Langeland i tiden under besættelsen.
Højreradikale skæmmede mindet om faldne danskere11.4.2025 13:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Langelands Museum mindedes på forskellig vis den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940, men markeringen af blev skæmmet af højreradikale trolde. Det gik blandt andet ud over en historie om en langelandsk soldat som faldt i kamp med tyskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum