Borgerne har sat kursen for at forskønne og bevare deres boligkvarter
Et nytænkende samarbejde og en høj grad af lokalt engagement har nu banet vejen for at et historisk boligkvarter i Assens kan blive udviklet og bevaret.
Hvordan kan man øge samarbejdet og understøtte fællesskab, når man skal udvikle og bevare historiske kulturmiljøer, og samtidig sikre mod øgede regnmængder og oversvømmelser?
Det har et boligkvarter i Nygade og på Baronvej i Assens sammen med en række samarbejdspartnere fundet en mulig løsning på.
I uge 15 går Assens Forsyning i gang med at lave separatkloakering i Nygade. Men i stedet for at blot at genetablere gaden, vil der komme ny gadebelægning, og der vil blive lavet et hyggeligt grønt opholdsrum, hvor gadens beboere og byens besøgende kan mødes.
Boligkvarteret i Nygade og på Baronvej er nemlig udvalgt som pilotprojekt i Realdanias kampagne Vores Kvarter, hvor man styrker områder med særlige kulturelle eller arkitektoniske værdier. Og samtidig udvikler nye metoder til at inddrage kommuner, beboere og andre lokale aktører i arbejdet.
Derfor har beboerne i gaderne nedsat en arbejdsgruppe, som i dialog med den filantropiske forening Realdania, Assens Kommune, Assens Forsyning og Museum Vestfyn, har kortlagt hvilke ønsker, kendetegn og værdier, der skulle tages med i betragtning i den kommende udvikling af området under det fælles projekt, de kalder; Den Pæne Gade. Gennem dialogen er der udarbejdet en plan for, hvordan gaden skal udvikles, og det er den, som nu bliver til virkelighed.
”Jeg er vokset op i Nygade og har derfor en stor kærlighed til gaden. Så jeg sætter en stor ære i at have være med i arbejdet omkring, hvordan gaden kan blive smuk, flot og hyggelig, men også på en måde, hvor vi passer på og bevarer den historie, som gaden rummer”, fortæller Gitte Ribau, som er en af de beboere, som er med i arbejdsgruppen.
Grønt opholdsrum skal give plads til fællesskabet
Arbejdsgruppen har været i gang siden 2020, og har været med til at komme med inputs til den bevarende lokalplan, som har banet vejen for, at gadeforskønnelsen nu kan gå i gang.
”Det har været en spændende proces, hvor vi har fået lov til at være helt tæt på beslutningerne, og jeg føler, at vi har haft stor indflydelse”, fortæller Gitte Ribau.
Udover at bevare gadernes historie, har arbejdsgruppen også haft fokus på, hvordan udviklingen i gaden også skal spille sammen med den øvrige udvikling i Assens.
”Når vi har nogle skønne og attraktive gader, så tror jeg det betyder noget for, hvem der vil besøge og bo i byen, men det betyder også noget for handelslivet og for det liv, der kan være i byen”, siger hun.
Samtidig har der også været ønsker om, at gaden skulle kunne bidrage til det lokale fællesskab;
”Jeg håber også, at det, at vi nu får et lækkert opholdsrum i gaden, kan være med til at styrke sammenholdet i gaderne yderligere”, fortæller Gitte Ribau.
Til inspiration for andre
Med kampagnen ’Vores Kvarter’ vil Realdania i samarbejde med kommuner og andre lokale aktører udvikle nye metoder og samarbejdsformer, der sikrer og styrker kulturmiljøerne som en bæredygtig ramme om hverdagslivet.
”I Assens Kommune har parterne afprøvet en ny tilgang til arbejdet med kulturmiljøer, hvor borgernes vurdering af områdets kvaliteter og muligheder kombineres med fagfolkenes. På den måde kan der skabes større lokalt engagement i at udvikle boligkvarteret og samtidig bevare den lokale bygningskultur. Assens Kommune har arbejdet med at involvere borgerne på nye måde, som vi håber, kan være til inspiration for andre”, fortæller Thomas Waras Brogren, der er projektchef i Realdania.
Realdania støtter arbejdet med kvarteret i Assens med 2,4 mio. kroner til en gadeforskønnelse. Derudover bidrager de med 4,6 mio. kroner til en kommende byfond, der kan søges af dem, som bor i kvarteret, og som ønsker at foretage udvendig restaurering af de gamle arbejderbygninger, der har mange detaljer i murværket.
”Projektet viser vejen for, hvordan vi blandt andet kan arbejde med aktivt medborgerskab og involvere ejere og beboer på nye måder. Gennem samarbejdet med Realdania har vi fået erfaringer, som vi også kan bruge senere, når vi skal arbejde med kulturmiljøer andre steder i kommunen”, fortæller formand for Teknik, Miljø og Planudvalget, Jens Jakobsen.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 31 99 40Tamara Winkel HenriksenByplanlægger i Plan og BygAssens Kommune
Tlf:64 74 64 55Thomas Waras BrogrenProjektchefDen filantropiske forening Realdania
Tlf:21 89 71 05Gitte RibauMedlem af arbejdsgruppen og beboer i Nygade
Tlf:41 44 47 63Billeder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Kongeparret besøger Assens som del af årets sommertogt1.5.2024 09:08:09 CEST | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen gæster Assens, onsdag den 21. august 2024, som del af sommertogtet med Kongeskibet Dannebrog. Kommunen fejrer i den periode også Assens bys 500 års jubilæum som købstad.
Ny naturoplevelse med vikingevibes indvies ved Haarby29.4.2024 13:14:52 CEST | Pressemeddelelse
Nu indvies et nyt vådområde, som ikke bare gavner miljø, natur og klima, men hvor du også kan gå på opdagelse og lære noget om vikingerne, som byggede vikingeskibe i Strandby ved Helnæsbugten for ca. 1000 år siden.
Assens Kommune vinder KL’s Klimapris 202412.4.2024 10:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune er i dag blevet hædret for, hvordan vi lykkes med at omdanne udtaget landbrugsjord til spirende naturområder, der sikrer væsentlige klimagevinster. Nøglen er tidlig inddragelse af og det frivillige samarbejde med lodsejerne og lokalsamfund.
Fire stærke teams er videre i arkitektkonkurrencen om byggeriet af Kyst- og Lystfiskercenteret3.4.2024 12:01:29 CEST | Pressemeddelelse
Feltet i arkitektkonkurrencen om byggeriet af det kommende nationale Kyst- og Lystfiskercenter i Assens er nu indsnævret. Fire stærke, erfarne og anerkendte teams går nu videre i konkurrencen.
Kyst- og Lystfiskercenter i Assens: International formidlingskonkurrence sat i gang22.3.2024 11:22:31 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skal du opleve de ukendte vandlandskaber under havoverfladen, når du besøger det kommende kyst- og lystfiskercenter i Assens? Det skal en international konkurrence, som netop er sat i gang, være med til at afklare.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum