Folkekirkens Nødhjælp

Iskold indsamling gav 11,5 millioner til mennesker i nød

Del

Rigtig mange mennesker trodsede kulden og gik søndag på gaden for at samle ind ved Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. I alt blev der samlet 11,5 millioner ind til mennesker ramt af krige, konflikter og klimakatastrofer. 

Det var en kold fornøjelse for indsamlere i Tversted og Uggerby i Nordjylland, hvor søndagen bød på snevejr.
Det var en kold fornøjelse for indsamlere i Tversted og Uggerby i Nordjylland, hvor søndagen bød på snevejr. Folkekirkens Nødhjælp

Tusindvis af frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer. Flere steder nåede temperaturen ikke meget over frysepunktet, og både i det jyske og i Nordsjælland var der perioder med sne og hagl.

Det kolde vintervejr fik dog ikke de mange indsamlere til at blive hjemme. Op mod 10.000 mennesker gik landet over på gaden for at stemme dørklokker, og her blev de mødt med masser af varme og givervilje. I alt blev der lagt 11,5 millioner kroner i bøsserne.

”Det har været en rigtig festdag, og det har været fantastisk at mærke gejsten og opbakningen - både hos de mange mennesker, der har doneret penge, men også hos alle de seje indsamlere, der har været på gaden, ” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Det går pengene til
Pengene fra årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens mest udsatte lande. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine. Men blikket er også rettet mod Malawi og Sydsudan, der er hårdt ramt af voldsomme klimakatastrofer, som meget sjældent får mediernes opmærksomhed. Sidste år blev Malawi ramt af den største og længste cyklon, der nogensinde er målt i verden.

”Situationen i Ukraine og Gaza er umenneskelig, og rigtig mange mennesker er fanget midt i krigens rædsler. Dem skal vi hjælpe. Men vi har også en forpligtigelse til at sætte fokus på de kriser, som ikke får så meget opmærksomhed og hjælpe de mennesker, som hver dag lever med konsekvenserne af klimaforandringerne, ” siger Jonas Nøddekær.

Hver indsamler samler i gennemsnit 1200 kroner ind på en rute. De penge kan for eksempel blive til mad og livsvigtig medicin til krigens ofre i Gaza og Ukraine eller nye og klimarobuste afgrøder til familier i Malawi. 

Læs mere om årets indsamling her

-------

For yderligere information kontakt venligst Christina Pedersen, Folkekirkens Nødhjælp, chpe@dca.dk, M: 28744669

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye