Gadens Stemmer modtager pris på 15.000 kroner

Del

Andelskassen hylder Gadens Stemmer og tildeler virksomheden bankens ”Sammen kan vi mere-pris 2024” i aktionærkreds Sjælland-Fyn. Med prisen følger 15.000 kr.

Prismodtagere fra Gadens Stemmer sammen med Helle Bæklund (tv), aktionærrådsformand i aktionærkreds Sjælland-Fyn
Prismodtagere fra Gadens Stemmer sammen med Helle Bæklund (tv), aktionærrådsformand i aktionærkreds Sjælland-Fyn

På Andelskassens aktionærmøde 6. marts 2024 i Idrætscenter Midtfyn i Ringe uddelte banken traditionen tro Andelskasseprisen og tre ”Sammen kan vi mere-priser”. Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.

En af modtagerne af ”Sammen kan vi mere-prisen 2024” var Gadens Stemmer, som er en virksomhed, der udbyder byvandringer i landets største byer. Vandringer, som handler om at give et indblik i byens skyggesider og personlige fortællinger fra guider, som selv har været en del af fx misbrugermiljøer og kæmpet med hjemløshed.

I indstillingen står der blandt andet:

”Guiderne fortæller deres personlige historier, som både er rørende ærlige og barske, og man kan ikke undgå at blive fuldstændig opslugt. De er med til at nedbryde fordomme om nogle af de mennesker i vores samfund, som har det sværest og kæmper for at blive accepteret og værdsat. Det gør Gadens Stemmer ved at tilbyde dem lønnet arbejde og udnytte deres kompetencer og hjælpe dem med at få en stemme i samfundet og blive hørt og forstået på en ny måde, som er meningsfuld for både os som gæster og for guiderne selv.”

Med Sammen kan vi mere-prisen følger 15.000 kr.

Udover prisuddelinger på i alt 50.000 kr. til prismodtagere i aktionærkreds Sjælland-Fyn var der god mad, valg af aktionærråd og et foredrag ved livsstilsekspert Anne Glad på programmet. Og så naturligvis et oprids af det forgangne år i banken. Her fortalte administrerende direktør, Jan Pedersen, blandt andet om, at Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – i februar præsenterede et årsregnskab for 2023, der viste et historisk resultat før skat på 303,8 millioner kroner.

Mødet var for aktionærer i aktionærkreds Sjælland-Fyn og var det andet af fire aktionærmøder, som Andelskassen afholder i marts. Der deltog omkring 300 aktionærer til mødet.

Fakta:

Andelskassen uddeler hvert år Sammen kan vi mere-priserne og Andelskasseprisen til personer, grupper, virksomheder eller foreninger, der gør en forskel i deres lokalsamfund. Priserne uddeles i bankens aktionærkredse og består af fire priser til en samlet værdi af 50.000 kr. pr. aktionærkreds.

Andelskasseprisen er en særlig anerkendelse til en person eller et par, som har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige områder. Her uddeler Andelskassen et beløb på 5.000 kr.

”Sammen kan vi mere-priserne” består af tre priser på hver 15.000 kr. Disse priser er en særlig anerkendelse til tre foreninger, grupper eller lignende, der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsenes lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.

Kontakter

Billeder

Alle prismodtagere i Sjælland-Fyn sammen med Helle Bæklund (tv), aktionærrådsformand i aktionærkreds Sjælland-Fyn
Alle prismodtagere i Sjælland-Fyn sammen med Helle Bæklund (tv), aktionærrådsformand i aktionærkreds Sjælland-Fyn
Download

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye