De højere udgifter sender flere unge i RKI for første gang
11.3.2024 08:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Det samlede antal af unge i gældsregistret RKI er stagneret efter en næsten tiårig periode med fald. Samtidig er antallet af nye RKI-registreringer steget, og flere nye unge bliver registeret. Dette skifte skal ses i lyset af de kraftige pris- og rentestigninger, vi har set over de seneste år.
For andet år i træk var antallet af unge dårlige betalere stort set uændret i løbet af 2023. Det kommer efter en næsten tiårig periode, hvor antallet af dårlige betalere er faldet støt. Og hvor vi tidligere primært så en stigning i antallet af RKI-registrerede blandt de helt unge årgange mellem 18 og 23 år, ser vi nu også en stigning i registreringerne blandt de ældre unge over 23 år.
”Det er ret bemærkelsesværdigt. Det tyder på, at en stram økonomi efter de seneste års store stigninger i renter og priser sender lidt flere af de ældre unge i RKI,” siger Christian Heebøll Hammer, analysechef i Finans Danmark
Mere generelt er antallet af nye RKI-registreringer steget mærkbart for hele befolkningen over det seneste år – hvilket også må forventes at være gældende for de unge.
Samtidig er de unge i gennemsnit registreret med et lidt lavere skyldigt beløb end sidste år. Det er umiddelbart positivt, men dækker desværre også over en ærgerlig udvikling: nemlig stigningen i nye registreringer, som typisk begynder med mindre misligholdte gældsforhold. Når vi får flere nye unge med gældsproblemer, er det altså med til at trække den gennemsnitlige misligholdte gæld pr. registreret person ned.
Der er store geografiske forskelle i RKI-registreringerne
Der er stadig stor forskel på, hvor de unge, der havner i RKI, bor henne i landet. Omtrent hver ottende ung på Lolland er registreret i RKI. I den anden ende er det kun lige over en procent af de unge på Frederiksberg, der står i RKI.
Ser vi bort fra Lolland, er RKI-andelene faktisk faldet ganske meget over de seneste ti år i de kommuner, der har de højeste RKI-andele. Eksempelvis var næsten 12 procent af de unge registreret i RKI i Guldborgsund i 2014, hvor det nu kun gælder for 7 procent. Dermed er spændet mellem kommuner med de højeste og laveste RKI-andele blevet væsentligt indsnævret over perioden.
”Vi har stadig nogle områder af Danmark, hvor mange unge ender i RKI. Når det er sagt, er der også sket meget over de seneste ti år - især i disse områder. Det skyldes bl.a., at den lave ledighed blandt unge og loven til begrænsning af kviklån særligt har haft en positiv indvirkning i visse dele af landet,” siger Christian Heebøll Hammer.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Flere kvinder investerer – men afstanden til mændene vokser21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 132.000 flere mandlige end kvindelige investorer i Danmark. Trods rekordstor investeringslyst er det markante kønsgab ikke blevet lukket. Tværtimod er forskellen målt i antal personer blevet lidt større, viser nyeste tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum