STARK Group A/S

STARK Group styrker sin tilstedeværelse i Norge med ny BREEAM-certificeret forretning

Del

STARK Groups norske virksomhed, Neumann Bygg, har officielt åbnet dørene til den topmoderne BREEAM-certificerede forretning i Kristiansand og fortsætter dermed sin ekspansion.   

Neumann Bygg cementerer sin position i den sydlige del af Norge med topmoderne forretning, som er den anden åbning inden for seks måneder. Virksomheden planlægger yderligere udvidelser, herunder nye forretninger i Stavanger i april og Slemmestad, nær Oslo, i maj.

Den nye forretning i Kristiansand strækker sig over 9.000 kvadratmeter og inkluderer blandt andet, et showroom og en trælast på 3.500 kvadratmeter med en 8 meter bred kørebane. Dette design sikrer, at professionelle håndværkere har nem og effektiv adgang til byggematerialer.

Bygningen er BREEAM-NOR v6.0 certificeret og har opnået en “Meget God” rating, hvilket placerer den i den øverste kvartil af miljøvenlige nye bygninger i Norge. BREEAMs vurderingsproces har evalueret bygningens indkøb, design, konstruktion og drift i forhold til bæredygtighedsbenchmarks inden for områder som energi, materialer og affald.

Selvom certificeringsprocessen stadig er i gang, har der allerede været betydelige fremskridt inden for områder som energieffektivitet, indendørs og udendørs miljø, vandstyring og miljøledelse. Bygningen har funktioner som solceller, fjernvarme, bæredygtige materialevalg og et arbejdsmiljø optimeret til lys og luftkvalitet. I byggeperioden blev mere end 90% af alle byggematerialer affaldssorterede, og udendørsbelysningen er designet til at minimere indvirkningen på det lokale dyreliv ved at forhindre lysudslip ud over grunden.

Kontakter

Billeder

Om STARK Group

STARK Group er en førende B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.150 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7 mia. (i DKK 52,5 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 20.000 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.

STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S

STARK Group opnår platinplacering for tredje gang i træk i EcoVadis' bæredygtighedsrating26.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

For tredje gang i træk sikrer STARK Group sig den højeste udmærkelse, en platinplacering, i EcoVadis' globale bæredygtighedsvurdering og fastholder dermed sin position blandt top 1 procent af de mere end 125.000 vurderede virksomheder. Siden modtagelsen af virksomhedens første platinplacering i 2021 har STARK Group arbejdet på kontinuerligt at forbedre sine bæredygtighedspraksisser og er klatret op ad rangstigen fra 78 til 88 point ud af 100.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye